Jeg kan virkelig godt lide ideen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han så åbenbart har to stykker, ét der skal forestille fortællerens og hans eget som fortælleren bider af.. Kunne han måske bide af stykket, fordi han tilsyneladende ikke selv har fået et med, eller allerede har spist det.
Men det er en lille ting.
Du bruger chokeret to gange ret tæt på hinanden, igen en lille ting.
Men som sagt, rigtig god ide! Meget tåkrummende.

Hej Millen.
Nu skal Du høre. Først må jeg fortælle at det er en gammel vandre historie. Jeg har hørt den fortalt af flere, men som om det var dem selv der havde oplevet denne pinlige situation. Derfor stiller jeg spørgsmål ved troværdigheden. Men historien er sjov. Derfor skrev jeg den.

Forestil dig et cafeteria, af den slags hvor man tager en bakke og de ting man ønsker. Den ældre herre køber det samme som mig, lad os sige en Sneakers og en kop kaffe. Vi sætter os begge ved samme bord. Det er et lille bord, på den måde at vores bakker næsten berører hinanden. På vej hen til bordet har jeg i affekt stoppet MIN Sneakers i lommen. Nu sidder vi ved bordet og hans Sneakers ligger på bordet. Nu tror jo det er MIN Sneakers da jeg har købt den men ikke ved jeg har lagt MIN i lommen. Herren tager nu et bid af hans egen Sneakers, som jeg tror er MIN og derfor bliver chokeret ( jeg kunne have brugt et andet ord måske " overrasket"). Da vi jo til tider er meget berørings angste, siger jeg ingenting. Men tænker så efter en stund: "Det er simpelthen for groft" og vælger så at tage en ordentlig bid af hans Sneakers, som jeg stadig tror er min, men med rette jo er hans, derfor bliver HAN nu overrasket/ chokeret. Men siger intet, ligesom jeg, Jeg vil bare væk derfor drikker jeg ud og går. Efter at have gået et kort stykke tid og tænkt " Sikke en frækhed, jeg skulle have sagt noget etc." . Stikker jeg hånden i lommen og finder min egen Sneakers. Ups. Det har hele tiden været hans. Men jeg har troet det var min. Hi Hi. Nu er det så op til hvilket menneske man er. Havde det været mig, ja så ville jeg nok have sagt noget, men andre ville måske helt lade stå til. Det ved vi ikke.

Udfordringen for mig var at jeg kun måtte bruge 100 ord. Havde jeg haft flere til rådighed, havde jeg nok haft mulighed for at beskrive det mere uddybende og humoristisk. Tak for din kommentar og ny varmen. Joaqin.

Hey Joaqin
Sikken sjov lille historie. Du fanger opgavens mål - aktion - på en meget humoristisk måde fordi du arbejder med noget så simpelt og velkendt som et cafeteria og ikke mindst chokolade. Inspirerende! Kh Desirée

Hej DesireeS
Tusind tak for de søde ord. Jeg har også skrevet et brev til dig, da jeg er ny herinde og ikke er sikker på om Du får besked om min Kommentar.. Vi ser hvad der sker! :-)
Kh. Joaqin.