Suzie Creampie og Finanskrisen


5 år siden 2 kommentarer Noveller

4"My beautiful launderette"
Jeg kan se Marcel fra mit vindue på femte sal nede på vejen, en m... [...]
Noveller · homoseksualitet, angst, drømme
5 år siden
2Suzie Creampie og Finanskrisen
Siden finanskrisen havde jeg følt mig nervøs. Ikke fordi jeg skyl... [...]
Noveller
5 år siden
3Dana
Dana var den yngste og eneste datter i en søskendeflok på fem. En... [...]
Noveller
5 år siden
3Tomhed som narko
Da jeg for nogle år siden pludselig blev boligløs flyttede jeg in... [...]
Noveller · renæssancen, eksistentiel
5 år siden
5Toiletpapirmanden
Klokken var 3 om natten på en jazzbar. Der var ikke flere bands p... [...]
Noveller · penge, mobning, toiletpapir
5 år siden
2P̄hī Korṭh Krah̄āy
Da jeg for et par måneder fik at vide, at min lejekontrakt ophørt... [...]
Noveller · alkohol
5 år siden
2Dagdrømmeri med amfetamintømmermænd
Det er sen eftermiddag da du endelig får øjne. Uden for er det al... [...]
Noveller · drømmeverden
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Peter Rømer (f. 1988)
Siden finanskrisen havde jeg følt mig nervøs. Ikke fordi jeg skyldte penge eller ejede et hus, men dybt i mig lå der en frygt for at samfundet ville brække i to, som Titanic, og ligge øde i midten af et stort ocean, hvor kun de rige ville flyde over. Sommetider som i dag var nervøsiteten så stor, at jeg næsten ikke kunne forlade min lejlighed.
   Jeg havde før prøvet at kurere mine panikanfald med alkohol. Men jeg havde brug for så store mængder, at jeg bagefter knap kunne gå.

Og som i dag vågnede jeg i gennemblødt sengetøj, og vidste at den var hel gal. Væggene der udgjorde min lejlighed var som et hegn, der beskyttede mig mod en verden, der hvert sekund kunne gå amok. Men jeg måtte op. Jeg havde brug for penge, og de penge der stadig holdte markedsøkonomien i gang havde brug for mig.
   Alkohol kunne jeg dog ikke komme helt uden om. Under min seng havde jeg flere flasker whisky. Om det virkelig var whisky eller et restprodukt med kulør og sprit var svært at sige. Det var det billigste mit lokale discountsupermarked lå inde med, men alkoholprocenten sagde 40 og det var det vigtigste.

Jeg tog en slurk og prøvede at få ro på mit åndedræt. Udenfor kunne jeg høre byens ræve hyle på jagt efter den sidste bid mad inden vi mennesker indtog byen med vores hylen. Jeg tog en slurk til og kiggede op i loftet. Ro på tænkte jeg, mens jeg mærkede alkoholen trække over mig som en dynes varme og tryghed. Jeg var stadig nervøs, men klar til at tage tyren ved hornene.

Jeg fandt min telefon og ringede til et lokalt telefonsexnummer. Jeg havde gjort det før, mange gange før, og kunne nummeret i hovedet. At der findes frække kvinder, der venter på at liderlige mænd ringer til dem så tidligt om morgenen er bizart at tænke på. Smører de madpakker, spiser de cornflakes eller laver de pølser? Og så ringer en mand de ikke kender om sine uartige anal-urin-bondage-sex-fantasier. Ak ja, mens man laver pølser... Det var en bizar verden, og disse kvinder gjorde sit for at den ikke kollapsede og gik amok.

Og frække kvinder, det var måske så meget sagt. Det var kun ældre kvinder, der tog telefonen så tidligt. Skulle man igennem til nogen, der var under 40, var det meget senere man skulle ringe. Alder var dog bare et tal for mig i dette henseende. Det var en helt anden form for udløsning, jeg var ude efter.

Jeg ringede, det sagde duuut duuut duuut, og jeg var igennem til den frækkeste telefonsex i galaksen. Liderlige MILFs og teens ventede i længsel på at blive en del af mine uartige fantasier. Jeg trykkede 1 for at komme igennem til den første og bedste. Det sagde duuut duuut duuuut igen.

Først hørte jeg en tung tumlen, der sikkert blev fulgt op af et ondt blik mod et vækkeur. Det var tid til at stå op. Jeg tog et par dybe indåndinger klar til at fokusere min nervøsitet over på denne helt tilfældige kvinde i stedet for et samfund, der måske snart ville kollapse.
   "Du er igennem til Suzie Creampie. Hallo!?" sagde hun endelig, som om var jeg blevet væk i hendes tumlen.
   "Suzie Creampie her. Hallo er der nogen?"
   Måske jeg faktisk var blevet væk. Jeg trak vejret dybt og fik endelig introduceret mig.
   "Undskyld jeg forstyrrer, men du taler med Baron Krugmaniac."
   Jeg brugte aldrig mit eget navn, men opdigtede altid et, som regel med en popkulturel reference.
   "Baron Cornflake? Det var godt nok - "
   "Baron Krugmaniac," rettede jeg hende.
   "Aha."
   ...
   "Det var godt nok et specielt navn..."
   "Så hvorfor kalder du dig sådan noget specielt?" spurgte hun.
   "Det er fordi-" fremstammede jeg. Jeg prøvede at få min stemme til at lyde fræk og sprød.
   "Det er vel ikke noget din mor har valgt?" afbrød hun og grinte lystigt. Hun var tydeligvis ved at vågne op.
   "Nej, det er ikke noget min mor min mor har valgt..."
   "Nå, men hvorfor så kære?" hun lød oprigtig nysgerrig og fuld af medlidenhed.

Jeg prøvede igen at gøre min stemme fræk, men endte med at lyde som en teenager på sin første date. Utroligt at med al den porno og sex, der er alle vegne, at det alligevel skulle så svært.

"Jeg hedder noget specielt, fordi jeg gerne vil gøre noget specielt med dig."
   "Uhh, noget frækt?" hendes stemme lyste op og var i klar kontrast til min nervevragstemme.
   "Noget meget frækt," insisterede jeg.
   "Som er..?"
   "Først vil jeg sutte dine bryster," jeg havde svært ved at sige bryster, men at få det sagt lettede.
   "Åhh mine åh så følsomme bryster," hun stønnede tungt og fugtigt.
   "Virkelig meget og i virkelig lang tid."
   "Lyder deeejligt, kære."
   "I virkelig sindssygt lang tid."
   "Åhh jaa," stønnede hun endnu højre end før.
   "Jeg vil bare lige der og kærtegne dine bryster," at sige bryster hjalp virkelig meget, og samfundskollapset var ved at glide ud af min bevidsthed. Bryster, bryster, bryster...
   "Uhh, bliv ved kære."
   "Jeg vil nulre dem, kysse dem, kilde dem," sagde jeg.
   "Uh, det er så dejligt kære."
   "Og så vil jeg langsomt føre mine hænder ned mod..."
   "Mod hvad kære?"
   "Du ved..." sagde jeg med et lettet suk.
   "Uh ja, jeg ved godt hvad du mener."
   "Det dejligste sted, åh ja kære," sagde hun.
   "Og så vil jeg slå dig i hovedet med et baseballbat," sagde jeg.
   "Ah hvad sagde du?"
   "Slå dig i hovedet med et baseballbat."
   "Med et baseballbat?" hun var rasende.
   "Ja, med et baseballbat," insisterede jeg.
   "Er du fuldstændig sindssyg?" skreg hun. Jeg prøvede at forklare.
   "Måske, men du må da have prøvet noget værre end at blive slået med et baseballbat. På jeres hjemmeside står der -"
   "Der står sgu da ikke noget med at slå folk ihjel!"
   "Men der står urin, bondage, pisk. Jeg forstår ikke dit problem."
   "Jeg vil sgu da hellere blive slået med et baseballbat end blive tisset på," forsatte jeg.
   "Og det er jo bare snak. Jeg slår jo dig jo ikke rigtigt."
   "Hør her HR. Cornflake -"
   "Krugmaniac," rettede jeg hende.
   "Jeg er fuldstændig ligeglad."
   "Det er efter en økonom, nobelprisvinder. Jeg løj før," sagde jeg.
   "Jeg er fuldstændig ligeglad. Du skal ikke slå mig i hovedet med et baseballbat."
   "Det er jo bare snak. Jeg slår dig jo ikke rigtig," jeg følte jeg havde en pointe.
   "Jeg slår dig nu," afbrød jeg. Jeg følte jeg måtte sætte mig igennem og forestillede mig løfte et baseballbat over hendes nøgne krop. Jeg talte ned...
   "1-2-3 -"
   "Fuck dig," sagde hun bare, seancen var ovre.

Hun havde lagt på, det sagde duuuut duuut duuut. Der var helt stille. Som var det en hjertestarter, der havde fejlet, og nu lå Suzie Creampie død med åbent kraniebrud efter mit baseballbat-slag. Jeg forestillede mig hendes blødende lig og blodet løbe ud over de bryster, jeg havde suttet på. Det var et grimt, grimt syn, og det gjorde ondt i mit hjerte at tænke på.

Men når man vågner op og det samme hjerte er ved at eksplodere af nervøsitet, ja hvad er der så at gøre?
   Min skjorte var gennemsigtig af sved. Jeg fandt en ny, tog et slips på og spejlede mit ansigt i vinduesruden og blinkede med det ene øje til mig selv. Ikke dårligt. Et fremtidigt samfundskollaps var ude af tankerne, og jeg var klar til at se en ny dag i øjnene. Ae naboens kat på vej ned til bussen, du ved de der ting, side på arbejdet med mine regneark, give chefen ret til et møde og købe ind til en hurtig pastaret på vejen hjem.



Jeg var ude af døren. Vinden blæste på min svedende pande. Det hele skulle nok gå.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/09-2018 01:02 af Peter Rømer (peter_romer) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 1298 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.