Hej Allan

Fantastisk og overraskende tekst. Slutningen på et kærligheds- og afhængighedsforhold, så ømt og nænsomt beskrevet.

Dit sprog flyder let og behageligt. Skriv endelig mere!

/Sandra

Hej Anne Sofie

Jeg synes, det er en fantastisk tekst det her! Du har en helt personlig stil, og du skriver blændende godt. Personerne - særligt drengen, som måske er autist?, træder lyslevende frem. Du forstår med ganske få virkemidler at gøre din tekst nærværende og levende. Den subtile måde, du får beskrevet tingenes tilstand på og drengens følelser gennem hans bogstudie, handlinger og ord, er ganske enkelt genial.

Mobningen i skolen, forældrenes formentlig forestående skilsmisse, drengens kontrol-, tal-, og fugledominerede univers, som danner udgangspunkt for alle hans følelser og handlinger, fremstår lysende klare.

Måske er det et uddrag af en større tekst, det håber jeg - vil gerne læse mere!

Du har et par få stavefejl, men ikke flere end man kan forvente.

Alt i alt en super flot tekst!

/Sandra

Super flot! Tænk sig at tre ord sat sammen kan give så meget stof til eftertanke. Imponerende! Bliv ved med det!

;o) Sandra

Hej igen

Nå, så kom det ;o) Godt at offentligheden får et andet indtryk af hans forhold til Nanna - et rart, familiært forhold. Jeg kan rigtig godt lide, at vi nu kommer mere ind på personen Nanna og hendes oplevelser med Herbert Prater samt hendes formål med at opsøge ham. Dog synes jeg stadig godt, at du kan nuancere dine personer lidt mere. HP er stadig entydigt ond, og Nanna god. Det trækker faktisk lidt spændingen ud af teksten. Kan du ikke antyde mere i stedet for decideret at påpege?

Fx i afsnittet: "Et øjeblik var hun igen en ung skolepige, hjemme fra kostskolen på ferie. Rystende af angst, for hvad hun ville finde på den anden side af døren til herreværelset i det store mørklagte hus. Enten var Herbert Prater i godt humør med et glas i hånden og flasken på bordet, eller også skulle hun træde ind i skyggerne og fornemme vreden hænge tykt i luften. Altid denne ukontrollable angst for det ukendte, et liv på Herbert Praters nåde. Sommerferien var lang og skyggefuld." Her kunne du måske slette alt fra "Enten var HP i ..." ?? Blot et forslag ;o)


Du skriver rigtig godt i det her kapitel. Flere steder fanger du mig med fantastiske sætninger og beskrivelser. Som fx:

"Hurtigt trængte hun gennem kødranden af puffende, rastløse gæster og pressede på for at nå Prater, før de store fløjdøre ved bagtæppet adskilte dem." Elsker billedet af kødranden ... det er et godt stemningsbeskrivende udtryk - pas dog på med at bruge det for mange gange, du bruger det kort efter denne sætning igen.

Eller: "Hans særprægede smil ramte Nanna som en lussing." Nice!

Eller: "Da Nanna blev lukket ind af den velklædte butler, trådte hun ind i en højloftet hall med portrætmalerier på væggene. Der var køligt omkring hende. Hurtigt glattede hun håret og trak vejret dybt ind." Her føles det næsten, som om jeg er der selv!

Og dette var blot et udpluk ;o)

Når det så er sagt, så synes jeg dog godt, at du med fordel kan luge lidt i tillægsordene. Det er ikke slemt, men alligevel. More is less. Nogle gange bliver det lidt for meget fx: "Heldigvis standsede Prater i det samme foran en høj og myndeslank kvinde, der så helt godt ud - om end hendes kønne ansigt blev vansiret af det hadefulde udtryk, mejslet i trækkene."

Jeg glæder mig til at læse videre. Det er som altid en fornøjelse at læse, hvad du skriver ;o)

Sandra

Hov, i øvrigt vil jeg lige tilføje, at jeg er vild med den her sætning:

"Manden i det mørkeblå jakkesæt trak vejret dybt ind og stod et øjeblik og så ud over forsamlingen, før han rettede sig op, krængede læberne tilbage over de hvide tænder og med et smil trådte ned af podiet."

krængede læberne tilbage ... NICE!

/Sandra

Hej Mikala

Super spændende første kapitel. Du lægger op til en stort anlagt historie. Måske er Herbert Prater en slag s afgud? Nå, vil spændt læse videre.

Rent formmæssigt synes jeg, du jonglerer fint mellem de enkelte personer. Det virker troværdigt og på ingen måde forvirrende, hvilket er et kæmpe kompliment ;o)

Hvad angår selve personkarakteristikken, så synes jeg måske også, at stadig er lidt flade i det - men det kan komme endnu, som Pia H. også skriver. Derudover synes jeg, at du måske trækker noget af mystikken ud af Herbert Prater ved både at lade Nanna og Rikke være kritiske. Ved Nanna er det fint nok, hun har insider-viden ;o) Men Rikke? Hvis alle er så begejstrede, bør hun så ikke også være det til at begynde med? Det ville også skærpe mystikken og spændingen i teksten lidt mere. Nå, men blot et forslag.

Derudover synes jeg måske også, at du med fordel kan skabe lidt flere nuancer ved dine personer. Fx indlægge lidt tvivl omkring Nannas troværdighed omkring, om Herbert Prater nu er så ond, som hun lægger op til. Der kunne fx være en scene, hvor HP gør et eller andet, som virker helt igennem sympatisk, så man lige får snerten af tvivl. Forstår du? Endnu engang blot et forslag ... lader mig vist rive lidt med ... he he...

Nå, men glæder mig rigtig meget til at læse videre.

Sandra

Hej Christian

Hvor fantastisk en tekst. Jeg ler stadig ;o) Der er vist tale om en noget neurotisk hovedperson med en udpræget grad af storhedsvanvid!

Du er virkelig eminent til med få virkemidler at skabe en stemning og frem for alt en interessant karakter. Nice ;o)

Personligt synes jeg, at de tre første afsnit fungerer bedst. Du begår på en eller anden måde stilbrud med sætningen: "Men det strygejern skulle bare skydes lodret op i røven på dem." På en måde synes jeg, det ville fungere bedre at antyde mere, som du gør til at begynde med. Fx skrive noget i retning af: "Faktisk er jeg så glad for at stryge - og i øvrigt storartet til det - at jeg gerne skulle glatte enhver aldrende hudfold på dem." (Blot et indspark ;o))

Derudover har jeg lige lidt sproglige kommentarer i petitesseafdelingen:

I sætningen: "Eller tage det af, og klynge nogen andre op i det." Her bør det være nogle i stedet for nogen, da nogen pr. definition er ental.

I sætningen: "Og jeg kan lide at behage. Så pressefolder, - får de." Her er det ikke så meget et spørgsmål om korrektion, men blot et forslag: "Og bevares, jeg kan lide at behage. Så pressefolder det får de."

I sætningen: "Jeg ligger stor energi i at ringe til dem og spørge: ..." vil jeg mene, at det hedder lægger og ikke ligger, da lægger betegner en handling og ligger en tilstand.

Misforstå mig endelig ikke, jeg synes virkelig, det er en fantastisk tekst! Synes bare, den ved opstramning kan blive endnu bedre!

;o) Sandra

Hej Rikke

Nu er der jo flere, der har givet dig konstruktive kommentarer med på vejen til denne tekst - og langt hen ad vejen er jeg enig i de pointer både Mikala og Cervush kommer med.

Når det så er sagt, så føler jeg alligevel trang til at kommentere på den, for den rammmer, som Simone også påpeger, lige ned i noget meget genkendeligt. Jeg tror virkelig, at de fleste af os som børn har oplevet at være bange for en ældre mand i familien/omgangskredsen. Nogle gange stod forældre og nærmeste uforstående over for ens angst og syntes måske nok, at det var lidt pinligt. Andre gange, som det nok er tilfældet her, så var der vitterlig tale om en gammel gnavpot, der ikke spredte den bedste energi ;o)

Det, jeg vil sige, er blot, at det er imponerende, hvor præcist du rammer den stemning og intensitet på så relativ kort en tekst.

Godt gået!

/Sandra

Hej Helen

En rigtig skæbnefortælling, godt og levende fortalt og skruet fint sammen. Den har den rette storladne stemning!

Jeg kan virkelig godt lide den måde, du aktivt bruger verber i din tekst på. Det er super godt, bemærkede det især i det første afsnit, som med det samme fik mig på krogen. Vil dog mene, at du med fordel kan variere lidt. Du bruger mange stærke verber og udsagn gennem hele teksten, og det bliver måske en anelse for meget ind imellem. Men igen det er en smagssag.

Synes som Mikael/Novae godt, at du kan gøre lidt mere ud af baggrunden for, hvorfor de vil begå selvmord - du skriver godt nok 'inden sygdommen tager fat', men der må i min optik gerne antydes noget mere.

Derudover har du valgt Ravkvinden som titel. Vi ved også, at hun samler rav. Dermed lægges der op til, at rav bliver et symbol ... Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg er ikke rigtig klar på, hvad ravet så egentlig bliver et symbol på?

Men alt i alt en rigtig god skæbnefortælling, som jeg nød at læse.

/Sandra

Hej Mons

En tankevækkende, sørgmodig tekst, som de fleste af os kan nikke genkendende til.

Hvem har ikke set det fjerne udtryk i øjnene på tiggere på gaden?

Rent tekstmæssigt synes jeg også, den fungerer fint. Dog bruger du ordet 'ikke' lige lovlig mange gange i løbet af de første par linjer. Og du bryder stilen, når du introducerer forskeren.

Men hvad, egentlig fornemmer jeg bare, at den her tekst udspringer af en tanke, som er groet i dig og bare måtte ud - måske som Mikael/Novae påpeger på baggrund af en personlig oplevelse. Og det har jeg al respekt for!

;o) Sandra

Hej Mons

Det var dog et herligt selvironisk skriv. Kan ikke lade være med at le højt. Folk er virkelig nogle fæ, men det største er nok en selv ;o)

/Sandra

Hej Mons

Virkelig rammende 'digt' eller gruk. Sjovt med en alvorlig undertone.

Minder mig om Piet Hein ... og det er rigtig positivt ment!

;o) Sandra

Hej Mikala

En underfundig tekst om en forfatters værste mareridt! Men hvad er det nu, man siger ... jo, virkeligheden overgår ofte fantasien, så det er ikke til at vide, hvad der sker vore forfatter.

Og måske sker der slet ikke noget. Måske er det blot et tilfælde, at det ringer på døren, og fordi hun er så opslugt af sin historie, tror hun det værste ..

Uha da, min hjerne spinner der ud af!

Nå, men idéen kunne faktisk sagtens udbygges til en hel novelle, hvis du en dag får lyst til at kaste dig ud i det ...

;o) Sandra

Hvilken fantastisk, tragisk historie. Mit hjerte bløder for den måne-pigen, der gik så gruelig meget igennem, før hun fik fred.

Du er eminemt til at skabe billeder og følelser hos din læser - en evne du virkelig skal hæge om ;o)

Skrivemæssigt vil du kunne gøre din tekst endnu bedre, hvis skruer lidt ned for din brug af tillægsord. Gå mere efter show it frem for tell it. Fx i stedet for at skrive der var stille, mørkt og støvet, så gøre det mere levende ved at lade pigen opleve det - gerne ved at bruge hendes sanser. Hvordan oplever hun mørket, hvordan føles støvet i hendes hals, mund, hvordan føles stilheden ... På den måde vil du aktivere din læser mere og inddrage denne med alle sanser i oplevelsen.

Glæder mig til at læse mere af dig!

;o) Sandra

Hej Rikke

Gud, hvor rammer du lige hovedet på sømmet her. Føler mig næsten sat under lup, for kan se mig selv fuldstændig i situationen. Bortset fra at jeg ikke helt har opgivet håbet endnu.
He he.
Som Cervush påpeger er de små dramaer ofte de mest interessante, fordi vi direkte kan spejle os i situationerne. Så bliv endelig ved med at skrive, som du gør.
Rent skrivemæssigt, synes jeg måske godt, at du kan overveje at skrue lidt ned for brugen af tillægsord. Din tekst vil fremstå langt mere effektiv og appellere til læserens egen fantasi.

/Sandra

Rammende tekst om at miste og mistes - det der vakuum vi formodentlig alle har været i efter et brud. Godt gået!

/Sandra

Tja, jeg må sige, at jeg nød at læse din tekst. Dit sprog har et mundret og naturligt flow.

Historien er god, hænger godt sammen, om end den er lidt forudsigelig. Men det behøver faktisk ikke altid at være en ulempe. Det genkendelige kan faktisk nogle gange være med til at højne spændingen - især hvis personerne er de bærende, og man lever sig ind i dem og føler med dem.

Måske ville det faktisk have været federe, hvis Jon var fremstillet, som den mest sympatiske, og ikke som den lettere overfladiske fyr. Så ville man måske håbe mere på en happy ending, selv om man godt ved bedre. Blot en tanke ...

Modsat Mikala vil jeg dog sige, at slå- og stavefejlene generer mit øje - og der er altså desværre en del.
En korrekturlæsning ville hurtigt have fået bugt med dem og ville have højnet kvaliteten betydeligt.

(nu håber jeg ikke, at jeg inspirerer til morderisk uproar med mine ord - det er blot fordi, jeg mener, du skriver så godt, at din tekst fortjener mere)

Men altså det her er kritik i feinschmeckerafdelingen! Ingen tvivl om, at du skriver fedt!

Hej Mikala

Jeg nød virkelig at læse det her gys. Det er godt fortalt. Du har styr på sproget, og det flyder let derudaf.

Jeg nød især indledningen med Lone og Gert. De er super skildret, og jeg kan virkelig se dem for mig der på bænken med deres øl.

Dog synes jeg faktisk (håber ikke, jeg får for mange slag for det her), at du efterfølgende introducerer alt for mange personer, som man kun får et overfladisk indtryk. Det er som om, at du mangler enten at folde din tekst og dine personer mere ud eller at skære alt overflødigt væk og kun koncentrere sig om nogle få handlingsdrivende personer.

Det er også som om du skifter fra handling til beskrivelse i takt med at flere personer introduceres. Nogle scener kunne med fordel udbygges mere (som andre også har fremhævet), som den med Gustavsen og fru Hultberg.

Derimod har jeg intet imod det forudsigelige i handlingen. Det er næsten med til at øge spændingen - men til gengæld kræver det også så meget desto fortællemæssig tæft. Vi ved, hvad der venter, det spændende er, hvordan det bliver leveret. Og så har du jo det spændende twist med vækstfremmermidlet, der giver rædslen nye uforudsete dimensioner ... Og ja, det kan da godt være, at det er urealistisk, men det er der så meget, der er!!!

Det var alt for denne gang!

;o) Sandra