"Poulsen, Christiane Tyra," læste læreren op fra protokollen for 2.x, og ud fra navnet havde læreren mest forestillet sig den lille grå mus, der sad ved det forreste bord lige op til kateteret. En lille og grå pige med hår i farven leverpostej og øjne, der gik i med det grågrønne linoleumsgulv bag og under hende. Men det viste sig, at Christiane sad bagerst i lokalet nede i det fjerneste hjørne, hvor hun trodsigt vippede på stolen, mens hendes sorte hår fremhævede hendes hud, der så både kold, bleg og lidt usund ud - hun nød ikke meget af solens stråler. Hendes tøj var også meget specielt og så næsten helt hjemmelavet ud, men på en måde, som eleverne ville kalde: "Total homemade dér - på den fede måde!" Læreren havde set hendes type før. Modesatanisten. Typen, der skal gøre oprør på alle måder og støde så mange som muligt på mindst mulig tid. Hun så snøvlende op mod læreren og sendte et sløret blik, der lige afslørede et par mascaraoptegnede øjne og en blodrød læbestift. Et par piger fniste halvhøjt, da de hørte navnet blive læst op. Henrik - en lav fyr med et opmærksomt og kækt blik - rakte hånden op præcis fire sekunder inden han åbnede munden.
   "Her hedder hun bare Anti-Christ," fortalte han med et stort, smørret grin.
   Christiane gav ham fingeren og afslørede derved, at hun mindst havde fire ringe på hver hånd.
   "Luk arret, røvslikker," svarede hun med en hæs og dræbende stemme, der smeltede grinet på Henriks fjæs.
   "Fuck nu dig, sæk," svarede han igen, og så begyndte de at skændes højlydt.
   Christiane, der vred og hidsig som en vildkat sprang op, blev kun holdt tilbage af Torben, inden læreren nåede at reagere og bringe ro over klassen igen. Resten af pigerne, der - klædt i de sædvanlige modecowboybukser og små, pink toppe - repræsenterede ærketyperne i en klasse, sendte sure blikke mod Christiane, der stirrede tilbage på en ond og frygtindgydende måde. Blondinen Emma hviskede noget til sin direkte undersåt, der pligtskyldigt fniste. Læreren tog sig gevaldigt sammen, og Christiane vendte dog modvilligt tilbage til sin plads, hvor hun trodsigt satte sig til at høre discman med volumen på max. Læreren fortsatte med opråbningen og indså, at det ville blive den hårdeste vikartime, han nogensinde ville have.
   Det undrede ham ikke, at de ikke gad at lave øvelser i tysk, men han havde lovet Hanne, at de lavede dem, så der var ikke nogen kære mor.
   "I skal lave øvelse 1 og 2 på side 49 og øvelse 1 og 3 på side 51 i 'Einfach so!', og så skal I oversætte de to første afsnit i teksten 'Schwarzer, Wolf, Skin' til dansk," fortalte læreren og hørte alle sukke og stønne, mens han stod med ryggen til dem og skrev det hele op på tavlen. Han valgte at overhøre det og opgav tanken om at begive sig ind i en lang monolog af en moralprædiken om vigtigheden af tysk for danskere. Det måtte de selv om, de havde jo selv valgt at få tysk. Læreren satte sig igen ved kateteret og så ud over klassen. De fleste piger, der enten ikke var den grå mus eller Christiane, satte sig over til blondinen Emma, så de officielt kunne lave tysk, men læreren var ikke dum. Han vidste da udmærket, at det nærmeste de kom på tysk var Arnold Schwarzenigger i Terminator. Den grå mus arbejdede effektivt, mens drengene mere eller mindre endte i resultaterne i Champions League finalen. Henrik og Torben var midt i Zidanes geniale oplæg til det første mål, da Christiane med en ligeglad mine rakte hånden op.
   "Hey lærer," sagde hun halvhøjt for at høre sig selv gennem discmanens høje musik, men hun lod ikke til, at det egentlig ragede hende, om andre hørte det eller ej. Læreren rejste sig og gik ned til Christianes bord. Han ville ikke undre sig, hvis Christianes hørelse var fuldstændig ødelagt. Han kunne selv på halvanden meters afstand genkende musikken. Da Christiane opdagede, at han var på vej, tog hun høretelefonerne ud af ørerne og satte discmanen på pause. Hun duftede af røg - rød Cecil var han sikker på - og rosenparfume, og da han kom tæt på, blev han fanget af de spillende lillae øjne, der var omkranset af mascara og sort makeup. Hun smilte ikke, men pegede tvært ned i tyskbogen.
   "Fatter bare keine," konstaterede hun bare og rullede halvt med øjnene. Læreren hjalp hende og indså, at Christiane var mere begavet end som så. Hendes negle var malet i en mørkerød farve, der i høj grad mindede ham om blod - hvis det ikke var fordi det var neglelak.
   "Er du ikke temmelig ung af en lærer at være? Vores lærer er gerne stålhjelme fra nittenhundrede-og-lort," Christiane så på ham med indtrængende øjne. Han mumlede et eller andet til svar men vidste ikke, hvad det var. Joe, han var vel en ung lærer med sine syvogtyve år. Christiane så på ham igen, denne gang var hendes blik fast og hypnotiserede ham.
   "Hvorfor skal de matematiske også have sprog? Vi laver sgu da meget mere end de sproglige i forvejen!" Henrik så på læreren, der vendte sig mod den gruppe drenge, som Henrik vist var fører for. Han vidste det ikke. Ordrer fra højere sted måske?
   "For at smådrenge som dig og Torben også kan score på et tidspunkt. Danmark er klart udelukket!" svarede Christiane med en stemme, der dryppede af gift. Selv den mere passive Torben fór op. Røvslikker okay - smådrenge uden scoringschancer. NEJ! Selv læreren måtte holde med drengene, Christiane gik langt - og måske var hun denne gang gået for langt. Henrik kastede sig ud i et langt møgfald med masser af farvefulde og opfindsomme skældsord. Christiane forblev kold, men læreren vidste, at han måtte bryde ind.
   "Henrik, sæt dig og hold din mund, du er på et gymnasium ikke nede på havnen. Torben, det gælder også dig!" læreren ventede til drengene surmulende havde sat sig og vendte sig så mod Christiane, "og jeg vil godt bede dig om at holde dine kommentarer for dig selv, okay?"
   For den kommentar modtog læreren et dobbeltløbet dræberblik, der skræmte ham helt ind i sjælen. Men eleverne gjorde som han sagde.
   Hele tolv minutter gik, inden Christiane og Henrik begyndte igen. 'Henrik og Christiane ender sammen,' tænkte læreren med et stille smil og en hvis moro, de kunne jo ikke være andet end skabt for hinanden.