Hej Mille
Aura-for-Laura. Det er et meget barsk digt med et stærkt budskab. Jeg mærker dine følelser helt ind til marv og ben.
Du kommer med nogle flotte vendinger som som i alt sin enkelthed står skarpt. Flot skrevet.

Rebecca Rahbek..

Hej Mille
Hvor er det stærkt. Velformuleret med en skarp overbevisning. "Hvis du tror tankerne er dine - tænk igen" er rigtig godt skrevet. Meget relaterbart.

Rebecca Rahbek..

Hej Mille :)
Der er en grund til at det hedder et program? Smid dit tv af Helvedes til.
Befri dit sind.

D

Kære Mille

Sikke et smukt digt. Det du beskriver, er noget man kan afspejle sig selv i, og hvor gør det også ondt at man skal se sig i spejlet og ind i sig selv og opgave, hvordan det egentlig er stået til.

Nogle gange er ens tvivl ens redning og det kan gøre ondt.
Men rigtig smuk rød tråd igennem det hele, og stærk læsning.

Venlig hilsen Chrysanthe

Hej
Et digt der kan mærkes.
Den sidste del af teksten afrunder dit digt på smukkeste vis. Hele erkendelsen af og smerten ved at se uden filter. Du håbede men måtte indse at du blev svigtet.
Godt skrevet
Kirsten

Hej Mille

Tror mange der har været yngste familiemedlem kan nikke genkendende til den dynamik du beskriver, jeg kan i hvert fald.
Godt skrevet.

Ryan

Hej Mille.
Igen et smukt digt skrevet af dig. Jeg kender godt den intuition, du skriver om, den ligger så dybt i een selv og har næsten altid ret, som du så smukt skriver i et billede "du holdt dit smil på standby til dem, jeg mærkede i mørket." , titlen til digtet er også rigtig fin. "Dem du kaldte skygger" - var måske alligevel lidt mere end skygger ... Når tvivlen får ret, gør det ondt. Smukt skrevet.

Hej igen

Dit skriv er som et banner eller en plakat ved en socialistisk demonstration foran Christiansborg. Ret fedt at et digt kan være dette. Fra Niels Snowfrog

Hej Mille,
Digtet rammer en genkendelig og følsom dynamik, særligt for os, der er de yngste i en søskendeflok. Det er ikke ualmindeligt, at ældre søskende ofte med god grund føler, at deres erfaringer har givet dem en form for autoritet. Men når det ikke er balanceret med plads til andres perspektiver, kan det skabe afstand.

Jeg kender det fra min egen opvækst. Mine søstre og jeg har haft vores udfordringer, især fordi jeg stod min far meget nær og fortsat har et tæt forhold til min mor. Det har uden tvivl haft betydning for dynamikken mellem os.

Med tiden har jeg lært at møde dem med ro, lytte og anerkende, at deres oplevelser føles tungere end mine. Jeg har også lært, at det nogle gange er bedst at trække mig fra samtalen. Interessant nok oplever jeg, at de ofte vender tilbage og søger min kommunikation og når jeg så ærligt giver min holdning, bliver den sjældent modtaget positivt. Her minder jeg dem venligt om, at det var dem, der bad om mit perspektiv.


Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Kanon tekst Mille pigen ;)
Ingen stemmer skal ties.

Hej Mille.

Rigtig godt formidlet, det er aldrig nemt at være den mindste, af en eller anden oversag kan man godt tit blive undervurderet.

Hej Mille.
Du har en evne til at ramme noget vigtigt i dine tekster, og både sandt og brutalt skrevet. at vi alle er produkter (som ting), når så mange får psykofarmaka i vores rige lille land. Vi er et af de lande der har den højeste selvmords procent. Manglende tid fra læger og hospitaler, og piller for alt gør os til produkter, tit uden vi opdager det selv. - Det skudsikre sikkerhedsnet er ikke altid sikkert, der er alt for mange huller, vi falder igennem.

Jeg sidder og bladrer lidt rundt på Fyldepennen. I lidt kedeligt humør er det meste, for mig, lige nu, som skrevet med Calibri strørrelse 11 og farvet 50% gråtone.

Men pludselig i Arial rounded black størrelse 48 råber "Jeg ku' se sandheden i dine blå øjne, men jeg forelskede mig i de grønne.". Jeg forstår hvad der står og jeg forstår budskabet. Men jeg kan ikke udtrykke det i ord selv.

Dragende...

Tak.

Kanon sætning 'Verdens lykkeligeste land på lykkepiller.'
Vi er nok ikke så lykkeligt et folk som mange tror.

Fedt skrevet Mille, det er råt og brutalt.

Din smerte stråler igennem dit korte digt.
Fint skrevet.

Hej Mille
Det kan være svært at navigere i livet når man er sygdomsramt, og kan vel sammenlignes lidt med at gå på line - man ved aldrig om man kan holde balancen eller man falder.
Selv solskinsdage, der plejer at hjælpe på humøret, kan føles forrædderiske når man er i frit fald med hovedet.
Håber du finder styrke til at være ovenpå og griber nuet, når de gode dage finder vej.
Tak for digtet. Håber du finder lys i mørket og holder fast.
Knus David