Hej Polina, rigtig god tekst, så god at jeg sagtens kunne forestille mig at læse den i et litterært tidsskrift.

Den er gennemarbejdet, du eksperimenterer med fortællerstemmen (og slipper i øvrigt rigtig godt afsted med det) og du skriver med en poetisk glød gennem hele teksten.

Teksten falder måske en smule uden for min personlige smag, da jeg synes den måske bliver lige en tand for underspillet, men jeg tror vitterligt bare, det er en smagssag, måske det har noget at gøre med din kærlighed til stillister som Bang og Aid.

Og lige lidt ekstra cadeaux til den eksperimenterende stil - det er fedt at læse tekster, der tør eksperimentere og inspirerende at se at det lykkedes.

Rigtig god tekst :)

Jeg tror altså, det her bliver udgivet, Natashia! Det er virkelig godt :)

Din grundlæggende historie er god, især i dette kapitel, hvor de andre karakterer er begyndt at træde mere frem. Du skriver også ret flot, og så berører du et samfundsrelevant emne.

Det er jo det, mange forlag siger, de leder efter.

Der er selvfølgelig ting hist og pist, der nok skal være lidt mere tight, men det er jo noget, man kan komme tilbage til.

Det eneste jeg lige vil sige...

Du kan rigtig godt lide sådan nogle malende beskrivelser. Husk på, at det er prosa, du skriver. I prosa er det handlinger, karakterer og konflikter, der fører dramaet frem - ikke sprogblomster.

Det husker du i dette kapitel, og bliver du ved med at huske det, er jeg næsten sikker på din bog, nok skal blive udgivet.

Jeg synes, der er noget grundlæggende i dit kunsteriske mod, der gør, at du er så meget bedre end de fleste andre, og man altid er lidt nysgerrig, når man ser dit navn poppe frem under nye tekster :)

Du tør vise os læsere hvem du er, når du er eller mest øm. Og du tør det kontroversielle ved at kalde et digt med så seksuelle undertoner for voldens koreografi.

Meget litteratur er i dag blevet politisk og desværre også politisk korrekt, men menneskets sind er ambivalent og ofte i konflikt med samfundet og sine egne idealer.

Jeg ved ikke om jeg overfortolker digtet, men jeg synes digtet udspiller sig inden for sådan nogle ambivalente følelsers rammer. Og det slipper du godt afsted med. Der er en aura af æstetisk ynde og en flot, naturlig sans for det poetiske i sproget gennem hele digtet.

... Og jeg håber ikke jeg lyder alt for fan boy agtig :D

... men jeg synes sgu det er vigtigt at man som forfatter gør eller i hvert fald forsøger at gøre de her ting, som du gør - viser mod, tager chancer, risikere at føle sig nøgen, risikerer ydmygelse, tør være grim, tør at gå hele vejen, osv. osv.

Hej Clara

Jeg synes, din anden tekst har lidt mere dramaturgisk punch. Opbygningen og især slutningen på Et stille uvejr ramte virkelig plet.

Du skriver dog stadig rigtig fint, især med tanke på du er 17 år gammel. Du virker opmærksom på, at en historie både skal fungere æstetisk og dramaturgisk og du du virker også til at have en automatisk sympati for outsidertyper...

...to virkelig gode træk hos en ung forfatterspire :)

Bedste råd jeg kan give er nok bare at være nysgerrig og suge en masse inspiration til dig - både i livet og i litteraturen, så skal du nok skrive noget, der kan udgives en dag.

Hej Clara

Ret god novelle faktisk.

Ganske velformuleret og den dramatiske struktur rammer plet.

Stilistisk savner jeg måske den stritter lidt mere ud, men det er nok både en smagssag fra min side, og en særlig stil er nok noget, man som forfatter kan bruge lang tid på at finde.

Men alt i alt, en rigtig fin tekst, der viser du har talent for sprog og dramaturgisk opbygning :)

Hej Natashia, jeg synes det virker som et bedre kapitel nu, mere dramaturgisk. En aktion fører til en reaktion/konflikt, som fører til en ny reaktion/mere konflikt og til sidst sider din hovedperson på toilettet med spasmer, hvilket øger spændingen for de næste kapitler (kan hun mon klare det?).

Sender lige et skærmbillede af noget jeg lavede tidligere i år, da jeg gjorde lidt selvstudier i dramaturgi.

Jeg vil ikke sige, det er kommet for langt ned i tempo. :)

Men indtil videre har historien kørt relativt uhindret efter din hovedpersons drivkraft. Jeg tror det ville være en god ide at forstyre den ved at sætte nogle dramatiske forhindringer op for hende og lade nogle af dine andre karakterer komme til.

Hvad er det nu man siger... Act 1: Get your character up in a tree... Der er din karakter nu.. i det her kvindehjem.

Act 2: Throw rocks at them... Det er nok det du skal igang med nu

Og så skal din karakter ned ad træet igen på et eller andet tidspunkt. Det er selvfølgelig lidt mere kompliceret i praksis, men jeg tror det er vigtigt, hvis dine karakterer skal folde sig ud, at der bliver kastet med nogle sten.

Hej Natashia, jeg synes stadig, du har gang i noget spændene! :)

Hvis jeg skal give noget konstruktiv kritik, så tror jeg, det snart må være på tide at gøre dramaet lidt mere dynamisk.

Er der nogle bipersoner, der kan komme ind og påvirke historien - beboere i huset din hovedperson ikke kommer godt ud af det med, familiemedlemmer, ansatte i det offentlige, familieadvokater osv.? Hvad for nogle personlighedstræk og følelser (f.eks. i forhold til faren) har børnene, der kan påvirke historien? Og hvad laver faren i kulissen, der kan skabe noget spændning?

Hej Syrene, rigtig fed, ligefrem skrivestil. Normalt er jeg ikke særlig begejstret for feministisk poesi, men når man leverer det med så dygtig, poetisk flair, som du gør her (og som f.eks. punkbandet Bikini Kill), så falder jeg for det.

En anden årsag til jeg kan lide det, tror jeg, er at konflikten ned gennem teksten, er bygget op omkring jeg-fortælleren (MINE kønsdele, MINE lår, kald MIG cunt osv.) og ikke en jeg-fortæller, der taler for hele sit køns vegne.

Når kunstnere forsøger at tage tale på vegne en meget stor gruppe, synes jeg tit konflikten i fortællingen bliver for abstrakt og ikke får den pondus, der gør at symbolikken og følelserne i fortællingen føles ægte. Det giver ligesom sådan en teoretisk fornemmelse og en følelse af, der er noget på spil for forfatteren.

Man kan gennem overskriften læse sig til, at der nok er en feministisk agenda med digtet, det synes jeg ikke gør noget, sålænge selve konflikten i fortællingen virker personlig - og det gør den i den grad i dit digt.

Det var lidt af en smøre om min egen personlige smag, så lad mig lige gentage det vigtigste... Du har en fed, ligefrem skrivestil med poetisk flair. :)

"hp: Hun handler ikke, interagerer ikke med omverdenen, taler ikke, men har ”slukket” sig. Eller er blevet slukket…"

Jeg tror bare generelt ikke fortællinger fungerer sådan, i hvert fald ikke den "mainstreame" opfattelse af hvordan man fortæller en historie.

Normalt vil man jo sige, der er nogle konflikter i en fortælling, f.eks. hendes angst, der er en indre konflikt, og nogle ydre konflikter, f.eks. med en kæreste, familie, venner eller samfundet.

Og så skal de her konflikter ligesom clashe sammen og være i en eller anden sammenhæng med hinanden og på sigt skabe en historie.

Sådan fungerer Hollywoodfilm, sådan fungerer fortællingerne i Biblen og sådan fungerer 99% af alle bøger skrevet i dag. Man kan selvfølgelig ignorere det eller gøre oprør mod det, det er der nogle der gør, men jeg har svært ved at komme i tanke om nogle udgivne forfattere, der har gør det specielt vellykket.

Jeg synes dog også du skal passe lidt på med at lytte for meget til os. Det handler nok mere at spørge sig selv om hvordan andre forfattere fører en ligende karakter ud i diverse konflikter. :)

Hej Nicolas

Faldt lige over din tekst. Jeg synes du skriver supergodt og meget selvsikkert, nærmest med en eller anden kælen, ophøjet arrogance, der klæder dit sprog. Og ja, det er da mærkeligt, at vi mennesker sanser verden så forskelligt, så det er også et meget godt tema til et essay, synes jeg.

Jeg kender det mest selv, når jeg er oppe at køre over noget nyt musik, jeg har fundet. Noget af det musik er nogle gange nonnemusik fra 1200-tallet, afrikansk funk eller et eller andet rocknummer, der varer 17 minutter... Nogle gange er det dog også bare et fedt popnummer, men alligevel så sanser mine ører det så utrolig anderledes, end folk jeg introducerer musikken til.

Jeg Lise, sorry for at køre lidt i samme rille, men jeg er ret enig med Natashia.

Du har et super godt sprog og en fantastisk hovedperson. Jeg tror f.eks. ikke selv jeg kunne opdigte en så kompleks karakter med så meget dramaturgisk potientiale. Der er samtidig noget lidt ikonisk over hende, synes jeg, hvilket er endnu sværere, og superfedt til sådan noget ungdomslitteratur, som du skriver.

Når Natashia siger der ikke rigtig sker noget, men det bare er beskrivelser, rammer hun nok hovedet på sømmet.

Selvom karakteren er meget indadvendt forventer man som læser stadigvæk der er noget interaktion mellem den verden karakteren befinder sig og i karakteren selv.

Jeg vil lige igen nævne Perks of Being Wallflower med et par ord- Amazon har et par gratis prøvekapitler, der viser hvordan bogen er strukturet. Der er ikke så meget dialog, faktisk omtrent ligeså lidt dialog som dit nye kapitel, men den er til gengæld fortalt igennem breve, hvor man læser er en fremmed person, der modtager de her breve. Virkelig godt fundet på, synes jeg, og en god poetisk og ungdommelig bog på så mange andre måder.

https://www.amazon.co.uk/Perks-Being-Wallflower-Stephen-Chbosky-ebook/dp/B007QUUIEA/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1536181905&sr=8-1&keywords=perks+of+being+a+wallflower