Hej Mette

Den fortælling om Hitler har jeg aldrig hørt før, men den er interessant. Han var også forelsket i sin niece, mener det var Shirer som skrev om det.
Mht. til krig generelt, så kan jeg anbefale "War is a racket" af General Smedley Butler. Den er kort, på hvad 70 sider ca. Du kan sikkert også finde den læst op på YouTube.
Man ser aldrig på krig på samme måde igen bagefter.
Historielærere, *suk* :)

Hav et godt 2025.

Ryan

Imponerende skriv i 7. klasse. "Afsoningshjemmet" er bare så godt. Kvantefysisk russisk roulette - enten er man heldig at få 10 gode år som lægger bunden for hele ens fremtid. Eller det bliver et spøgelse man kæmper med for evigt i varierende afskygninger. BarnDOM, tyranens gribbekløer, flot. Ja hvad skal man skrive? Det autoriteterne beder dig om. Så er man nem at styre. Men noget siger mig hjerne-høsterne ikke fik dig under tomlen.

Ryan

Drømmer om en dag, hvor vi op til et valg diskuterer hvem der har gjort mest for kvinder i din situation, støttet flest fertilitetsbehandlinger med de største milliardtilskud og fjernet flest hormonforstyrrende stoffer fra vores miljø.

Ønsker dig alt held i verden til at skabe et nyt liv.

Ryan

Kommer til at tænke på når jeg får en tegning af min søn, hvor bogstaverne vender forkert. Det er bare så kært.
At mange voksne så ikke kan finde ud af at sætte -r efter deres udsagnsord, ja det er noget helt andet...

Ryan

Hej Arazi

Intet gror i skyggen, bortset fra mørket. Hvad man ikke er villig til at lade sig udsætte for, bare for at slippe for den. Universelt for mennesker, knive også åbenbart.
Spændende og inspirerende hele vejen igennem, med et twist af en besjælende slutning.

Ryan

Hej Anna

Flot følelsesladet digt. Første strofe er god, resten af digtet ebber af én som kan elske dybt, og derfor virker ordene tungere. Man får sympati, og håber den følelsesmæssige intensitet bliver gengældt. Metaforen med pigen der skovler i snedyngerne er knivskarp, flotte billeder.
De sidste tre vers runder det flot af. Smukt digt.

Ryan

Intet er i balance. Når kemikalierne går galt, gør Djævlen sangen sin egen. Flotte rim.

Ryan

Hej David

Jeg boede engang i en bygning, hvor en pige flyttede ind og det var det samme som her. Hadede det ærlig talt, men skulle heldigvis flytte nogle måneder senere. Et halvt år senere mødte jeg hende ude i virkeligheden, og hun blev mor til min søn.
Jeg forstår det stadigvæk ikke.
Tak for historien og alle minderne.

Ryan

Hej Daniel

Meget har været skrevet om Trump og Gud, specielt efter det første attentatforsøg, hvor han var 1mm fra at dø. Om det er guddommelig intervention, eller om Gud spiller terninger med Universet ved jeg ikke. Håber vejen til Dommedag er blevet længere, men man ved aldrig, Trump er meget pro Israel...
Spændende læsning at reflektere over.

Ryan

Hej Christina

Minder mig om "Profeten på Dune" (Dune bog 2) hvor Paul beklager sig over at de er "rige på penge, men fattige på liv". Vil ikke afsløre for meget, spoilers, men munke-livet virker til tider tillokkende. Eller fem år i Fremmedlegionen. Når man er et syndigt og ynkeligt menneske, så er visdommen i sidste strofe ligeså sand, som den er svær at leve efter.
Tak for en inspirerende tekst.

Ryan

Hej Inge

"Vi prøver at tro på Gud i al slags vejr og slud." Det svære paradoks i at holde sin tro, når de kort man er givet ikke slår til. På den anden side, kan man holde fast, så er det "nemmere" at komme i Himlen hvis man er fattig end hvis man er rig. Færre fristelser simpelthen. Det siger Jesus i hvert fald. Men trappen til Himlen snørklet for ethvert menneske, ligegyldigt hvad.

Ryan

Hej Mogens

Fint politisk digt. Freddy Kruger referencen passer godt sammen med resten af digtet, og personificerer din holdning godt.
"Teenageflok" er interessant, fordi denne gang er der langt flere unge som støtter Trump end i '16, især blandt drengene. Det er i hvert fald ikke socialt selvmord, at sige man foretrækker den orange ballon fremfor den kvindelige ordsalat.
Der er i kommet en generationskløft på den her, måske er det mere værd, at finde ud af hvorfor.

Ryan

Trump er Hitler sæson 8, episode 187. Stadig relevant, men meget "season one".

Ryan

Hej John

Synes du beskriver det fantastisk med billeder der sidder lige i skabet. Også det, at man kan distrahere sig selv i perioder, hvor tingene egentlig er "okay", men før eller senere virker det ikke længere, så fylder tomheden endnu mere bagefter, og distraktionerne mister sin effekt mere og mere over tid.
Øredøvende stilhed. Dræbende stilhed. Stilhedens stilhedskodeks. Smil, grin, joke, jeg kan helt sikkert relatere.

Stærkt digt.
Ryan

Hej Camilla

Stærkt digt, og en hård indrømmelse. Det er en hård byrde at have på sine skuldre, og den er svær at slippe af med, når først den har haft sit tag i én. Stilheden og tavsheden er forståelig, det er svært at snakke med andre om det. Ofte får man ting at vide som f.eks "tænk på din familie og venner, det er synd for dem" - som om man kan bruge det til noget som helst, når man lider.
Sandheden er vel, at man skal kæmpe i stilheden for sin egen skyld, og finde en slags "stolthed og mening" i selve kampen. Måske endda i sin evne til at skrive om den på en ærlig og indfangende måde, hvilket du så absolut gør.
Tak for digtet, det gjorde indtryk på mig.

Ryan