Jeg vågnede. Klokken var kun 5.06. Jeg stønnede træt og irriteret. Hvorfor kunne jeg aldrig sove længere? Jeg skulle først møde på skolen lidt i 8. Jeg lå på siden. Chris havde i nattens løb lagt sig op ad min ryg, jeg lå nu og mærkede det rolige åndedræt mod min nakke. Chris mumlede et eller andet i søvne og puttede sig tættere ind til mig. Vores fingre var filtret fuldstændig sammen. Jeg lå tit om morgenen og frygtede den dag, hvor vi ikke kunne få fingrene filtret ud igen. Heldigvis faldt jeg i søvn igen og sov en time mere. Men så kunne jeg heller ikke bare blive liggende længere. Forsigtigt - for ikke at vække Chris - krøb jeg ud af sengen. Jeg stod op og fortrød, at jeg havde forladt den varme seng, den varme dyne og den altid dejlig varme Chris, i stedet stod jeg på det kolde trægulv og ledte efter min morgenkåbe og klipklapper. Badet var til gengæld varmt - skoldhedt for at være mere præcis! Da jeg kom ud af badet, skyndte jeg mig i tøjet, tændte for radioen og begyndte at lave morgenmad.
   Først da teen var færdig og bordet dækket, kom Chris snøvlende ud fra soveværelset.
   "G'mor'n skat," mumlede Chris med en utrolig rusten morgenstemme, "hvor'n ka' det vær', at du står så helvedes tidlig op? Jeg er sgu helt mørbanket."
   Jeg smilede drillende.
   "Hvor er det synd, men hvem var det nu, der advarede dig mod rødvin på en søndag?" spurgte jeg.
   Chris sendte mig et skævt smil.
   "Du er fandeme dejlig," lød svaret, og så gik Chris i bad. Det kunne jeg høre, for først blev der tændt for vandet og tre sekunder senere hørte man en bandende og svovlende Chris springe forskrækket ud af brusekabinen.
   "Vandet er fandeme kogende varmt!" lød det fra badeværelset, og jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt og smile af Chris.
   Klokken 16 var jeg hjemme. Jeg skulle selv låse op, og det undrede jeg mig over, for Chris plejede ellers at være hjemme ved 15-tiden om mandagen. Jeg smed nøglerne på køkkenbordet og fandt termokanden med teen fra i morges. Teen var naturligvis kold, så jeg hældte teen op i en kop og varmede den i vores mikrobølgeovn. Jeg tog den varme kop med ind i stuen, satte mig i sofaen og tændte for fjernsynet. På RTL II var der japansk tegnefilm, på DR var der Boogie TV for de unge, med en fimset og bleg mandlig vært og en eller anden dulle. Altså alt i alt var der ikke noget spændende! På vejen hjem havde jeg købt et tøseblad. Normalt gider jeg ikke læse dem. De er poppede, kedelige og ensformige. Ingen intelligens simpelthen! Undtagelsen var i dag - spørg mig ikke hvorfor, måske var det skæbnen. Der var en test i bladet. 'Er han den eneste ene?' hed den. Jeg giver ikke meget for den slags tester, men jeg prøvede alligevel. Bare for sjov. Bare for at se. Resultatet blev:

"Du føler dig tiltrukket af ham. Han er charmerende og sød, og det lader til, at han er glad for dig - faktisk lige så glad for dig, som du er for ham. Men du er stadig usikker. Hvad nu, hvis det ikke holder i længden, eller han pludselig viser sider, som du ikke kender? Giv dig god tid, især hvis du føler, at det kan udvikle sig til noget positivt. Forhast jer ikke, men prøv jer frem, så I ikke kommer til at ødelægge noget godt. Held og lykke."

Sikke en omgang gylle! Tiltrukket ja, usikker nej. Vi hører sammen. Jeg så på uret. Næsten 17. Hvor blev Chris dog af? Jeg sendte telefonen et længselsfuldt blik. Ring dog. Så opdagede jeg, at svareren blinkede. Jeg roste ironisk mig selv for min opmærksomhed. Jeg rejste mig, trykkede på svareren og satte mig igen.
   "Du har en besked," fortalte den monotone svarer, "første besked er fra i dag klokken 15.36."
   "Hej skat, det' mig. Jeg er nede på Hjørnet sammen med nogle venner," fortalte Chris svareren. I baggrunden kunne jeg høre larmen fra en masse mennesker og klirrende glas. Flasker måske.
   "Det bliver nok lidt sent, inden jeg kommer hjem. Men bare rolig no rødvin til mig. Ses skat," hørte jeg Chris fortælle, i baggrunden råbte damen:
   "Hey, Chrissy, kom nu, lad os få noget sjov!" Chris holdt røret væk, så svaret var svært at høre. "Kommer nu." Så havde Chris lagt på.
   Jeg tog en slurk te, mens jeg hørte svareren igennem igen. Damestemmen rungede i mit hoved:
   "Kom nu, lad os få noget sjov!"
   Jeg tændte radioen men orkede ikke at lytte til den. Det blev aften, og jeg spiste aftensmad alene, men jeg smagte ikke maden. Bare rolig no rødvin til mig, skulle det bare tolkes som: Bare rolig du finder ikke mig med tømmermænd i morgen, eller var det måske: Bare rolig jeg stikker sgu ikke tungen ned i halsen på nogen bimbo i aften. Hvad skulle jeg dog bruge aftenen til? Bare for at spilde lidt tid satte jeg en cd på. Først gad jeg ikke at lytte, men så overgav jeg mig og lyttede. "I don't care who you are, where you're from, don't care what you did, as long as you love me," sang Backstreet boys til mig. Var det sådan jeg skulle tænke?

Uret viste tallene 4.42. Chris lå bag mig. Ånden stank af øl. No rødvin - sikker! Jeg stønnede irriteret og ormede mig ud af Chris' greb med en let kvalme over ånden. Jeg gabte og gned lidt søvn ud af øjenkrogen. Jeg skulle selvfølgelig stå op, før fanden fik sko på. Jeg gik hverken i bad eller lavede morgenmad, i stedet vaklede jeg søvndrukkent ind i stuen for at finde bladet. Hvad havde bladet rådet mig til? Jeg fandt det inde under sofaen sammen med en grøn og rød stribet julesok, som jeg havde ledt efter siden jul det forrige år. Giv dig god tid, sagde bladet. Jeg gik i bad, og for en gangs skyld var vandet iskoldt. Det vækkede mig fuldkomment. Jeg klædte mig på og tørrede mit hår. Lejligheden lå stille hen, og stilheden irriterede mig noget så grusomt. Hvis man kender lyden af en fjern hyletone, der ikke vil forsvinde, så er man på rette spor. Der var ellers altid en cd eller radio, der spillede. Hvorfor havde jeg ikke tændt radioen? Da jeg kom ind i stuen, sad Chris der.
   "Jeg kunne sgu ikke sove," sagde Chris og så på mig, "det kunne du vist heller ikke."
   Jeg satte mig ned.
   "Jeg har dummet mig. Big time," sagde Chris så lavmælt, at jeg næsten ikke kunne høre det. "Jeg... var sammen med en anden i går," startede Chris, og tilføjede hurtigt, "du kender hende ikke."
   Jeg hørte ordene, men min hjerne ville ikke forstå dem.
   "En anden pige?" spurgte jeg chokeret.
   "Nej, jeg er lige pludselig blevet til mænd," sagde Chris for sjov i et forsøg på at lette den trykkede stemning. Stilheden kvalte alt, hvad der kunne havde været sjovt i bemærkningen. "Jeg mødte hende nede på Hjørnet, vi var sammen på universitet. Jeg mødte hende i går, og vi... udvekslede minder," fortalte Chris, selvom jeg ikke ønskede at høre det.
   Tårerne fandt hurtigt vej til mine øjne, og jeg begyndte at hive efter vejret. Det var ikke til at bære. Min Chris var ikke kun min mere. Jeg græd.
   "Det var sgu ikke med vilje. Irene for helvedet, det er dig, jeg elsker, ikke en eller anden jeg tilfældig mødte på Hjørnet," Chris havde gråd i stemmen.
   "Hvorfor? Hvorfor?" hulkede jeg og prøvede at se på Chris, men tårerne forhindrede mig i at se klart. Jeg kunne mærke, at Chris satte sig helt hen ved siden af mig.
   "Jeg ved det ikke. Jeg elsker kun dig. Det havde ikke noget med dig at gøre - du ved, alkoholen går ind forstanden går ud. Det var forkert, det ved jeg nu. Jeg ville bare være ærlig over for dig," svarede Chris stille. Chris' rare hænder tog mit ansigt op og tørrede tårerne væk. Jeg så ind i de himmelblå øjne, som jeg altid havde elsket.
   "Jeg vil gerne starte på en frisk, du skal bare sige, om du vil. Du behøver ikke svare nu," sagde Chris.
   Det var jeg meget lettet over. Jeg måtte tale med Anne.
   "Elsker du Chris?" spurgte Anne.
   "Ja, men det er bare..." sagde jeg, men Anne afbrød.
   "Der er ikke noget at diskutere, man siger jo at kærligheden overvinder alt," Anne lod ikke fakta blive diskuteret.
   "Men..."
   "Irene, hvis Chris er en du virkelig elsker, så er det altså tid til lidt tilgivelse."
   "Hmm... du har måske ret."
   "Selvfølgelig har jeg ret!" sagde Anne, for hende var det en selvfølgelighed.
   Så trådte Petersen ind på mit kontor, og jeg måtte i gang med arbejdet igen.
   Chris var hjemme. Klar til svar. Der stod to krus varmt te i stuen, radioen var tændt og spillede roligt musik. Eric Clapton med "Wonderful tonight". Sådan havde det engang været. De himmelblå øjne var håbefuldt vendt mod mig. Chris ville faktisk beholde forholdet.
   "Kan vi ikke starte på en frisk?" spurgte Chris' bløde stemme.
   Jeg satte mig ned ved siden af min kæreste. Min kæreste Chris. Det klingede smukt i mine ører.

10.03? Havde jeg sovet seks timer længere end normalt? Natten havde været en sammensmeltning af følelser, varmt og svedigt. Jeg kunne høre Chris' rolige åndedrag bag mig. Jeg vendte mig i sengen og kyssede min kæreste på munden.
   "G'mor'n," hviskede Chris med en morgenstemme ud over det sædvanlige, "tilgiver du mig?"
   Jeg lod som om, jeg tænkte mig grundigt om. Så smilede jeg til hende og hviskede stadig smilende:
   "Jeg tilgiver dig."