Det var som sædvanligt gået galt, og jeg sad nu i min celle og ventede på fængselsbetjenten. Jeg havde udstået min straf og nu var dagen kommet, hvor jeg igen ville blive en fri mand. Jeg havde selvfølgelig brugt min tid i fængslet fornuftigt, og havde allerede lagt den næste plan for, hvordan jeg skulle blive millionær. Hvis bare de socialdemokrater, og bovlamme bidesild denne gang ville udføre deres arbejde ordentligt, skulle det nok gå.

Endelig kunne jeg høre, at betjenten var i færd med at åbne døren til min celle. “Så er det tid hr. Olsen” sagde betjenten.

Jeg blev ført ned til den store grønne port, og kunne næsten fornemme friheden på den anden side. Så blev den åbnet og jeg var langt om længe fri igen. Lidt nede af vejen stod mine venner, som var kommet for at tage imod mig, og de begyndte straks at vinke med små flag, da de så mig. Jeg gik stolt og glad mod dem, da jeg havde en følelse af, at det hele nok skulle lykkedes denne gang.

Efter en kort hilsen satte vi os ind i bilen og kørte mod Valby, hvor en af mine venner bor med sin kone og søn. Det var stadig den gamle Chevrolet Impala vi kørte i, og selvom den ikke var videre køn, så fik den os fragtet sikkert frem.

Jeg nåede knapt nok at sætte mig ved bordet, inden der blev sat en øl foran mig. Jeg kunne se på deres blikke, at de ventede forventningsfuldt på, om jeg havde medbragt gode nyheder . Jeg tog min cigarstump i munden, og sagde “jeg har en plan”. “Skide godt, Egon” udbrød Benny “ vi vidste at vi kunne regne med dig”.

Jeg tog en stor slurk af min øl og sagde “lad os så komme i gang”.