"Øv, hvor er det koldt!", tænkte han, da han trådte udenfor, "Og øv, hvor er der mørkt og øv, hvor var weekenden alt for kort!". Han kunne stadig erindre følelsen af den varme dyne omkring sit trætte legeme; det er kraftsat'me oss' unaturligt at skulle op, mens det stadig er mørkt!. Ydermere havde han også haft ondt i maven hele morgenen. Han havde selvfølgelig spist morgenmad og drukket kaffe, men mere af vane end af lyst. Toilettet havde han også prøvet, tre gange, men uden held.

Nu gik han dér, ned ad den sovende villavej.
"Der er noget galt!". I et svagt øjeblik overvejede han at gå hjem og sygemelde sig, men slog det hurtigt hen. I stedet øgede han farten, så hans udåndingsdamp stod efter ham ligesom røgen fra skorstene på de gamle lokomotiver. Han gik hurtigt, men den nagende følelse fulgte med. Lige med ét slog det ham: "Det er sengelampen! Den er stadig tændt! Mesterdetektiven slår til igen!", udbrød han triumferende.

Det raske tempo gjorde, at han havde god tid ved busstoppestedet. Derfor var han på vej ind i busskuret, indtil han opdagede, at det allerede var optaget af en fuld, ung mand, som havde brækket sig udover sine sko. Han himlede med øjnene og stillede sig udenfor.

"Hvor fanden bliver den bus af?!". Han havde ventet i 25 minutter, og var nu klar til at slå ihjel: "Nu kan det krafted'me være nok! Nu skal jeg den ondt'me lyn'me fortælle dem ...!". Hans bevægelser var hidsige, mens han fumlede med handsker og telefon.
"... telefontiden er mandag til fredag fra klokken 6 til 16, samt lørdag og søndag fra klokken 9 til 13...".
Han kiggede på uret, "06.45, HVOR FANDEN ER DEN SKIDE BUS?!"
"Bussen?", mumlede den berusede ungersvend inde fra busskuret, "Den kører først om to timer eller sådan noget". Han skulede ondt på busskuret. I det samme standsede en bil ved dem, vinduet blev rullet ned og en træt stemme sagde: "Hvis du skal kaste mere op, så sig lige til INDEN, du gør det!".
- "Mor, ham der, ikk's oss'", snøvlede ungdomsdrankeren, der var vraltet ud af busskuret og nu pegede på ham med hele overkroppen, "Han venter på bussen". "Nå", svarede hun, "Så skal han da vente lang tid". "Undskyld, hvad?", afbrød han.
"Du skal vente i lang tid. Det er søndag, busserne kører først fra kl 9."