Violer.
Den farve hendes læber havde.
"Violer!" udbrød jeg.
Jeg hev hurtigt tør luft ind
og gemte det hele i munden.
Rystet over min stemmes anklagende klang.
Og de knugende hænder for mit bryst.
"Violer!" hviskede jeg.
Insisterende.
Som et forurettet og skræmt barn.
Ordene og den tørre luft.
Strømmende.
Nej.
Snarere sislende.
Væk fra deres varme indre
Og ud i virkeligheden.
Den varme ånde
fordampende i den kolde luft
imellem os.
Cementeret og væk.
Imellem os.