Jeg tager en dyb indånding og går hen til den smalle kant, der forbinder den hule vi står i med Oo-rah - ikrans tilholdssted. Det giver et sug i maven, da jeg går ud på klippekanten, der kun er en fod bred. Jeg ved der ikke er nogen vej tilbage - ikke i dag.
Jeg træder ud på ikrans plateau og løsner remmen fra mit bælte. De fleste letter ved synet af mig, hvor andre mister modet når jeg kigger dem i øjnene, men til sidst er der en der ikke flygter. Jeg lægger ørerne tilbage og og hvæser af den med blottede tænder, men den hvæser tilbage med rejste hugtænder. Jeg begynder at lade remmen svinge i luften, mens jeg svajer fra den side til side. Ikran følger mig vagtsomt og venter på øjeblikket, hvor den kan tage mit hoved i én bid. Pludselig snapper den ud efter mig, men jeg når at springe til side og lader remmen sno sig rundt om hovedet på den. Det låser kæberne på den og jeg prøver at svinge mig op på ryggen af den men fejler og jeg ryger ud over klippens kant. Jeg falder med ryggen nedad og i et langt hjerteslag, kan jeg høre stemmerne fra Utraya Mokri - stemmernes træ - og ved at jeg vil slutte mig til dem, for hvordan kan man overleve et fald fra denne højde?
Jeg ser da noget der ikke er sket før. Den ikran jeg valgte, kaster sig ud over klippens kant og styrtdykker efter mig. Den når mig og snapper ud efter mig, men jeg når lige at få fat i dens lange øre og svinge mig op på ryggen af den. Det starter en dødsensfarlig dans, hvor vi hvirvler mod jorden. Mens jeg kæmper for at lave shahaylu - båndet mellem to væsner - kan jeg mærke at ikran kæmper for at rette op og standse vores dødsdans. Jeg klamrer mig fast, med benene, om dens hals og rækker bagud for at få fat i min hårpisk med højre hånd, samtidig med at jeg får fat i dens venstre øre og klemmer let om enden, så de lyserøde tråde kommer til syne. Jeg fører dem sammen med mine og da shahaylu er etableret er min første tanke: "Spred dine vinger, og du redder os begge".
Jeg har knap nok tænkt tanken til ende, før jeg mærker et ryk, og vi svæver roligt over træernes toppe. Jeg ser op og ser min vejleder komme dalende ned til mig. Da han flyver ved siden af mig og hilser mig anerkendende, kan jeg ikke lade være med at give et sejrshyl, for i dag blev jeg Ikran Macto - Ikranens rytter.