Du giver ikke selv noget bud?

Sandhed er, tror jeg, at der er mange sandheder. Så forskellig og kompleks verden er, vil også sandheden om alle disse ting være blandet.

Mere abstrakt kan man måske sige, at sandhed er et udsagn om verden, som ikke konsistent kan modsiges.
Man kan indvende at "konsistent" så hentyder til noget der ligger defineret i vort menneskelige sprog. Men hvis vi ikke kan holde os til dette sprog og vore "falsificeringskriterier" så ville vi alligevel nok ikke kunne fatte sandheden heller. Der findes nok sandheder som mennesker ikke kan kapere. Det synes fortiden at bekræfte, og det gælder sikkert også i fremtiden.

I mange sager virker vore logiske begreber fint. Men på andre områder er vi knapt så skarpe. Følelser og angst kan blokere for vor logiske sans.

Næh, jeg ved såmænd heller ikke så præcist hvad sandhed er, men jeg ved at det er hvad der bør gennemsyre alt jeg foretager mig. Om jeg når det mål er en anden sag, men det er altså en bestræbelse.

Og så er sandhed i hvert fald det modsatte af løgn.

Jeg havde en ven der sagde: "Man har lov til at lyve for at beskytte sig.selv". - Det ved jeg nu ikke, men jeg kan da godt forestille mig så farlige omstændigheder, at man må ty til løgnen.

Kåemer

Jeg har længe ment at hvis en nyfigen busybody spørger om noget fra ens privatliv som ikke rager ham og som højst kan bringe en selv i forlegenhed, så må man godt lyve. For han har ikke krav på at kende sandheden.
I nogle situationer er det ikke nok at sige: "Det har jeg ikke pligt til at fortælle dig!" For nogle gange vil afvisningen af at give svar i sig selv røbe det, som man gerne ville holde for sig selv. Og her kan kun løgnen redde dagen. Det er den hvide løgn.

Men løgnen er desværre kommet for at blive. Der lyves vidt og bredt. Og det gælder såvel mænd som kvinder.
Værst er nok den løgn som man bruger bevidst for at skade andre for selv at profitere.
Nogle kulturer har et princip om at løgn er godt, hvis den gavner samme kultur. Fænomenet har endda et navn. (Som jeg kender.)

Sandhed er det modsatte af løgne.
Når man har gennemskuet løgne, og det kan være i alle sammenhænge,så kan man pludselig skelne, hvad der er sandt og hvad der er løgn.

Det er en fantastisk følelse at kunne det, kan jeg sige. Og det er min sandhed.

Jeg kan give eksempel, på en gammel journal. Noget af det passer, andet passer ikke, fordi der er sket meget siden i forhold til mig. I forhold til det, kæmper jeg for at få alle sandhedens kanter frem, for at der kommer en helhed.

Ellers giver det ikke mening at skrive noget i en journal. Man skal lytte til sit hjerte og mht til mig selv , så kender min egen situation og ved hvad der er sandhed. Og det har jeg også beviser for, men sagen er den, at nået til at have så meget selvværd , at det ikke tryner mig mere.

Sandhed har mange facetter. I forskellige situationer. Det samme gælder løgnen.

Det handler også om, at bruge hovedet, og sin fornuft, for da finder man også de sande svar. I løgnenes virvar.

Mvh
Ann R. Sørensen . Savanti.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg tror ikke at sandhed er et nyt begreb. Jeg vil mene at det har en mening for kulturer der er vidt forskellige.

At kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop er vel ikke et spørgsmål om sandhed, men om holdning.

Hvad jeg ser som sandhed omkring emnet er at selvbestemmelsen, som normalt ofte ses som noget indlysende, sættes under pres ved graviditeten, hvor et andet individ kan gå til grunde, hvis kvinden fuldt ud insisterer på denne selvbestemmelse.

Men oplever også den komplikation at etik refererer til forhold der ligger i forskellige tider.
Man kunne forestille sig at et folk, hvor børneavlen er rigelig, ville have let ved at acceptere fri abort, da samfundet ikke trues af for få børn. Og omvendt.
Men etikken omkring abort kan godt henvise til forhold der eksisterede langt tilbage i tiden, hvor man anså børnene for mere dyrebare.
Men jeg tror at det er den slags der får etik til at ændre sig over tid.
Som verden kan udvikle sig bliver der ikke længere behov for at fastholde meget gamle etiske principper, hvis de står i vejen for menneskene af idag.
Men uanset behovet for at få nye børn sat i verden (for at blive i eksemplet) så tilbagestår det faktum - den sandhed - at det ufødte, men forlængst undfangede barn er et lille selvstændigt individ, hvis tarv er objektive (= man kan ikke bortforklare at barnet har en livsvilje.).
Skal man således tillade abort, tvinges man til at ignorere disse objektive tarv hos barnet.
Og man kan vælge at ignorere det. For eksempel ved at tale om kvindens ret til selvbestemmelse og glemme at kvinden selv valgte at bringe sig i en situation, hvor hun kunne blive gravid.

Man kan vælge det ene eller det andet. Men sandheden er at problemet er der.

Sandheden er det vi alle bør stræbe efter.
Den er vigtig i venskaber og familie relationer. Findes den, betyder det at man kan stole på andre.
At man kan se sig selv i spejlet.

Men måske bliver den sanddru hurtigere
dement. (der er meget at holde styr på for en løgner).

Sandheden er det vi alle bør stræbe efter.
Den er vigtig i venskaber og familie relationer. Findes den, betyder det at man kan stole på andre.
At man kan se sig selv i spejlet.

Men måske bliver den sanddru hurtigere
dement. (der er meget at holde styr på for en løgner).

Johannes kapitel 14 vers 6: Jesus sagde: jeg er sandheden, vejen og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Vi er født med en evne til at kende forskel, selv børn ved det når de gør noget forkert.