Uret tikker.
Jeg suger luft og gentag.
"Hvordan vil du dø?". Intet svar - ubehageligt inde i mig.
Jeg er ophidset og kunne knække i gråd - når som helst.
Jeg genoplever ligsynet igen...
... tilbage i nuet: "Hvordan vil du dø?" råber jeg højere.
Gennemtræk og kolde. Mit blod er varmt, men jeg kan se knopperne på hans hals. Han har gåsehud - men hans ansigt er stift. "Måske i chok... Fryser han... Skal man lukke vinduet", tænker jeg. Hans bukser er ikke knappet, og han ville sove med åbent vindue - fejltagelse.
"Klik" siger pistolen.
Jeg suger luft ind, han puster ud - mislykkes.