Kan genkende mig i det "billede" du beskriver. At være tilstede et sted man fysisk er, men så alligevel bare ville være et andet sted. Fordi den accept man gerne skulle have, aldrig er tilstede og aldrig kommer til overfladen. Hvad gør man så der? Måske skulle man stoppe at komme der? -Ja.

Kan så meget relatere til din tekst.
Fra toppen af verdenen fuldstændig bulletproff, til man smasker direkte mod jorden igen... tror ikke de fleste folk, kan sætte sig ind i hvor hårdt og opslidende det er..
Om og om igen.
Kram herfra

Stærkt tekst Mille!. Godt skrevet!.. kan virkelig godt lide dine tekster!.
Lige på!.

“Alt jeg rører ved bliver til fiasko”

Du har lige skrevet en lille succes. Tillykke med den

Kh. Elli, som lever med en bipolar

Bipolar er ikke sjov, men der kan altid komme komme noget ud af det. Har været indlagt i 8 måneder og er kommet ud på den anden side. Alt det bedste til dig - du skriver rigtig godt og levende..

Fantisk flot skrevet og tak for du deler ud af din sygdom. Jeg lider selv af den og den er mildest talt en udfordring, så jeg kan relatere meget til det du skriver. Det er dejligt at være på toppen af verden, men for fanden, hvor er der langt ned, hvis man beslutter sig for at hoppe,,,

Tak for spændende læsning

Martin (medbipolar)

Smukt og poetisk i alt sin mørke – fyldt med modsætninger. Men, puha, også hårdt:  Lykken bliver mit eget lig. Håber at bare lidt af din tekst er fiktion. De bedste hilsner Hans Ib.

Det virkelig godt skrevet.. har også haft lignende følelser. Du er med til at bryde tabuet. Tak for det.

Hej Mille

Puha det lyder hårdt. Jeg tror at når alt ser værst ud så føler man ikke at der er nogen god afslutning på nogenting.
Men kliche`, så skinner solen altid over skyerne, selv om det lige nu er en orkan der raserer. Jeg tror det er meget sundt at sætte ord på sin elendighed. At slippe tankerne fri og fortælle lige hvad man har på hjertet. Ingen ord er forkerte. Ingen tanker er forkerte. Det er reelle følelser. Hvis din tekst er det der sker i dit eget liv og at du handlede på dine tanker. Så håber jeg, at når tågen letter, at du er et sted hvor du føler dig hjulpet og forstået. Ingen her i verden er en fiasko. Ingen. Men følelsen kan overvælde en. Tvivlen og magteløsheden.
Bedste tanker til dig.

Kh Cath

Lykken bliver mit eget lig. Det er en utrolig trist ting at skrive til sig selv. Jeg forstår godt følelsen og det kan være nærliggende at tænke sådan. Det her er et digt og måske et symbol - i givet fald så hiver en sætning som denne mig helt med ind i kulkælderen. Sig til, hvis der er noget at tale om.

Så relaterbart, smukt, rørende og stærkt skrevet.

Tak for deling

Kh. Kathrine

Jeg syndes du ramme meget, godt den usikkerhed vi alle går og tumler med, om vi vil det eller ej..

Åh, det ramte bare mig rigtig meget. Kan nikke genkendende til det!

Jeg fik en følelse i kroppen som jeg har haft igennem hele mit liv. Jeg kan relatere til hvert et ord du skriver. Din tekst bliver levende og føler du taler om “ mig” er det meningen man skal leve efter hvad andre ønsker, leve i en verden der skal syne perfekt, når det i realiteten er facade, løgn, det er falsk.
Teksten føles ægte og mærker alt

Den usikkerhed og søgen efter mening, du her giver udtryk for, er genkendelig og et af de eksistentielle problemstillinger, som vi er mange, der stifter et bekendtskab med. Jeg kan godt lide den stille og "matter-of-fact" måde, du præsenterer usikkerheden for.
Det er tæt på et digt - og kunne også publiceres som det.
Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere om, hvordan du kvæles i perfektionisme og især, hvordan det giver blod på tanden. I mine egne tanker bliver den usikkerhed en del af en nedadgående spiral, der hele verdensbilledet opsluges af en bølge. Netop derfor er det interessant at høre, hvad der gør, at du får blod på tanden. Jeg ser frem til næste tekst.
/Louise

Kære Mille,

Jeg tror du har fat i noget essentielt, og at alle på en eller anden måde går og tumler med de tanker du gør dig.
Livet er modgang. Men det er i modgangen at det smukke opstår.

Mvh

Du har et særligt talent for at skrive så autentisk at man kan føle din smerte i alle livets aspekter.

Jeg fik gåsehud af at læse dette.

Forsæt endelig med at skrive, du udtrykker dig så smukt.

Tak for at dele.

Knus og kram herfra

Hej Mille

Det første jeg tænkte var “Hold da op”
Sikke en ballast, at slæbe på.
Men alle mennesker har en fortid og det vigtigste, som voksen er at kunne slippe fortiden. Også selvom fortiden formet os til den vi er i fremtiden. Det er vi altid nødt til at huske på.
Nogen mennesker er ikke i stand til at se det smukke i livet, og prøver derfor på at gøre livet til et helvede, specielt overfor de mennesker de kun burde beskytte og elske.
Det har du beskrevet meget fint i dit digt.
Stærkt.

Kh
Marianne Ciftci

Jeg elsker at den fortæller en historie, som mange kan relatere til (hvilket er meget sørgeligt).
Man kan mærke skriget efter hjælp i ordene, hvilket jeg synes er smukt.
Ordvalget er enkelt og nemt at forstå.
Smukt og grusomt digt, som vækker tanker i live.

Virkelig berettende og tankevækkende. Stilfuldt og porøst digt. ❤️????????

Kondolerer .... Det er meget gribende ...