Jeg vågnede ør i hovedet, desorienteret og med en ejendommelige følelse af ikke at vide hvor jeg var. Jeg kiggede forvirret rundt, så på en grim lampe i loftet, en flot overtrækket stol i hjørnet og en reol for enden af sengen med en masse triviellitteratur. Ingen af disse ting skabte en association til hvor jeg var, selvom jeg ihærdigt prøvede. Jeg fik med ét en popsang på hjernen, som jeg lykkeligt havde glemt. Beslutsomt, med tanke på at bevægelse måske kunne få den irriterende sang ud af hovedet stod jeg op ad sengen og følte mig svimmel. Sangen var nu forsvundet men svimmelheden var taget til og jeg faldt hovedkulds tilbage i sengen, hvor jeg i korte sekunder fik et blackout. Jeg forstod ikke hvordan det var sket. Jeg prøvede med den sidste rest af rationalitet og fornuft at genskabe dagen forinden. Hvad fanden havde jeg lavet?
Jeg huskede at jeg om morgenen fik havregryn. Men det gjorde jeg sgu da hver morgen. Herefter huskede jeg at jeg var taget ud at handle. Her ophørte min hukommelse med at virke, måske det var en for søvndyssende aktivitet. Med ét i min ilde tilredte tilstand så jeg for mig et kort glimt af noget der måske kunne føre mig til en forklaring på min prekære placering. Jeg så et øde forfaldent hus. Var det et drømmeglimt?
Et billede på min forfaldne krop. Et billede på min negliering af min krop som jeg havde taget for givet altid virkede normalt. Var der ikke, nogle kloge mennesker der sagde at kroppen og tankerne var en størrelse. At de arbejdede sammen. At kroppen ubevidst huskede alt, mens tankerne sagtens kunne glemme det. Var jeg netop et sted som jeg følte en vis lede ved?
Var jeg i en drøm i en drøm og prøvede ihærdigt at komme ud. Jeg håbede det. Hvad symboliserede dette værelse? Var det småborgerligt indrettet?
Gud fanden var det trivielt indrettet. Jeg lagde mig ned på sengen og koncentrerede mig og transcenderede i tid og rum og vågnede badet i sved i min egen seng.
Jeg kiggede over på mit trofaste ur der viste 3.30 og pustede stille og roligt ind.
Var jeg bange for at ende som min småborgerlige forældre?
Skulle jeg tage lidt mere vare på min egen krop?
Jeg lagde mig om på siden og faldt trygt i søvn igen. Jeg valgte fortrængningen.