Godmorgen dagbogslæser.

Det var en ganske almindelig fredag eftermiddag i forgårs og jeg havde det fint.
Jeg ved stadig ikke hvad der var galt med mig, lægerne kunne ikke fortælle mig det, desværre.
Jeg har ikke været stresset, det var jeg da jeg havde alt det gående med at sælge min lejlighed, købe hus o.s.v. men det er da snart længe siden nu.
Ildebefindende måske, er ikke helt klar over hvor meget det ord dækker.

Det begyndte da jeg efter at være kommet hjem fra arbejde og havde slappet af lidt med en kop te, tog mig et bad.
Da begyndte jeg at blive svimmel og det blev værre og værre.
Jeg var klar over den var helt gal, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg tilkaldte en ambulance, min yngste datter var hos mig og selvfølgelig var hun skræmt, ligesom jeg også var.
Jeg så alting som i ryk, fik en grim smag i munden, tørstig, utroligt meget tørstig var jeg.
Ambulancen kom og jeg blev kørt til det lokale Armadale Hospital.
Jeg var nu så langt ude, jeg kunne ikke røre mig, havde svært ved at tale, men forstod udmærket hvad der blev sagt til mig. Jeg havde ingen fornemmelse af tid, tror jeg spurgte utallige gange hvad klokken var og hver gang var der kun gået 10 - 15 min.
Jeg fik målt hjerte, blodtryk o.s.v. Fik scannet hjernen og til min lettelse fik at vide at alt så normalt ud dér...dét havde du nok ikke troet, hva kære læser? Hæ,hæ...
Jeg kastede voldsomt op, kunne det mon være madforgiftning(?)
Efter det fik jeg det lidt bedre.

Jeg blev udskrevet i går lørdag formiddag, var meget træt og var sådan lidt ved siden af mig selv, som når man har sovet alt for længe du ved...
I dag søndag har jeg det meget bedre, min yngste datter er hos mig igen og i eftermiddag kommer min ældste på besøg. Det glæder vi os til og vi skal have det hyggeligt.
I morgen regner jeg med at tage på arbejde igen, skal hente scan og rapport på hospitalet og give min egen læge det brev jeg fik med fra hospitalet.

Jeg er her endnu...