3 år siden
 | Der er nogle der gerne ser et forbud imod at kritisere hellige bøger.
Hvad skal man så mene om det?
Umiddelbart er argumentet tautologisk i sin form. For hellige bøger er vel netop hellige fordi de blandt andet er hævet over kritik?
Man må altså ikke kritisere det der ikke kan kritiseres?
Når man skal diskutere sådanne spørgsmål, må man forsøge at blive enige om hvad man egentlig taler om.
For hvad er en hellig bog? Hvornår er en bog hellig?
Bliver noget helligt når en eller flere personer synes at den er det?
Skal der være et vist antal der mener det, før end helligheden er gyldig?
Eller er der objektive kriterier der skal opfyldes?
Er det eventuelt gudsforholdet der gør en bog hellig?
Det er der nok en del der mener.
Men - hvorfor skulle man overhovedet kritisere en hellig bog?
En bog er vel harmløs og skaber kun glæde for dem der synes om den?
Nazismen var en ideologi. Det var ikke en religion.
Men havde nazismen været det, ville måske "Mein Kampff" være blevet ophøjet til betegnelsen hellig.
Og så måtte man nok ikke kritisere den.
Det ville nok ikke alle være enige i.
Og hvorfor? Hvilke grunde kunne disse mon have?
Kan det have noget at gøre med hvad der står i "Mein Kampff?"
Indeholder bogen noget der kan virke stødende, og som kunne få nogen til at rette kritik imod bogen?
Hvis der nu står at alle jøder burde udryddes, ville en vis kritik da ikke være at forvente?
Men det skulle altså være forbudt?
Nu er Mein Kampff jo ikke hellig. Eller er den? Det kommer vel an på hvem man spørger?
Nu kan vi nok gennemskue at de der eventuelt ville kalde denne bog hellig står for svagt til at kunne gennemføre en justits imod dem der kritiserer bogen.
Så derfor går det an at kritisere Mein Kampff.
Handler en bogs hellighed derfor om styrken hos dem der kalder den hellig?
Eller kan man forestille sig at denne styrke ville blive endnu større, hvis man kunne lokke andre til at godkende forbuddet imod kritik?
Det sidste spørgsmål kan jeg selv besvare. Det er nemlig vigtigt at alle forstår det.
Ja, hvis man kan lokke folk til at acceptere et forbud imod kritik af en hellig bog, så er denne bogs tilhængere blevet væsentlig styrket!
Man kan forestille sig denne handel omkring et aktuelt emne:
"Hvis I lover ikke at kritisere vores hellige bog, så vil vi afstå fra at kritisere jeres!"
Lyder det ikke som en rimelig aftale?
Hvis altså ikke-muslimer lover at undlade kritik af for eksempel Koranen, så vil muslimer til gengæld afstå fra kritik af Bibelen.
Nu er der flere forskelle.
Den ene er denne: I Bibelen er der ikke Islamkritik. I Koranen er der kritik af ikke-muslimer.
Den anden er at det danske samfund vil ikke styrkes af at Bibelen ikke længere kan udsættes for kritik. (Mange danskere kritiserer den allerede selv, og resten er temmelig ligeglade med om Bibelen kritiseres. En dansker vil nemlig ofte mene at jo stærkere en bog er, desto bedre tåler den kritik! Men der er nogen der tænker på en anden måde.)
Hvorimod det islamiske samfund i Danmark vil styrkes væsentligt hvis deres bog ikke længere kan gøres til genstand for kritik.
Ikke mindst fordi kritik af Islamiske væremåder nemt kan påstås at være kritik af den hellige skrift, som dikterer denne adfærd.
At acceptere en sådan aftale om gensidig afståelse af kritik af "hellige" bøger vil derfor være som at bytte en hest med en sæk rådne æbler, som det sker i H. C. Andersens "Hvad fatter gør."
Hvis nogen har trang til at kritisere en bog, må man spørge hvad det er der forsager kritikken.
Står der noget i bogen der kan støde andre? Hvis det er tilfældet, så kan man ikke forvente at disse andre skal undlade kritik. 3 år siden |
3 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 3 år siden |
3 år siden
 | At en bog er helligt betyder, at den er givet af Gud, og med Gud diskuterer man altså ikke. - I Bibelen, i Jobs Bog er der faktisk en der diskuterer med Gud, nemlig Satan, men også her får Gud det sidste ord.
Men findes der virkelig bøger der direkte ord til ord er forfattet af Gud? Noget bevis på det findes ikke, så det må stå for de troendes egen regning - så må vi jo så respektere deres tro, men vi må protestere når de troende vil udstrække den til også at gælde os ikke-troende.
I min ungdom troede jeg på Bibelen som Guds ord, men troen gik lidt efter lidt i opløsning konfronteret med virkeligheden. . Men efter at jeg holdt op med det opdagede jeg, at jeg fik meget mere ud af den. Det er klart, at bogen er af Gud, så er der jo ikke rigtig noget at tænke over, men tror jeg den er skrevet ag mennesker der præget af deres egen tid og omstændigheder, så er der meget at tænke over. Og jeg tænker stadig at Bibelen er den rigeste bog der findes, og jeg læser den jævnligt. 3 år siden |
3 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 3 år siden |
3 år siden
| Flemming Dalsgaard (dino)
"For hellige bøger er vel netop hellige fordi de blandt andet er hævet over kritik?
Hvordan undersøger man om en bog er hellig?
Eller den anden vej rundt om argumente, undersøger om hvorvidt en bog er hævet over kritik?
"Når man skal diskutere sådanne spørgsmål, må man forsøge at blive enige om hvad man egentlig taler om"
Har du noget der underbygger dette som en præmis elbat ler hvad du nu tænker på, med at fremføre denne påstand/betragtning?
Det eneste, der er relevant i den forbindelse, må være.
Hvad skal der ske med dem, der ikke anerkender påstanden om at noget er hellig?
Beskriv for mig, hvis du mener at jeg tager fejl, hvordan noget, der ikke bygger på dette, som en præmis, kan være alment relevant?
Nåe nej. Du svare ikke på spørgemål. du kommer med påstande, som bygger på at du alene VED, hvordan verden virker.
Hvilket vel er det samme ræsonement, som at pege på noget som helligt.
Er det du skriver helligt og hævet over kritik?
Wernn 3 år siden |
3 år siden
| Flemming Dalsgaard (dino)
"hvorfor skulle man overhovedet kritisere en hellig bog?"
Fordi vi mennesker får dårlige ideer og skriver disse ideer ned i bøger.
Der er jo ikke specifik bogen man kritiserere. Men de ideer som er repræsenteret i bogen.
Og så kalder du mig for ordkløver- suk.
Ideen om at en bog kan være hellig, er en ide som du selv tager op til kritik i denne tråd. Så???
Wernn 3 år siden |
| | Viser kun 10 af i alt 230 indlæg |
3 år siden
| @ 224 Flemming Dalsgaard (dino)
"Angiv egen mening om emnet"
Hvor mange gange skal jeg vare på samme spørgsmål?
Jeg deler din holdning, på samme måde, som der er mange mennsker, der deler den modsatte holdning.
Og hvad så?
Når du bliver ved med at fiske sådan, må du mene at det er relevant for nogen eller noget.
Oplys mig!
Jeg, for mit vedkommende, er fuldstændig ligeglad med din holdning, min holdning, alle andre holdninger og påstanden om et forbud mod kritik.
Fortæl mig, hvorfor jeg ikke bør være lige glad?
"Du taler ikke meget om sagen"
Fordi jeg ser på implikationer, årsager og sociale virkninger. Også kaldet holistisk. Og ikke deler dit snæversyn.
Men enig. Jeg ser også, hvordan du hænger fast, helt uden evne til at analysere eller undersøge et forholds betydning ud over forholdet selv.
"Derfor foreslår jeg at du vælger punkt 1."
Dine forslag tæller lige som meget, som alle dine andre floskler.
Stop med at skrives, hvis du ikke kan tåle, at andre ikke tænker på samme menenskefjendske måde som du.
Jeg er et menneske, så jeg gør modstand.
"En nar kan spørge om mere end ti vise kan svare på."
Ja og spørgejørgen blev tævet.
Men ser tydeligt traditionen og, hvordan det stemmer med overskriften for debatten her.
Kritik og spørgsmål har op gennem historien været uønsket.
Så det handler ikke om, hvorvidt jeg er eller ikke er imod kritik af dårlige ideer. Men om du er klar til at indrømme, at du er imod sådan kritik og spørgemål hvis de går dig imod. Til trods af at du påstår det modsatte.
Har jeg kaldt nogen for nar, for at stille mig spørgsmål?
Nej vel.
Jeg går ikke efter budbringer.
Wernn 3 år siden |
3 år siden
| Findes der et spørgsmål, som nogen af jer ville gå i dialog for at undersøge?
Hvis nej.
Hvordan er det ikke det samme outcome, som forbud mod kritiske spørgsmål, uden magten til at kunne forbyde kritiske spørgsmål?
"Hvis jeg ikke svare, så er der ingen, der modsiger mig, så kan jeg fortælle mig selv, at jeg har ret."
Eller:
"Hvis jeg forbyder spørgsmål, så er der ingen, der modsiger mig, så kan jeg fortælle mig selv at jeg har ret."
Begge dele handler at undgå at finde og korrigere sine forståelses fejl.
Hvad er det for en betydende forskel som i ser og som jeg overser?
Hvordan er den betydende?
Nåe nej- I svare ikke på spørgsmål.
Denne debat tråd er blevet helt central, for et billede af en fyldepen debat.
Man taler i selvhøjtidelig vendinger for eller imod en ide, mens man selv praktiserer det stik modsatte.
Der findes et "udefra perspektiv" som vi kan vælge, hvis vi vil.
Og vi skal ville det, det er ikke et perspektiv vores hjerne
selv vælger.
Den vil helst se alt 'indefra'.
Wernn 3 år siden |
3 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 3 år siden |
3 år siden
| #227 JohannesB
Tak.
Jeg tilslutter mig.
Om end ikke 100 %, så ikke afvigelse nok, til at tage en debat.
Wernn 3 år siden |
3 år siden
| Skønt at høre en begavet mand tale om emnet. England er et af de mest proliferative lande, når det handler om humor, ironi og sarcasme. Det ville være en sørgelig dag, hvis man der skulle forbyde det. 3 år siden |
3 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 3 år siden |