Hun springer over stok og sten
Hun løber på unge solbrændte ben
Hendes gyldne lokker danser i vinden
Hendes sved får dem til at klister på kinden
Hun løber for livet med hjertet i svælget
Det tåger for hendes øjne og udsynet bliver mælket
Panikangsten banker i det unge uskyldige hjerte
Fremover ville hendes liv være fyldt med en smerte
Omk : Anskudte svaneunger på det bundløse vand
Der var så meget de skulle, der er så meget de kan
Svanerne sov ind, til egen sang, ved fjordens grav
Hvide svanevinger over det sorte hav
Fjernt fra den nærmeste bygt
Gnister hans øjne stundom så stygt
Medens en lysblondt én, liv vil kippe
Skjuler hun sig på den yderste nøgne klippe
Blandt ligesindede forsøger hun at finde læ
Med sårede albuer og blod der render af hendes knæ
Blandt uskyldige hjerter, bærmen af ungdommen
Havde en lysblondt dæmon givet dødsdommen
B : Udgår stiger á det sorte dyb
Af Helheims indre, det mørkeste kryb
Fenriks ulven snerre
Der er noget grusomt på færre
Midgårdsormen spreder sin galle
Vi kan hører ragnaroks basuner kalde
Og så bliver der uigenkaldeligt stille
Der er engle strøget over engen
De er tyste, de blev taget på sengen
Der var så meget de skulle havde nået
En lang række frø var blevet sået
Røde floder flyder stille fra engle sjæle
Troskyldige børn måtte strække våben og knæle
Hvad skal de dog kæmpe med hvad er deres våben
Her argumenterer selv guderne forgæves mod tåben