Han havde ikke set det, ikke mærket det, ikke fornemmet det. Følelserne havde endnu engang væltet ind over ham i et frontalt overraskelsesangreb på alle hans nervebaner. Forvirret stod han tilbage med en tom følelse rungede i sit hoved, som var han blevet fanget i en fartfælde på Helsingørmotorvejen. Han undrede sig over, hvordan hans egne følelser i så høj grad kunne være en overraskelse for ham selv. Han mærkede dem ikke før han stod midt i dem og var bundet stramt på hænder og fødder.

Hans hals føltes stram og en åre i venstre side pulserede dybt. Han var fyldt op af en kejtet fornemmelse af kærlighed, der for det ikke øvende øje, hurtigt kunne forveksles med had.

Nu sad de to inde i den varme stue og talte sammen. Ingerlise var ved at lave kaffe. Han kunne næsten høre den sprut-tene kaffemaskine, der havde hårdt brug for afkalkning. Et kort øjeblik blev hans tankerækker brudt af en motionist, der pustende løb forbi ham. Hun løb tungt og prustende. Han kikkede på sit ur, men viserne var forsvindet i det begyndende tusmørke. Han plejede nu, at sidde roligt i hans side af sofaen og drikke en kop kaffe.

I dag var han alt andet end rolig. Han havde en udifinerbar følelses af ikke at høre til. Ham så for sig, hvordan de nu sad tæt sammen og talte. Ingerlise udglattende hektisk, hans datter med hektiske, røde. vrede kinder og sårede øjne, der insisterede på at blive set.

Hans lille pige havde længe været kvinde, hun var selv mor nu. Da hun var lille, havde hun set på ham med store beundrene øjne og han havde ønsket at forære hende verden. Men som årene var gået var hun smuttet fra ham. Den eneste måde de nu kunne nå hinanden var igennem vredeskampe, der aldrig fandt en vinder.

Idag var deres overleveseskamp startet midt under Obamas tiltrædelsestale. Det ene unødvendige ord havde taget det andet. Han var blevet overmandet af et raseri så stort, at han ikke kunne rumme det i sin store krop. Han var gået ud af stuen, der føltes kogende og afsvedet som efter en brandulykke. Han havde lyst til at råbe efter hendes respekt, tvinge hende til igen at være den beundrende bløde lille datter, men i hendes øjne så han kun afmagt og had.

Han blev igen overmandet af sine følelser. Denne gang løb der varme tåre ned af hans kinder, det var længe siden han sidst havde grædt, men nu græd han.