Drengen ligger knivene frem.

"Hvad gør vi", skriger citronen, da drengen går ud af køkkenet. "Hold dog bøtte, dit sure løg. Han hører dig jo bare", hvisker kirsebærtvillingerne i munden på hinanden. "Jeg er ikke noget løg", hvæser den surt tilbage. "Rolig nu", hvisker jordbærret sødt. "De har jo ret. Der er ingen grund til at skændes nu".

Alle frugterne kigger ud gennem glasskålens gennemsigtige sider. De triller hen til midten alle sammen. "Jeg har en idé", hvisker den ene nød, "men det kan godt være, at det kommer til at gøre ondt i skallen. Vi triller alle sammen over i den ene side af skålen samtidig og så skynder vi os over i den anden side, og sådan bliver vi ved. Vi er meget tæt på kanten og måske kan vi på den måde sætte skålen i stor bevægelse og få den ud over kanten. Hvad siger I, skal vi prøve"? Den kigger spændt på de andre. "Selvfølgelig", siger de andre i munden på hinanden.

De triller over i den side, der er væk fra kanten. "Er I klar", råber nødden. "TRIL"!!!...........

Drengen tager en bid af æblebåden. Uhm, det smager godt. Han tager grådigt en bid mere. Han tænder for fjernsynet og kigger lidt på noget "Spiderman". Han kan dog ikke ryste den underlige oplevelse af sig. Er der mon spøgelser i huset? Da han kom tilbage til køkkenet for at skære frugten ud, havde skålen stået og vippet. Nede i skålen hvirvlede alle frugterne rundt, som om en usynlig hånd svingede dem rundt dernede. Det så i hvert fald ud, som om de svævede. Og så stoppede det! Bare sådan lige pludselig. Nå, der må være en naturlig grund til det. Det var nok bare katten, som havde skubbet til skålen, netop som han trådte ud i køkkenet.

Det var i hvert fald godt, at den ikke var røget på gulvet!

Mmmm, kirsebærrene er også gode. Han spytter liget... øh, stenen ned i skålen igen....