18 år siden

Elsker du mig endnu ?

Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
9 år siden
Brakvand
Marie Martin...
10 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
3 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
10 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
5 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
10 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
10 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
3 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
3 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
2 måneder, 1 dag siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
7 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
9 år siden
Velkommen, efterår!
Josephine Lø...
9 år siden
Åhha – nu føler jeg mig både gammel og træt, og helt klar til at holde weekend!

Peter og jeg er lige kommet hjem efter en shoppe-tur i Kolding Storcenter – ja, det vil jo nok sige, at jeg forsøgte at bruge mit shoppe-gen lidt, og Peter fulgte bare med :O) Man må jo nok indrømme, at det ER meget kvindeligt, det her med at gå i butikker og bare kikke og finde ideer til julegaver m.m. – de fleste mænd har slet ikke tålmodighed til den slags. Peter er ingen undtagelse…..

Vi startede nu med at køre en tur på Nordre Kirkegård i Kolding. Det kunne ha’ været min mors fødselsdag i dag, så jeg ville lægge en blomst på graven. Det lykkedes at samle en pæn buket fra min rimfrosne have af de sidste roser sammen med lidt grønt. Jeg tænkte på, hvor tit jeg faktisk har plukket sommerens sidste roser til min mor på hendes fødselsdag, ja sådan har det ofte været.
Det er nu 17 år siden hun døde, og hun kunne være blevet 94 år i dag. Uha – det fortæller mig jo også, at jeg selv er ved at være en gammel pige efterhånden..!

Derefter kørte vi så i Storcentret, hvor det faktisk lykkedes at finde et par julegaver og en masse ting til en pakkekalender til Lene ( shhhh – ikke sladre..!). Jeg nænner ikke at lade være med at lave pakkekalender til hende, til trods for hendes 18 år . For et stykke tid siden sagde jeg til hende, at nu måtte det være slut, og hun så bare så skuffet ud, at mit gamle moderhjerte ikke kunne bære det… SÅ hun får pakkekalender endnu engang, det lille pus..!

Undervejs i indkøbene i Bilka, besøgte vi cafeteriet og besluttede at spise aftensmaden der. De havde andesteg og risalamande, og det fristede jo lidt…, ligesom det var en ret tiltalende tanke at blive fri for at lave maden selv i dag.
Mens vi sad der og spiste, tror jeg Peter blev fyldt med gamle minder om engang for meget længe siden, mens vi var nyforelskede, hvor vi var ude at spise kylling sammen. Dengang druknede vi i hinandens øjne, mens kyllingefedtet løb ned over fingre, hager m.m., og med stor fornøjelse kyssede vi det af hinanden :O) Hi – ja, dengang var det fantastisk..! MEN da Peter i dag forsøgte at gentage succes’en fra dengang, kunne jeg vist ikke helt se det samme i det…. – og da slet ikke midt i Bilka’s cafeterie :O) Han gik helt i selvsving, min dejlige kæreste, som ingen andre end han kan gøre det, og jeg blev grebet af en blanding af at more mig over ham, og samtidig være ret betænkelig ved situationen. Til sidst tror jeg dog, han kunne se tvivlen i mine øjne, så han faldt lidt ned på jorden igen. ”Elsker du mig endnu ?” spurgte Peter ”ja,” sagde jeg med et smil ”jeg kan bare ikke helt huske hvorfor!” Så drak vi det sidste rødvin og gik ud i butikken for at handle færdigt..! :O)

I morgen skal jeg for første gang prøve at passe mit yngste barnebarn, Job, et par timer. Det bliver da spændende, men jeg er da også ret sikker på, at vi finder ud af det..!
Når han er afhentet igen, kører Peter og jeg nordpå og tilbringer resten af weekenden i sommerhuset. Det glæder jeg mig også til…

Jeg vil slutte med at ønske en rigtig dejlig weekend til alle jer derude…

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Elsker du mig endnu ? er publiceret 18/11-2005 21:48 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.