Ta' dit stivnede smil
og stil det ud i gangen
ved siden af skiene
fra sidste sæson,
lad det bløde op
i dine smørrede grin
og falde gennem
din hule latter,
det er gået for vidt
- blevet for bredt
uden at ramme
dine øjne i årevis,
dit stemmebånd er
en sjov sløjfe
af fortrængt forklaring,
der desperat flår
den ufarlige grimasse
frem og tilbage
i alles ansigter
så du er i sikkerheds
skyld uset
usandsynlig morsom.
Saml så dit mod
op fra krogene
i en indre entre
og gå så så langsomt
så langsomt
som muligt
ind i en stue
efter eget valg
og sig noget
usædvanligt
meningsfyldt.
se dig omkring
hør stemmen
stemningen
lad smilet flyde
fra dine øjne
lad det række
fra øre til øre,
i din mund
hvis det er det
det vil.