Situationen var ikke så heldig. Den var faktisk meget uheldig.
En mand trådte frem. Han var vel sidst i tyverne og gjorde en ære i at være indbegrebet af ”Don’t fuck with me”. Hans var kendt som Kicker.
Sparket ramte ham i mellemgulvet og sendte ham endnu en gang i grusset. En lille skadefro latterbølge bredte sig mellem de forsamlede. De var mindst tredive, spredt i en tyk ring omkring ham i det golde landskab.
”Jeg siger det her enkelt så du kan forstå det” Kicker tårnede sig op over ham. ”Ingen tager røven på os. Ingen!” Endnu et spark.
”Og havde det været enhver anden aften var du død. Hører du? Død!” Endnu et spark.
”Men i aften er vi gavmilde”
Han så op fra grusset. Han ville have løftet et øjenbryn men selv ansigtsmusklerne gjorde ondt.
”Du spiller kylling med… Carl, hér” han pegede på en høj bleg fyr der var lidt for tynd for sit eget bedste.
”Hvis du vinder, så slipper du”
Det var ikke et forslag. De var der allerede. Alt var sikkert parat.
Han vidste udmærket hvad der ville ske herfra. Det hed Klippekylling. To biler blev sendt af sted imod enden af klippen. Den der bremsede først havde tabt. Bremsede man for sent røg man ud over kanten og blev knust imod klippen et par hundrede meter nede.
Han kunne ikke vinde.
”Aftale” mumlede han.

Rebene om hans håndled blev skåret over og han stod overfor en gammel, bulet Ford. Til venstre for Ford’en holdt modstanderens bil.
Det var alt sammen arrangeret i deres til deres fordel. Deres mand havde sandsynligvis mere erfaring i Klippekylling, hvis man var hurtig ville man muligvis kunne springe ud af bilen hvis man bremsede for sent men med modstanderens bil på venstre side var der ingen steder at springe hen. Vandet var for lavt for foden af klippen til at man kunne overleve et styrt.
Han steg ind i bilen. Der var kun en ting at gøre.

Der lød et startskud og de to biler satte af sted.
Det golde landskab fløj af sted. Han kunne se Carl ud af øjenkrogen. Han pressede speederen i bund.
Der var ikke noget der varslede kanten da den kom.
Han trådte ikke på bremsen. Bag sig hørte han Carl bremse og skrige.
Hans eneste chance var at ramme vandet hvor det var dybt.
Og håbe at bilen ikke eksploderede.