Nyder sommeren
og arbejdet i haven.

Solen skinner,
det er varmt.

Klipper haveaffald i sække,
en sky går for solen,
men den er bare lille.

Vasketøjet blafrer i den lette vind.
Drikker vand af en gammel sodavandsflaske
og klipper videre.

Lummert,
tøjet klæber til kroppen.

Endnu en sky for solen
et køligt pust,
rart i varmen.

Luften står igen næsten stille,
selv fuglene er tavse.

Atter en sky.
Jeg skæver op:
Den er grå og stor,
efter den er der ikke flere huller til solen.

Mørkere skyer tårner sig op.
Et par dryp.

Ind med vasketøjet.
Ind med redskaber og trillebør.

Fuglene begynder igen at synge,
der kommer bevægelse i træernes blade.

Sætter mig under halvtaget.
Tænder en cigaret,
godt med en pause.

Flere dryp.
Store dråber.
Vindstød rusker i poplen.
Hører buldren i det fjerne.
Torden eller?

Langsomt kommer en brise imod mig,
træernes grene bevæges af vinden,
dråberne falder tættere.

Det er, som om en mur af lyde rammer mig:
poplens blade slår mod hinanden,
regndråberne trommer med halvtaget,
og lander tungt på terrassens fliser,
tordenskraldene ruller hen over hovedet,
lynene knitrer.
jeg kan næsten høre,
hvordan jorden suger væden i sig.

Sidder i ly og mærker elementernes rasen:
vinden
regnen
tordenen
lynene.

Føler mig lille
her midt i uvejrets centrum.
Lille, men tryg.

Bliver opstemt,
forfrisket,
føler mig så dejligt levende:
Suger til mig med alle sanser,
beruser mig i vindstød og tordenskrald,
regndråber og lyn
Alle andre lyde forsvinder,
drukner i larmen.

Selv i en lille have
i udkanten af storbyen
kan man have store naturoplevelser
og fornemme menneskets lidenhed.