Jeg trak vejret. Mine lunger skreg på luft,og jeg var nød til det. Mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst, da jeg følte mine lunger blive fyldt med vand. Jeg åbnede desperat øjnene, og famlede i mørket efter noget at holde fast i, noget at klamre mig til. En knude af frygt voksede i min mave, og jeg hostede i et desperat forsøg på, at få vandet ud af mine lunger. Det eneste resultat var, at mine lunger fyldtes med mere vand. Jeg skreg, hulkede, råbte og kæmpede, men der var så meget vand. Jeg forsøgte at kæmpe imod, men mit hjerte slog langsommere og langsommere. Jeg mærkede hvordan smerten og frygten blev erstattet, af en mærkelig følelse af lettelse. Hvordan kunne man være lettet, når man var ved at drukne? Jeg nåede ikke finde et svar, før min hjerne lukkede ned. Mine tanker stoppede brat, og det samme gjorde mit hjerte.

Han hev hende op af vandet. Bad til Gud om at det ikke var for sent. Han kunne ikke føle hendes puls, og hun var som en dødvægt i hans arme. Hendes krop var slap, og hendes læber, fingre og tær var blå af kulde. Han lagde hende på stranden, og begyndte på hjertemassagen. "1, 2, 3, 4, 5, 6..." Han fortsatte taktfast, indtil han gav kunstigt åndedræt. Han bøjedes sig ned, lukkede for hendes næse, og pustede luft ned i hendes lunger. Adrenalinen pumpede gennem hans krop. Han hviskede sammenbidt "Kom nu!" og genoptog hjertemassagen.

Jeg stod i en tunnel. I den ene ende var lys. Den anden ende var mørk. Jeg var gennemblødt, men jeg frøs ikke. Fra mørket kom en svag stemme. Jeg kunne ikke høre hvad den sagde, men jeg vidste at den bad, tiggede mig om at komme tilbage. Jeg vendte mig mod lyset. Der måtte være dejligt, men af en eller anden grund havde jeg ikke lyst til at gå den vej. Som om det ikke var rigtigt at gå hen til det dejlige varme sted. Jeg vendte mig igen om, og tog et tøvende skridt ind i det alt op ædende mørke. Jeg kastede et sidste usikkert blik i den modsatte retning. Tog en dyb indånding, lukkede øjnene og gik målbevidst mod mørket.

Jeg slog øjnene op, og vandet kæmpede sig vej ud af min mund. En ulidelig smerte brændte i mine lunger. Jeg trak vejret.