Jeg gik gennem regnen, på vej mod min ghetto. Mine gamle kondisko var helt våde. Da jeg endelig åbnede døren ind til opgangen, var jeg så våd, at vandet dryppede ned på gulvet og dannede en pøl. Der stank så meget af alkohol og beskidt tøj, at man fik kvalme af det. Jeg vidste, det ikke ville blive bedre inde i lejligheden. Nærmere det modsatte. Det var nu to uger siden min mor havde mistet sit kørekort i det hun kaldte "en fartfælde". De tre klip var kommet i løbet af to uger, og jeg vidste, at mor og hendes kæreste ville drikke som trøst. Mor og Joe kunne drikke på rekordniveau. Jeg var nået op til vores dør og åbnede døren. "Hej skat." Min mors stemme kom fra stuen og jeg kunne høre stemmer. Det var min mors kæreste, Joes venner. Min mor sad i sofaen som jeg forventede. Der stod halvtomme flasker på bordet og en dåse pulver. Der var nogle enkelte kanyler og piller på gulvet. "Mor, har du ordnet vasketøjet?" Spurgte jeg, mens jeg smed min taske på gulvet. Oven i en bunke kanyler. Joe fløj op. "Er du sindsyg?" Skreg han. "Din lede heks, møgforkælede snottøs. Er du klar over, hvad de koster?" Jeg trak på skulderne og så på mor. Hun kiggede som altid ned i gulvet og vred sine hænder. Så mærkede jeg en smerte i mit ansigt. Jeg lå på gulvet. Jeg vidste allerede, hvad der var sket. Joe havde givet mig en lussing. Igen. Så smed han sig i sofaen og tændte en smøg. Mor lagde et tæppe over hans ben, men han skubbede det væk. Joes bedste ven, Smith, smilede ondskabsfuldt og tog en pille.

Jeg gik ud i køkkenet og kiggede ud af vinduet. To små unger hoppede i en mudderpøl. Jeg så på førdagens post. Der var nogle regninger og en rykker, et postkort fra min veninde og et brev fra komunen. Det var til mor og Joe, men jeg havde taget mig af posten så længe, at jeg uden at tænke åbnede og læste. De indkaldte dem til et møde. De troede ikke, at jeg blev behandlet som jeg skulle. Jeg smilte. Mødedatoen var om en måned. Så hørte jeg trin. Han så at jeg tjekkede posten. "Det er fra i går." Hvæste han og tog et par flasker sprut i køleskabet. "Det ved jeg." Jeg skimmede brevet igen. "Ik næsvis." Lusing igen. Jeg klynkede og viste ham brevet. Med hans små stikkende øjne læste han brevet. "Hvad har du sagt?" Spyttede han rasende.