Drabble-action

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv actionpræget tekst på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

McEllington syntes han hørte trin på trappen og stivnede. Han ventede ikke nogen og var sikker på, at han havde låst alle yderdøre. Tusind tanker fór gennem ham og berørte alle hans ellers så solide nerver. Nu holdt det op!?
Stilheden var til at skære i! Han holdt sit vejr, stirrede fast på døren få meter foran ham og søgte at finde den højre skrivebordsskuffe. Uden en lyd åbnede han den og famlede efter revolveren.
Er der nogen derude på trappen? Svar mig!!
Der kom intet svar. Den seje gamle kaptajn sank en gang og rettede våbnet mod døren.

Skriv kommentar

Besvarelsen Uden en lyd er publiceret 08/10-2014 04:03 af Lars Sørensen (Navajo) under skriveøvelsen Drabble-action.
Version 1 - 08/10-2014 04:03
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Simone Hjort (Milana)
Action er der ihvertfald - jeg blev fanget med det samme! Sætningen "Stilheden var til at skære i!" er særlig, det genkender vi vel alle - men du formår at beskrive det skarpt. Fedt! :)
9 år siden
9 år siden
#2 Mahds Bertram Larsen (Mahdsbertram)
Jeg gad virkelig godt høre, hvad der sker bagefter :-)
9 år siden
9 år siden
#3 Katherine Alvira (Katherine A)
Spændende. Sætter tankerne i gang. Det er vel det vi alle ønsker at kunne? Det gjorde du i hvert fald. Medrivende. Vellykket.
9 år siden