Inspirationsøvelse #3

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 3 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Et uopmærksomt øjeblik. Det var alt hvad der skulle til. Jeg ved stadig ikke hvem han var.
Jeg så kun hans undskyldende ansigt sekundet før bilerne stødte sammen. Så blev alt sort.

Mere husker jeg ikke. På en måde har jeg ondt af ham. Han slog mig ihjel. Han var skyld i en anden persons død. Det må være en tung bylt at bære på sine skuldrer. Jeg tror nemlig han overlevede.
Ellers burde han være her.
Ved indgangen til underverdnen. Det er et underligt sted. Røde skarpe klippevægge omgiver mig. Bag er det mørke jeg kom fra.
Og så er her varmt.
Uudholdeligt varmt. Men der er ikke så meget at gøre. Selv ikke hekseri vil hjælpe her. Vejen til døden er ligesom livet. Besværligt og fyldt med svære beslutninger. Jeg tror det er en slags labyrint.
Jeg begynder at gå. Ligeud.
Til højre. Til venstre. Jeg har en mærkelig følelsen af at noget følger efter mig.
Pludselig mærker jeg noget der ånder mig tungt i nakken.
Jeg snurrer forskrækket rundt.
Bag mig står et væsen så frygteligt at jeg ikke kan beskrive det. Helt automatisk begynder jeg at løbe.
Jeg løber så hurtigt at det burde være umuligt. Men det samme gør væsnet. Den er lige bag mig.
Pludselig springer det frem og får fat i mit ærme. Med ufattelig styrke prøver den at hive mig tilbage til det altopslugende mørke. Det lykkes mig til sidst at at rive min arm til mig hvilket resultere i at hele mit ærme bliver revet af.
Men det kunne have været endt værre. Meget værre.
Jeg træder et skridt tilbage fra uhyret der pludselig bryder i brænd og ender som en lille ynkelig askeklump. Mine ben ryster af udmattelse. En skygge nærmer sig. Men jeg er for træt til at løbe.
I stedet synker jeg ned i knæ og ender med at sidde ned mens jeg læner mig mod den nærmest brændende klippevæg.
Gennem halvt åbne øjne ser jeg et mærkeligt væsen komme nærmere. Er det muligt at dø to gange?
Alting bliver sort. Ligesom sidste gang. En mærkelig biblyd fylder mine ører. Jeg slår forbløffet øjnene op. Det første jeg ser er et venligt smilende ansigt...
Tilfældige ord: underverden, bylt, hekseri

Skriv kommentar

Besvarelsen Dødens labyrint er publiceret 29/07-2010 21:16 af Asat under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #3.
Version 1 - 29/07-2010 21:16
Besvarelsen er på 366 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Stine Greve
God historie.

Frygteligt at 'blive slået ihjel' for så at havne i en form for helvede. Måske fortæller har nogen lig i lasten :)

Jeg havde ikke regnet med fortælleren ville vågne op igen, så det var en god lille bonus.

Sprogligt er der et par småfejl, men dem laver vi jo allesammen. Man plejer dog som regel at sige "en tung byrde at bære" og ikke "bylt" :)
9 år siden
8 år siden
#2 Nikolai Evereth Hansen (nikolai97)
Super god besvarelse. Wow, det er rigtig flot, at du kan skrive sådan. Rigtig god stemning du laver i starten:
Et uopmærksomt øjeblik. Det var alt hvad der skulle til. Jeg ved stadig ikke hvem han var.
Jeg så kun hans undskyldende ansigt sekundet før bilerne stødte sammen. Så blev alt sort.

Mere husker jeg ikke. På en måde har jeg ondt af ham. Han slog mig ihjel. Han var skyld i en anden persons død. Det må være en tung bylt at bære på sine skuldrer. Jeg tror nemlig han overlevede.
Ellers burde han være her.
Ved indgangen til underverdnen. Det er et underligt sted. Røde skarpe klippevægge omgiver mig. Bag er det mørke jeg kom fra.
Og så er her varmt.
Uudholdeligt varmt. Men der er ikke så meget at gøre. Selv ikke hekseri vil hjælpe her. Vejen til døden er ligesom livet. Besværligt og fyldt med svære beslutninger. Jeg tror det er en slags labyrint. -Specielt dette stykke er jeg helt vild med. Super flot skrevet. Bliv ved og jeg er sikker på at se dit navn på en bog en gang.
-Nikolai
8 år siden