Kommentarer til Allan Andersen


1 år, 6 måneder siden
Knud Kjølhede Petersen (knudkp)
Aforismer og andre små tekster - måske opst...
Tak fordi du delte - og ganske sande er mange af disse.
1 år, 6 måneder siden
3 år siden
Kåemer Asmussen (Kåemer)
Gåsen
Ja, sommetider er samfundets dørvogtere altså for dumme. En gås, hvad skulle det skade. Havde det været en cykel kunne jeg have forstået det. På den anden side forstår jeg også hospitalets personale. De kan jo ikke have skilte hvor der står: Følgende må ikke medtages på afdelingerne: hunde, katte, kanariefugle, kameler, pytonslanger, cykler, lyserøde mus etc. ..." særlig ville det være uheldigt med de lyserøde mus, for når patienterne så sagde, at de så lyserøde mus, kunne lægerne jo ikke hvide om det var virkelige mus eller hallucinationer. - Så det er virkelig et vigtigt og kompliceret spørgsmål du rejser.

Kåemer
3 år siden
3 år siden
Sofie Frost (sofiesverden)
Skumbanan
Rigtig godt skrevet. Jeg vil læse mere af det, du har skrevet.
3 år siden
3 år siden
Chris Rosenholm (Razhja)
Gåsen
Hold da op en god histiorie, er det en tanke fra det virkelige liv?
Jeg har haft lidt at gøre med psyk før men har kun oplevet det på en lettere melankolsk måde før. Nu da jeg har en sjov historie om det kan det være det letter stemningen lidt hvis man skal havde med det at gøre igen.
Tak for den gode læsning
3 år siden
3 år siden
Ida Pedersen (Anita A)
Gåsen
Rigtig lille fin tekst, der fik mig til at grine af et ellers ret alvorligt emne med en mor på psyk. Jeg syntes, det er en rigtig fin lille tekst. Du bytter flere gange om på gås og gæs, det forstyrre læsningen lidt, men fortællingen er stadig fantastisk.
Det er befriende, når man kan grine af en ubehagelig situation, det gør den mere udholdelig.
3 år siden
3 år siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Gåsen
Fin filosofi over en tanke der er meget langt ude og også sjov. Kan godt lide du kalder Psyk for "Isslottet", det giver virkelig hvide kuldegysninger, og gåsen bliver en direkte kontrast til det rengjorte hospital. Man mærker også sarkasmen undervejs, men bliver lidt forbavset til aller sidst med spytklatten efter Grethes svar, - i den sætning mener du der ikke "gås" i stedet for "gæs" ?
Mollytrine.
3 år siden
3 år siden
Scott Rasmussen
Efter
Hej Allan.
Din novelle er rigtig god og temmelig dyster. De første par sætninger var jeg ikke særlig glad for, men teksten voksede ret hurtigt, og pludselig er man opslugt af den. Jeg holdt meget af skrivestilen, og det hæsblæsende flow. Flot!
3 år siden
3 år siden
Marie Alexander White (Marie Alexander)
Efter
Hej Allan

I starten sad jeg lidt og grublede over om du ikke brugte Ordet hængekøje lidt meget. Den første sætning "Agnete sad i noget så afslappet som en hængekøje i deres have" Smed mig lidt, og første gang jeg læste den var det først da jeg kommer til hængekøjetrængende, at jeg falder ind i historien. Så skal jeg da lige love for at jeg faldt.

Man får fornemmelsen at det er rigtige mennesker. Rigtige tanker. Det er ikke sat op. Det er mennesker. Emnet er super dystert, og du er rigtig god til at fange essensen af dine personer. Fra hovede til bi person.

Så det eneste jeg vil sige er, at når man fanger stilen af det du skriver, bliver man fanget i histoiren. Personlig fangede jeg den sendt, men da jeg nåede til slutningen ville jeg gerne have mere. Lidt som når M&Ms posen er tom. Du vil gerne have flere, men der er fyldt den rigtige mængde i posen.

M.A.
3 år siden
3 år siden
Silje Aleb (Paletten)
Efter
Der er ikke et ord for meget i din tekst. De spor du lægger ud, bliver der fulgt op på. Jeg sidder med kuldegysninger. Det psykologiske i teksten er jeg vild med. Jeg elsker at lære personerne så godt at kende. Jeg lærer konen bedst at kende, men det er jo også hendes "efter". For manden har det jo hele tiden været sådan. Jeg håber ikke, at det er for sent for hende at hoppe ned fra muslingen. Giv lige en melding, når du udgiver en bog, så køber jeg den. Helt sikkert.

P.S. Du skriver så smukt og flydende. Du vil sikkert gerne vide, at du er kommet til at skrive forkert: tov/reb - ikke torv.
3 år siden
4 år siden
Mesut Özdemir (Forfatter X)
Skumbanan
God gennemført novelle. Som læser kommer man virkelig godt ind på hovedpersonen. Kan rigtig godt lide episoden med den gamle dame.
Godt arbejde!
4 år siden
4 år siden
Ingeborg Christensen
Skumbanan
Meget lækkert sprog med finurlige kommentarer. God rytme.
4 år siden
4 år siden
Studmed
Dage uden dagbog
Jeg gør mig ikke så meget inden for genren, men trængte til en novelle i nat, og blev ikke skuffet. Tak for en god indsats.
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Skumbanan
Hej Allan
Du tegner et billede af en meget egoistisk og ufølsom mand, som sandsynligvis er blevet sådan efter en barndom med en far der drak.
Som man ser via hans handlinger i sidste del af novellen, hvor han propper en skumbanan i flere stykker ind i munden på faderen.
Jeg vil ved nærmere kalde ham afstumpet til det yderste.
Vi har rigtig mange typer mennesker i vores samfund. Din novelle giver os eftertanke til at tænke over hvorfor at menneske handler som de gør.
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Skumbanan
En utrolig velskrevet novelle. De korte sætninger, du bruger ind imellem, som sætter historien ned i tempo, fungerer rigtig fint, så man får tid til rigtig at følge HP´s følelser, som både er ambivalente og afklarede.
De meget indgående og detaljerede beskrivelser af omgivelserne; som de ser ud, så man nærmest ser det for sig og man kan levende nærmest "være der"; for vi har alle været steder, der ser sådan ud. Og af tankerne omkring de personer HP møder; de forestillinger, han har om deres tanker og personlighed, deres forventninger til livet som sådan. Det fungerer bare rigtig fint. Som sagt, en rigtig velskrevet novelle, som jeg nød at dukke ned i.
Tak for læsningen.
VH Lisa
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Hej Allan
Dette sidste afsnit har en virkelig håbløs stemning, hvor angsten nager dem begge. Dres var på vej til at droppe livet, men indser i sidste ende, at han har brug for Victo`s venskab på en eller anden måde. Som den sidste sætning viser:
"Dres får det sidste ord:
Jeg tror, det er slut med at drømme. Måske har vi kun virkeligheden tilbage?"
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Hej Allan
"Vi turde i starten, men senere blev vi bange" er din overskrift, og det er de blevet nu, hvor de virkelig går op for dem, hvad de har gjort. Dres har gjort det, men hans ven er også medskyldig ved at have været med.
Jeg synes du skriver godt med et levende sprog.
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Hej Allan
I dette afsnit kommer man meget nærmere på de to unge og alt det der sker når man er teenagere. Dres bevæger sig ud på dybt grund da han stjæler morfinen til farmoren uden at tænke over konsekvenserne. Han ved hans farmor kan dø af det, men han ved ikke(antager jeg), at man ikke må hjælpe et andet menneske til at dø.
Kan se du har lagt flere afsnit op, så dem vil jeg læse nu.
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Rasmus Wichmann
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Det er mestendels udmærket skrevet og sat op, men en fin balance imellem beskrivelse/indre monolog, og så al dialogen. Der er en god spænding i "gør hun det, gør hun det ikke?" Der er dog virkelig brug for noget korrektur i detaljen - "værre" i stedet for "galere" etc. Det kan virke som småting, men det ville være rart at få på plads. Med hensyn til disponeringen, så bliver jeg dog lidt i tvivl om historiens hensigt. Er det først og fremmest kærlighed, eller er det først og fremmest en historie om døden?
4 år siden
4 år siden
ChristoperColumbus
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Sproget i kapitlet er flydende og naturligt, man kan levende forestille sig de to drenge på båden. På en måde minder skrivestilen lidt om Hemmingway, og hans isbjergteknik, hvor der gemmer sig mere under overfladen. Sproget er forholdsvist neutralt, og det er "dagligdags stituationer", som blive beskrevet, men det er da ikke kedeligt af den grund. Gad vide hvilken retning historien kommer til at tage...
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Hej Allan
De er nogle sjove typer de 2 hovedpersoner. Dres ser vi jo fra den anden hovedpersons side, fortælleren. Som læser kommer man til at føle, at man ikke ved nok om Dres, man føler han skjuler noget.
Jeg er i tvivl om deres alder, for man kan tydelig mærke deres naivitet.
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Dage uden dagbog
Hej Allan
en supergod velskrevet novelle, meget fortættet og nærværende, det er blandingen af morgentisning, sure sokker og morgenmad i kontrast til en barsk begivenhed, og minderne der snubler over sine egne ben, der gør den så god. Så hvad kan jeg sige andet end Wauw og roser her fra Ulla, det undrer mig at ikke flere har været forbi og kommentere på denne "lækkerbisken"
4 år siden
4 år siden
Jytte Black (Lilla Blomst)
Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Hej Allan
Jeg skulle lige til at skrive at enden krævede en fortsættelse og så opdagede at der stod din tekst var kategoriseret under romaner.
Har lige læst om Christiania cyklen for at pejle mig frem til hvilket årti
din historie foregår i.
Bliver spændende at høre fortsættelsen.
Vh. Jytte
4 år siden
4 år siden
Marlene Grann (LiliMarlene)
Dage uden dagbog
Hold op, hvor er det lækkert at læse, Allan. Men jeg er generelt også pjattet med denne her stil. Når HP forsøger at huske noget, der skete engang og ikke er helt sikker på, om det er husket rigtigt eller kun delvist rigtigt.
Din novelle minder mig om 'Når vanviddet rører på sig' af Nathan Filer, som jeg helt klart vil anbefale dig at læse, hvis du vil have inspiration. Godt arbejde!

Mange hilsner,
Marlene
4 år siden
4 år siden
Kåemer Asmussen (Kåemer)
Dage uden dagbog
En utrolig god novelle. Stemningen så fortættet at man ligefrem kan mærke lugten i huset. Jeg kan ikke sige så meget, bare at jeg helt overgiver mig.

Kåemer
4 år siden
4 år siden
Sofie AS. Pedersen (Sofie1126)
Dage uden dagbog
Hej Allan
Jeg er helt vild med din novelle. Den er fangende og forvirrende på samme tid. Den måde forholdet mellem personerne er beskrevet er medrivende. Derudover er dine brug af retoriske virkemidler også med til at gribe fat om læseren og holde dem fast.
Vil helt sikkert læse mere!
4 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

118Niels Engdal (evighedsblomst)
72Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
62Knud Kjølhede Petersen (knudkp)
59Benny Frits Andersen
56Nils Højsager-Jessen (storyteller)
55Inge Erhard (Inghard)
48Ulla Hexibru (heksemutter)
47Sofie Fahl
45Ann R. Sørensen (Savanti)
41Poul Brasch (Blækhuset)
35Louise Sørensen (L.S.)
30Roja Dietz (IntetNavn)
30Laura Patricia Hultberg (Huttelihutberg)
29Ove Nielsen (Confucius)
29Nicolas Jessen
29Angeling Hu (Angeline)
26Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
25Dennis Vedel
24Ida Pedersen (Anita A)
24Ruben Bols (rubbie)
24Steffen Gilmartin (Gilmartin)
23Luna Madsen
22Eris Strange
21Mette Boe Christensen (MollyTrine)
21Nina E. Kirkmand (Miniebsen)
21Stella Alrune (Stella Alda)
20Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
19Nahkuri Markku (Dyppepennen)
19Gitte Lindorff Hansen (Gilda)
18Finn Prang (Fipra)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

66Nicolas Jessen
60Sofie Fahl
54Ann R. Sørensen (Savanti)
54Finn Prang (Fipra)
44Niels Engdal (evighedsblomst)
41Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
41Lars Peter Hansen (Suez)
40Nils Højsager-Jessen (storyteller)
39Angeling Hu (Angeline)
37Anna Bland (Ingenting)
34Inge Erhard (Inghard)
33Ole Madsen (o-madsen)
32Ida Pedersen (Anita A)
32Knud Kjølhede Petersen (knudkp)
32Karoline H. Nielsen (Kachibas)
30Artemis Lock (Wandering Star)
29Ulla Hexibru (heksemutter)
27Benny Frits Andersen
27Nahkuri Markku (Dyppepennen)
27Ove Nielsen (Confucius)
26Roja Dietz (IntetNavn)
25Laura Patricia Hultberg (Huttelihutberg)
23Mette Boe Christensen (MollyTrine)
22Louise Sørensen (L.S.)
22Nina E. Kirkmand (Miniebsen)
22Martin Michael Jakobsen (Marver)
21Luna Madsen
20Ruben Bols (rubbie)
20Steen Schmidt (Schmidter)
19Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)