Drabble-action

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv actionpræget tekst på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Stemmen hviskede mig hvæsende i øret:
"Nu går vi stille og roligt tilbage og du holder din kæft!"
Blodet frøs til is i mine årer og en panik bredte sig. Den begyndte at æde løs af freden jeg ganske kort forinden havde følt så dejlig i mit indre. Måden hvorpå han havde fat i min arm, gjorde ondt. Hans negle nev mig i huden på overarmen.
Mine skridt føltes tunge som bly og benene gummiagtige.
I et split sekund ønskede jeg at dø! Jeg huskede kun alt for godt hvad der skete om søndagen og nu... nu var han tilbage.

Skriv kommentar

Besvarelsen En dag i januar er publiceret 15/10-2013 19:56 af Miriam Mica under skriveøvelsen Drabble-action.
Version 1 - 15/10-2013 19:56
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Himstregims
fed start, men det er somom der mangler lidt? :)
ellers virkelig fed!
7 år siden
7 år siden
#2 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Kravet .. kort fiktiv actionpræget tekst .. er opfyldt. Handlingen spændingspræget og tilpas åben. Især fornem slutning med kontrast til det der skete søndagen før. Det giver læseren nogle ideer at arbejde videre på. Fornemt. Generelt er sproget lidt præget af den alvidende forfatter, der alene bestemmer hvad læseren skal have besked om (den begyndte at æde løs af freden ... prøv at erstatte det med nogle billeder på panik - stemmen var som et uvejr der blæste freden omkuld ... ja altså, helst noget endnu bedre.)
Bibelot
7 år siden