Han er stået op! Jeg kan høre, han går udenfor for at ryge sin morgensmøg. Arg! Det er noget af det klammeste. Tobaksånde og hans befamlende nikotinfingre omkring min spæde krop. Jeg er ikke skabt til dette! Med mit spinkle og raffinerede udseende burde jeg omgives af velduftende og bløde hænder, som ydmygt kærtegnede min krop. Schh! Er han på vej nu? Nej. Han skal nok have sine fem kopper kaffe først. Årh nej! En kaffebelagt tunge kombineret med hans evindelige tobaksånde. Jeg tror, jeg brækker mig!

I aftes var anderledes. Det var ikke kun kaffe og smøger, der sprang mig i møde, da han 'brugte' mig, eller nærmere misbrugte. En umiskendelig hørm af rådden fisk og sur røv fik nærmest mine indvolde til at vende vrangen ud. Som om det ikke var nok, blev jeg også indfiltret i sorte stive hår! Aldrig har jeg oplevet noget lignende! Jeg kan stadig både smage og lugte det. Stanken fra i går.

Han gør heller ikke meget ud af at gøre mig ren efter brug. Bare en hurtig tur ind under den kolde hane. Som om han selv ville bryde sig om det! At blive misbrugt og underlagt de klammeste forhold for derefter blot at få en kold dusch! Føj for satan!
En gang havde han nær taget livet af mig. Han lod mig ligge efter brug. Totalt urengjort. Tre dage lå jeg mutters alene. I 25 graders varme. Fluerne kravlede på mig. De sked på mig. Føj, det var klamt!
En morgen væltede han mig så ned på gulvet. Fik øje på mig og samlede mig op. Han puttede mig i munden, medens han sad på wc og sked og læste Anders And - Anders And! Selv den ynkelige tegneseriefigur lever et bedre liv end jeg!
Pludselig gik det op for ham, at jeg ikke var blevet gjort ren i flere dage. "Føj! Hold kæft, hvor er du klam!" Råbte han, og kylede mig ned i vasken, som om jeg var loppebefængt. HAN skulle snakke om at være klam! Og hvis skyld var det, om jeg må spørge? Hold kæft, hvor er mennesker noget af det dummeste, der findes!
Havde jorden bare kun være beboet af tandbørster!