"Der kommer han endelig det dumme svin! Det er typisk ham, at komme for sent, som om det hele ikke betyder noget. Og han har selvfølgelig hele flokken med, så kan de sidde og forstyrre med deres konstante kommentarer. Hvis man da bare kunne være alene med ham i ti minutter, så skulle jeg lære ham. Bare ti minutter så..." Peter bliver revet ud af sine tanker, da dommeren kalder til ro og anklageren begynder hans afslutningstale.
Peter forsøger at fokusere på talen, men da gerningsmanden begynder at grine til sine venner, mister han koncentrationen. I stedet stirrer han sammenbidt på den anklagede, mens tankerne igen begynder at flyde. "Så sidder han der igen med sin hyæne flok og bjæffer løs. Fatter han da slet ikke hvad han har gjort. Fatter han slet ikke, at min datter er død på grund af ham!" Peter rejser sig med et sæt og træder er skidt frem, men de andres spørgende blikke, får ham hurtigt til at sætte sig igen. "Rolig nu, gør nu ikke noget dumt. Han er bare en dum flab, der ikke er værd at ødelægge dit liv på." Peter skjuler sit ansigt i hænderne og kan høre hvordan gerningsmanden fniser til sine venner.
Da forsvareren begynder sin afslutnings tale, sidder Peter stadig med hovedet i hænderne, mens han trækker vejret i små hurtige stød. "Stille og roligt, bare træk vejret stille og roligt. Du har stadig Maria, så livet er ikke slut. Stille og roligt." Da vejrtrækningen er blevet roligere, begynder han at lytte til forsvarerens tale. "Derudover mener jeg, det helt urimeligt at min klient skal gøres ansvarlig for pigens død, når nu faren så åbenlyst svigtede sit ansvar. En så lille pige bør aldrig have lov til at gå alene på en så...". "SÅDAN VAR DET SLET IKKE!", brøler Peter og forsætter "Hun rev sig løs, hun ville bare hen og sige hej til hunden. Jeg, Jeg...". "Ro i salen, nu er det forsvars tur", tordner dommeren og Peter må sætte sig igen. Forsvareren forsætter. "Ja, som sagt, fik pigen lov at løbe alene, og når man så ligger det sammen med den elendige tilstand vejen havde. Ja så havde min klient ingen chance for at undgå at rammen pigen, selv hvis han havde overholdt fartgrænsen." Peter hørte ikke længere efter, men stirrede blot på gerningsmanden, mens han vippede frem og tilbage.
Da talen var færdig begynder gerningsmandens venner at huje og klappe, imens han selv sidder og griner til Peter. "Ja grin du bare svin, du kommer ikke herfra i live. Du tog min datter. Du tog min datter. DU TOG MIN DATTER!" Tanken gentages igen og igen indtil retsmødet er slut, alt imens Peter sidder og vipper frem og tilbage. Da resten af salen begynder at gå, bliver Peter siddende, men netop som gerningsmanden går forbi bænken, springer Peter op. "Nu er det din tur", hvæser han og stikker gerningsmanden med en dolk indtil manden falder sammen.