Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Jeg vågner med et sæt da lyset tænder. Lyden af slæbende trin og et blik ud af vinduet får mig til at konstatere, at det stadig er nat. Det bliver altså et kort visit, og så kan jeg heldigvis sove videre. Jeg kan høre, at brættet bliver slået op og, at det risler i kummen efterfulgt af et skyl. Stakkels Wera, tænker jeg, hun skal lægge krop til meget!
Hænderne vaskes og tørres og lyset slukker igen. Arhhh, det skal blive godt med nogle flere timer på øjet - det blev sent inden den sidste gik i aftes. Tanken får mig til at mindes det sædvanlige ritual inden en festlig aften. Først skal der børstes tænderne - altid et godt træk, så kan vi andre også tåle, at du kommer tæt på! Og det gør du, for nu skal ansigtet lige tjekkes for uønskede subjekter som bumser, tørre hudflager, bussemænd og hudorme - adr! jeg hader når deres klamme substans lander på mig! Heldigvis er du sød til at tørre det hurtigt af, og pudse min krop blank igen.
Så får ørerne lige en tur med vatpinde, og så er det ansigtets tur. Det bliver smurt ind i en dyr creme - kun det bedste er godt nok til dig.
Det tykke hår blæses igennem med den smarte sølvfarvede hårtørrer og derefter sat i de rette folder med indtil flere af de fine hårprodukter du ynder at bruge.
Og nu til den bedste del - altså, hvis jeg skal sige det! - duftevand... Du har en udsøgt smag, og jeg bliver nærmest blød i knæene, hvis små stænk rammer mig.
Tilsidst træder du et skridt tilbage og poserer med maven trukket så langt ind som muligt, rank i ryggen og armmusklerne spændt. Det ser nu lidt komisk ud. Slukøret puster du ud og lader kroppen falde på plads igen. Du vender dig med et suk, slukker lyset og går ud.
Indimellem, nej, ret ofte faktisk, får jeg ondt af dig. Trods alle dine forsøg på det modsatte, ender du altid med at lunte trist bort. Ihh, hvis bare jeg en dag kan få love til at sende dit dejlige smil tilbage i dit ansigt.

Skriv kommentar

Besvarelsen Lille spejl på væggen er publiceret 30/09-2013 21:41 af Janne Andersen (Porter) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 30/09-2013 21:41
Besvarelsen er på 364 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Jette Petersen (Babyangel85)
En fin måde du udtrykker, hvordan et spejl mon ville tænke. Jeg tænkte smiler hun aldrig til spejlet? Eller er det mig der misforstår den sidste sætning? Og der hvor du havde skrevet at spejlet blev blød i knæene, ville jeg måske have skrevet efterfølgende "hvis jeg da havde haft knæ." Ellers fint er det både fint stillet op og skrevet :-)
7 år siden
7 år siden
#2 Reality
Jeg kan rigtig godt lide din måde at skrive på og jeg fik et smil på læben, samtidig med at dine ord fik mig til at tænke. Der er grund til eftertanke i din tekst, synes jeg. Tak for det - jeg elsker, når tekster får mig til at tænke videre, selvom jeg er færdig med at læse.
7 år siden