Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

"Kan du se det nu?" spørger du. "Det kan du godt, kan du ikke, Sofie?"
Jeg ser, men jeg ser ingenting. Kun hav, som kaster med bølger. Hav, som slår mod hav. Og så himlen, som ikke længere er blå, men nu våd og underligt matteret, som har nogen malet den med grå og derefter forsøgt at tørre alt det grå væk igen. Forsøgt, men uden held. For alt er altid uden held. Vi forsøger, men vi lykkes ikke. Selv de bedste af os. Som dig. Den bedste. Den hurtigste. Altid alt. Altid ham. For alle andre. For mig.
Jeg tager en tår af flasken og mærker kæber og tunge spænde. Det er ikke rart, men jeg drikker alligevel endnu en tår. Måske i et forsøg på at imponere dig, selvom jeg ikke kan imponere dig nu. Eller måske for at glemme dig. Bare lidt. Bare kort.
"Det her vejr er seriøst latterligt," siger Maria. "Altså, helt ærlig, det er ligesom kun to grader varmt eller sådan noget."
Jeg trækker på skuldrene. "Jeg tror, der stod seksten på dmi."
"Seksten, som om." Hun finder sin telefon frem og glider fingeren over skærmen. "Jeg flytter fandeme til Uganda efter gym."
Jeg kan ikke flytte. Ikke når du altid vil være her. Jeg ser på dig, og du smiler et smil, som jeg burde have glemt, være sluppet fri af, have givet slip på.
"Det er altså ikke seksten grader," fortsætter Maria. "Prøv at se mine nipples. De er helt hys."
En måge letter. Flyver op, henover, ud i det matterede evige. Så styrter den. Dratter mod vand. Forsvinder gennem havets flade, men vender kort efter tilbage. Den bliver ikke dernede. Ikke som dig.
"Kan du huske sidste sommer?" spørger du.
Jeg nikker.
Din hånd kærtegner mit lår, men det gør den ikke. "Hvad husker du bedst?"
"Dig," hvisker jeg.
Maria rynker de optegnede bryn. "Mig hvad?"
Jeg ser tilbage mod havet og svarer hende ikke, for der er du.
"Fuck, nu går vi altså ind! Jeg fatter ikke, hvorfor du absolut ville herned igen." Hun rejser sig og børster med hidsige bevægelser bukserne. "Kommer du, Sofie?"
Nej, jeg kan ikke, for du er dér, i havet, i en bølge. Du vinker, men du vinker ikke. Du kæmper. Så er du væk.
"Kan du se det nu?" spørger du. "Det kan du godt, kan du ikke, Sofie?"

Skriv kommentar

Besvarelsen Sidste sommer er publiceret 02/08-2019 01:01 af Roja Dietz (IntetNavn) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 2 - 02/08-2019 05:23
Besvarelsen er på 395 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.