Overraskelsen

Opgavebeskrivelse

Krimier er ofte bygget op omkring ledetråde (små hints/spor der lægges ud) der leder frem til en overraskelse til slut. Fx at morderen er en helt anden. I fagsprog kalder man den slags "set up". Overraskelser gør teksten uforudsigelig og holder dermed bedre læseren fast. Skriv en lille fiktiv tekst som ender med en overraskelse. Det behøver dog ikke at være en krimi. Undervejs i teksten skal der lægges mindst ét spor ud, der understreger overraskelsen, når den kommer.

Den sunde livsstil.

Der har været mange settings i denne uge.
Jeg er blevet rettet på, af både mine fotografer og assistenter.
Det kan godt være lidt tungt indimellem, at være et kendt ansigt.
Det sker at jeg holder en pause, i det grønne, eller i "kassen" og køler ned.
Ja det er sandt, ved alle sessioner, har jeg krævet, eget rum med en seng, hvor jeg kan hvile mig. Du synes måske det lyder underligt, men det er også vigtigt at have balance på det indre plan.
Ellers, må jeg som alle andre, arbejde for føden.
Mine runde kinder, har dejlig rødme og smilerynker.
Så jeg er tit på, og det glæder mig selvfølgelig også.
Naturlig sødme, kalder de det. Det forstås.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg er endt her?
Jeg har haft en ganske almindelig opvækst, i en stor familie, med mange søskende. Vi boede et skønt sted ude på landet. Der var både læ, og højt til himlen.
Jeg har rejst en del, for at nå hertil. Faktisk kommer jeg sydfra, lidt eksotisk, ja. Nu er jeg her på god dansk grund.
Min yndlings fotograf, siger, det er vigtigt med et godt klima.
Hellere lidt køligt, end varmen, som jeg ellers foretrækker, og elsker mest.
Jeg bøjer mig, for jeg vil gerne blive ved, at se sund og naturlig ud.
Det er vigtigt at pleje sit ydre. Det sælger jo også bedst.
Min sødme og sundhed, kan bruges i mange sammenhænge.
Jeg er bedst til reklamespots, frisk som jeg er, i den frie natur.
Ude i verden, skal jeg nu passe på, jeg har en del fjender, der efterstræber mig.
Snyltere og parasitter.
Den slags kender i jo alt til.
Jeg har været nødt til at ansætte bodyguards, for at kunne være i fred.
Jeg kunne selvfølgelig vælge, at bo i et "glashus", men jeg foretrækker dette.

Jeg glæder mig over beundringen, opmærksomheden, og alle de dejlige udtalelser jeg får.
Så betyder det knap så meget at jeg udstiller mig selv.
Men jeg drømmer stadig om at blive valgt som "det bedste", og mest røde æble.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den sunde livsstil er publiceret 18/12-2012 06:58 af Ulla Hexibru (heksemutter) under skriveøvelsen Overraskelsen.
Version 1 - 18/12-2012 06:58
Besvarelsen er på 350 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Lise Jensen
Ha, du overrasker igen. Det er en dejlig tekst. Æblets store drøm. Eller modelens store drøm? 'Den er skrevet godt, letlæsligt og får et smil frem på mine læber.
Du forstår at bruge ordene:-)
Lise
11 år siden
11 år siden
#2 Anne Lilleager (Lilleager)
Hej Ulla

Dejlig tekst!
Symbolet på en model. Simpelthen smukt! Opmærksomheden, skønheden og den sunde livsstil, og målet/håbet om at blive udvalgt som den bedste/smukkeste.
Da overraskelsen gik op for mig, og det viste sig at være et æble, måtte jeg læse din historie én gang til med det in mente. Virkelig godt!

Teksten lyder for mig som et digt. Du sætter "forkerte" kommaer, hvor jeg måske synes, du kunne bryde linjen i stedet for. Det ville virke ekstra flot - synes jeg.

De bedste hilsner fra Anne
11 år siden