Jeg har to fisk. De er mit et og alt. De hedder Silver og Goldy, og de bor ikke sammen. Det er de alt for forskellige til. Silver svømmer i en bowle, som han tit brokker sig over er for lille. Jeg har tænkt mig at sælge min sofa, for at købe en større, men lige meget hvad jeg gør, så siger Silver, at han er vokset, så snart må jeg købe en lille sø til ham. Silver og jeg har meget historie sammen, men alligevel ved jeg ikke, om han kan lide mig, eller om det bare er noget han siger. Han bobbelobber tit om at Goldy ikke kan lide ham, men han snakker aldrig om mig. Han gider nok ikke, for Silver er meget doven. Han gad end ikke hjælpe med at slæbe den gamle sofa ud, da han skulle have en ny bowle sidste gang. Nu er den fire kubikmeter stor, bowlen altså, så Silver har masser af plads at svømme rundt på og bobbelobbe om Goldys fornærmelser.
   Goldy har ikke en bowle, for hun drukner, hvis hun kommer ned i den. Silver prøver ellers tit at få hende derned, så de kan svømme om kap, men så slår Goldy bare med halen og tripper ud på det varme badeværelsesgulv. Man siger, at når man har en fisk som Goldy, så betyder det, at man har penge nok. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, for jeg har ingen penge, og alligevel bliver Goldy hos mig. Måske er det fordi hun kan lide mig. Jeg ved, at Goldy kan lide mig, for hun trippelipper altid rundt og snakker om, hvor god og sød og dejlig jeg er i forhold til Silver. Så trippelipper hun rundt på må og få ude på badeværelset i min etværelseslejlighed og snakker i en uendelighed.
   De kan forvirre mig de to. De kan ikke blive enige om noget som helst, selv om de begge er fisk. Silver vil gerne have koldt vand i hele lejligheden, så der intet tørt land er. Så bliver Goldy sur, for hun vil meget hellere have bowlen smidt ud. Faktisk vil hun gerne have fliser eller klinker med gulvvarme i hele lejligheden. Jeg kan ikke være enig med nogen af dem, og når Silver så bobbelobber, samtidig med at Goldy trippelipper, så må jeg nødt til at sætte mig i sofaen og kigge ud af vinduet, mens jeg tænker på, om jeg skal have en fisk til, som jeg kan være enig med. Jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg kan finde en fisk, jeg kan blive enig med overhovedet. Faktisk savner jeg Osiris. Han var min tredje fisk, men han er død. Ham var jeg heller ikke enig med. Han tøffeløffede altid rundt om min sofa og klagede over, at både Goldy, Silver og jeg sviner for meget. Han kunne ikke lide nogle af de andre fisk. Det var meget trist, for jeg havde fået ham af mor. Goldy mødte ham kun, når hun rendte rundt på badeværelset og trippelippede, og han tilfældigvis tøffede forbi og tøffeløffede. Hun trippelippede engang til mig, at Osiris var en forkert fisk, selvom jeg ikke kunne se hvordan. Hun sagde, at han var for tam, og det er også rigtig, for Osiris og jeg var så gode venner, at jeg måtte klappe ham. Jeg måtte også gå tur med ham i stuen, og det siger Goldy, at man ikke gør med en rigtig fisk. Måske var det fordi han var fra Ægypten. Der er ellers mange, der har sådan en ægyptisk fisk. Mor har også sådan en fisk. Den hedder Isis, selvom hun ikke vil give den et navn, så det har jeg selv gjort. Jeg tror faktisk, at hun mishandler Isis, for hun har tape over alt, Isis altså. Eller også er det et halsbånd. Det kan jeg ikke helt hitte ud af. Silver kunne heller ikke lide Osiris - min ægyptiske fisk. Silver var ellers sammen med Osiris hele tiden. Når han tøffeløffede rundt om sofaen, blev Silver sur, fordi Osiris altid klagede over, at Silvers mad altid faldt fra bowlen og ned på sofaen til Osiris. Jeg forstår ikke helt, hvorfor Osiris blev sur, for han spiste da altid Silvers mad med stor appetit. Jeg kunne heller ikke lide Osiris på det punkt. Han spiste hele tiden, og derfor måtte jeg nødt til at sælge håndvasken i badeværelset, så jeg kunne betale mad til mine fisk. Men Osiris spiste hele tiden det hele. Derfor kunne Goldy heller ikke lide Osiris, for da de fjernede håndvasken blev gulvet vådt, så hun viste sig ikke på badeværelset i en hel uge, fordi hun var fornærmet over, at Osiris' appetit havde gjort hendes gulv vådt. Osiris døde jo desværre. Han havde altid været bange for vand, og en dag tøffede han rundt og tøffeløffede om, hvor sulten han var, og hvor meget Silver sviner inde ved sofaen. Da var det, at Silver bobbelobbede til mig. Han sagde, at han ville synes, at jeg var sej, hvis jeg gjorde det. Og så gjorde jeg det. Jeg er faktisk en morder, for jeg slog Osiris ihjel. Med en vandkande. Jeg tog min vandkande og hældte vand på Osiris. Hvor blev han sur! Han brølede og flammede op, så forfulgte ham mig, til han stødte ind i bowlen, som der gik hul på, og i alt vandet druknede Osiris. Jeg nåede at redde Silver, som jeg måtte lægge ud i badekaret. Så blev Goldy sur på mig, mens Silver for en gangs skyld bobbelobbede til mig, at jeg vist var god nok på havbunden. Jeg tog Osiris' lig og smed det i plasticposer. Jeg havde aldrig slået nogen ihjel før, så jeg vidste selv ikke, hvad man skulle gøre med liget. Det eneste, jeg havde hørt, var, at nogle parterede deres ofre. Så det gjorde jeg. Jeg parterede Osiris med en hammer og en skruetrækker, for jeg havde ikke andet. Så smed jeg Osiris' lemmer i forskellige plasticposer, som jeg smed ude i naturen, når alle så den anden vej.
   Så nu har jeg kun to fisk. Mor har også skilt sig af Isis. Hun vil ikke fortælle mig hvordan, fordi hun ved, at jeg ville blive ked af det eller sur på hende. Mor synes desuden, at jeg er sær, fordi jeg har mine to fisk. Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg skulle være underlig. Mange mennesker har fisk. Men hun mener ikke, at man kan kalde en guldfisk for Silver og en sølvfisk for Goldy. Hvorfor kan man ikke det? Og så siger hun, at hverken Osiris eller Goldy er fisk. Så havde Goldy da lidt ret. Osiris var altså ikke en fisk alligevel. Mor siger, at hverken en nilfisk eller en sølvfisk er rigtige fisk, selvom de hedder det og selv siger, at de er det. Goldy og Silver er mine venner nu. Hvad skulle jeg gøre uden dem? Faktisk tror jeg ikke, jeg ville gøre noget. Måske sidde i min sofa og tænkelænke lidt.