Jeg ligger klæmt i dette latterlige bæger. Helt nede i bunden, med de andre smidt ned over mig. Kunne de da ikke se, at jeg lå her ?

Jeg er lavet af det fineste materiale - og ikke af plastik, som det skrald, der ligger ovenpå mig, er.Nænsomme hænder har formet mig til perfektionisme, og jeg har spillet store, dramatiske roller.
Jeg har bestemt over selv de mægtiste mænd. Har flirtet med dem, drillet dem, knust dem.

Se, i Monaco, hvor jeg levede min storhedstid, drev jeg 2 mænd til selvmord. Det var nu ikke meningen med den ene, men han opførte sig til sidst så idiotisk, at jeg tabte tålmodigheden.

Den anden, derimod. Arrogant, modbydelig, frastødende. Det rykkede i mig flere gange af afsky, og jeg besluttede mig for at give ham en lærestreg. Jeg lod ham komme nærmere, flirtede med ham, sendte små kys i hans retning, og jo mere indladende jeg var, jo mere gned han sig i sine ringbesatte, velplejede hænder. Nu var jeg lidt knibsk, lidt afvisende. Han rynkede øjenbrynene, kunne ikke tro, at jeg ikke kunne styres. Så smilede jeg venligt til ham, og grådigheden kom igen frem i hans øjne.Nu dansede vi, vi hvivlede hurtigere og hurtigere rundt. Nåde min herre. Nåde. Jeg lod som om jeg var lidt træt. Han bed på, og jeg ventede nu blot på det endelige stød. Nu. Nu vendte jeg ryggen til ham med kulde, der frøs ham fast. Frøs ham så fast, at alt stod stille Et vanvittigt udtryk lyste ud af hans øjne, de omkringstående stirrede tavse på ham. Et hæst, næsten uhørligt skrig tvang sig vej op ad hans strube, og efter at have stået lamslået i flere minutter, vendte han om og styrtede ud af lokalet.

Kort tid efter lød et svagt smæld,. og hastigt blev der hvisket fra krog til krog, at han havde taget sig af dage i parken. Kunne jeg le, havde jeg gjort det.

Senere, langt senere, blev jeg givet som gave til en venlig mand. Han brugte mig til at vælge, hvilke beslutninger han skulle tage. Han havde læst en bog om en mand, der benyttede denne metode, men det varede nu ikke længe, før han ikke rigtig brød sig om mine valg. Da jeg jo var lavet af elfenben, ville han ikke smide mig ud, men gav mig til en ven, der hensynsløst smed mig ned i denne rædselsfulde bøtte, hvor jeg har de ækle plastikterninger liggende oven på mig.