Et liv i miniature
Cecilie Regi...
7 år siden
Designer eller ikke desig...
Kianna Kitte...
2 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
5 år siden
Vikinger på Bakken...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
9 måneder, 5 dage siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
5 år siden
Min novelle er blevet pri...
Kianna Kitte...
2 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
6 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
7 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
5 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
3 år siden
Forbi ....
Halina Abram...
2 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
6 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
3 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
11 måneder, 8 dage siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
4 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
1 år, 6 måneder siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
4 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
2 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
5 år siden
Ingen sejr til vikingerne...
Kianna Kitte...
2 år siden
Radiator fiaskoen....
Kianna Kitte...
2 år siden
Søster, det heldige asen var til U2 koncert, da de besøgte Danmark for et par uger tilbage. Gad godt have været der, men ville ikke på nogen måder bytte de fedeste koncertoplevelser ud med den tid jeg er midt i lige nu.
Det er så fedt, så livsbekræftende og noget så vidunderligt at det kan man slet ikke forestille sig, hvis ikke man har prøvet det. Det er det bedste der nogensinde er sket i mit liv!!!
Hverdagen flyver afsted og som sådan sker der ikke det helt vilde, men alligevel sker der en rivende udvikling og man er med i det lige fra den spæde begyndelse.
Jeg har ansvaret for et lille menneske. Hans liv ligger i mine hænder - eller i mine bryster om man vil. :D
Jamen, det går så hurtigt at det fatter man ikke.
Han har kunnet smile i flere uger. Nu er det ikke kun til mor og far, men også andre interessante ansigter. Han pludrer, er begyndt at savle og putte hænderne i munden. I weekenden opdagede han sine fødder. Han kunne ganske vist ikke nå dem, det kan han først om ca. 2 måneder, men han prøvede at gribe ud efter dem og kiggede længe og intenst på dem. Det var virkelig sjovt at se.
Som hans mor synes jeg selvfølgelig han er den dejligste lille skabning på hele jorden, men det kan man jo ikke vurdere objektivt, da ens eget afkom altid er det mest attraktive for øjet. ;)
Da vores Sp var her igår, målte hun ham og vejede ham. Hvad mon han vejede!?
Han er jo 2 måneder. (9 uger i dag.)
Han vejer sgu 6800 g og måler 65 cm!
I følge den vækstkurve vores SP bruger, svarer det til en baby på 4 måneder.
Ha, ha, det er sgu okay et eller andet sted. Lille mig, der altid har været et bette skind, (indtil jeg kom på sem. :D) og så har jeg sådan en kæmpebaby. Det er da fedt. Han er jo heller ikke fed, vægten er jo propertionel med hans kropslængde. Det hele passer sammen.
Glæder mig til at vise ham frem til mine kollegaer. Specielt de der synes at jeg ikke fyldte noget. (fordi de selv var strandede hvaler og jeg så ud lige som jeg skulle. ;))

Jeg har indkaldt til vores første møde i mødregruppen i næste uge, så det bliver også rigtig spændende at se hvem der gemmer sig bag navnene på listen og se deres babyer.

Det går bare så supergodt.
Læste et sted at de der sagde at det kun gik godt og at det hele var lyserødt løj. Jeg er så beviset på, at den påstand ikke holder vand, for det går virkelig ufatteligt godt og jeg nyder min søn, min nye rolle og det at have skabt et helt nyt menneske selv og medvirke til hans opdragelse og stå med ude på sidelinjen, når han gennemgår de vigtigste faser i sit liv. Det er så fantastisk at opleve!

Jeg håber snart jeg får muligheden for at skrive om min fødsel, som også var en af de bedste (og mest smertefulde) hændelse jeg har prøvet.
Så megen smerte forbundet med så stor en kærlighed og eufori, det er en af livets store gaver.
For tænk at man kan elske et andet menneske så meget. Elske det længe før man har mødt det og længe før man overhovedet har talt med det. Det er helt unikt og jeg priser mig så lykkelig for at jeg får den del af livet med. Den ultimative kærlighed!

:):)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget U2 er publiceret 16/08-2005 14:37 af str-ponzz.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.