Det var den 17 april 1977, der var lige sket et overraskelsesangreb. Vi havde ikke forventet det så vi havde selvfølgelig ikke nogen mødedato. Men alligevel mødte vi alle sammen op! Det er jo vores pligt, når vi er samfundshjælper. Vi skal jo hjælpe samfundet når der er brug for det. Selv alle hjemmesygeplejerskerne var mødt op. Skulle der ske noget, er det vigtigt at alle er der!
Men altså det var Italien der angreb os, netop da jeg sad sammen med min kone og drak morgenkaffe. Jeg husker lige så tydeligt at jeg hørte sirenerne hyle, og jeg troede ikke der var noget i det. Men af en eller anden grund gik jeg ind alligevel. Jeg tændte min radio, i mens min kone gik rundt og var bange. Den eneste information vi fik var at der var angreb på vej i mod os, og at alle soldater og sygeplejersker skulle møde op på Rådhuspladsen. Jeg var kommet ind i militæret for 7 måneder siden, så jeg vidste godt hvor det var vi skulle mødes.
Jeg tog min uniform på, og kyssede min kone farvel. Jeg kunne se hun kæmpede for at holde sine tårer tilbage! Jeg må sige jeg var heller ikke selv helt begejstret for det. Alt kunne jo ske. Men af sted det skulle jeg jo . Jeg gik ud, det var stadig lidt koldt, og solen var atter ikke kommet helt frem. Det støvregnede. Jeg kom derhen og vi fik delt opgaver ud. Jeg skulle med ud på en båd. Jeg havde kun prøvet den øvelse et par gange, men gjorde det alligevel. Vi sejlede ud, og vi så et stort skib, vi kunne ikke se med sikkerhed om det var dem. Men vi gjorde vores kanoner klar og indtog vores pladser. Da de kom tættere på kunne vi se at det var dem. Krigen var nu begyndt. Vi begyndte at skyde på dem. Og efter en lang og hårdt kamp kunne vi kalde os selv for vindere! Vi havde alle mand .
vi satte os ind og tændte for radioen, der blev sagt at det var falsk alarm og at det bare var nogen fra Italien der var på krydstogt. Vi skyndte os at sejle hjem, og der blev rigtigt fortalt skipperløgne. Selvfølgelige sendte vi en båd ud med sygeplejersker til dem vi havde såret. Hvad der ellers skete husker jeg ikke helt.



Mine ord var:
skipperløgn, overraskelsesangreb, mødedato, hjemmesygeplejerske og samfundshjælper