Hun stod skælvende i rummet. Mørke og kulde sloges for at overtage. Udenfor sneede det. Hun kunne svagt ane den stille vinteraften igennem det rektangulære vindue der var placeret højt oppe under loftet. Hun rakte hånden baglæns og trykkede hurtigt kontakten ind. Hun trak hastigt hånden til sig igen, da det lille klik lød og lyset flimrende tændtes.
Det var en gammel pære, og det tog et øjeblik før lyset fik trængt mørket helt ud i hjørnerne. Det var et bart rum. Op ad væggen til højre for hende stod fem kartotekskabe og foran dem et bredt skrivebord. Hun gik forsigtigt hen til skrivebordet, bange for at lave lyde. Hjertet bankede hårdt bag brystet og hendes hænder rystede da hun famlende flyttede på de gule mapper der lå spredt hen over bordpladen. Hun udstødte et næsten uhørligt gisp, da hun til alt held fandt mappen. Den flade mappe indeholdende politirapporten føltes på én gang let og tung. Hun knugede den ind til brystet.
En lyd i det fjerne fik hende til at fare sammen. Med hjertet oppe i halsen lod hun langsomt sin hånd glide ned langs det store skørt. Rystende tog hun fat i det glatte, kolde stof og hev det op over låret. En tung automatpistol kom til syne, spændt fast om låret. Hun havde taget den. Da alting var mørkt og hun havde famlet sig frem. Hendes hoved havde været dunkende og hun havde ikke set klart, men hun havde set den. Den havde ligget og næsten kaldt på hende. Hastigt havde hun taget den og med et stykke af sin kjole, som hun havde revet af, bundet den fast.
Hun lod nu hånden hvile på pistolen. Med skærpede sanser lyttede hun efter flere lyde, men blev kun mødt af stilheden.
Hun blev stående endnu et stykke tid for at sikre sig. En tot hår havde løsrevet sig og fraværende tog hun fat i den for at putte den tilbage bag øret. Hendes hånd strejfede det korte brudeslør. En smerte skød igennem hende. Hun kærtegnede det stride stof og tænkte på manden hun havde efterladt. Liggende i kirken. Hun havde ikke genkendt ham, da hun havde rejst sig fra det hårde stengulv, men hun vidste han havde været hendes.
Endnu fraværende satte hun sig på den store stol bag skrivebordet og svingede sine ben ind under bordet. Frygtsomt åbnede hun politirapporten.
Ét ord fangede hendes opmærksomhed: hukommelsestab.