18. december og børnene kommer hjem.

Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
8 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
9 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Masser af fest til mig :/
Michala Esch...
12 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
8 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
8 år siden
Hurra!
Halina Abram...
7 år siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
4 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Af jord er du kommet, af ...
Poul Brasch ...
5 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Nu vil jeg skynde mig at åbne dagens låge, mens jeg har en ledig stund. Jeg åbner 18. decemberlågen ind til en dag med centrum i familiens skød, hvor vi samles her - os to gamle, tre børn, to svigerbørn og to børnebørn. Ih, hvor jeg glæder mig til at se dem alle sammen. Jeg har gået og smånusset med forskellige ting og har naturligvis også både kogt og leveret risengrød med strøet kanel og smørklat op til vor lille logerende på kvisten. Nu kan jeg snart tælle dagene til jeg atter kan holde fri for min risengrød transpotable. Nisse Jul var til nissebal i aftes - Kandis i Fritidscenteret (bare det var mig). så det eneste vi har mærket til ham i dag, var da han legede med telefonen. Jeg skulle ringe til min bror og da jeg tog telefonen, stod Carlos mobilnummer på display med røret taget af. Jeg skyndte mig at lægge røret på og prøvede forgæves at undertrykke et lille fnis. Da Carlo kom hjem, spurgte han naturligvis om jeg havde ringet. Nej da - og satte ham ind i min mistanke om Nisse Juls drilleri.

Vi er klar til at tage mod vore gæster. Gaverne ligger parate til at blive taget med hjem og desuden står der en lille foldekasse med 14 små gaver i. Børnebørnene har ikke fået adventsgaver i år - istedet har jeg valgt at give dem en lille gave hver dag de sidste 7 dage inden jul. Ja, hvilket barn kan ikke bruge en gave når som helst.
Jeg mangler blot at lune æbleskiverne, lægge lagkage sammen - den med rutebiler - og at dække kaffebord. Carlo og jeg har lavet arbejdsfordeling - jeg tager mig af eftermiddagskaffen og han laver aftensmaden - en god dansk hakkebøf med bløde løg og grøntsager og is til dessert.

For resten blev jeg ringet op, om jeg vil være med til dilettant. Jeg sagde ja og fortalte samtidigt, at Anne også kunne tænke sig en rolle i diletantstykket. Meget mere herom til januar.

Jeg vil slutte min lille beretning for denne gang, men inden da en rigtig glædelig 4. adventssøndag.

Hyggehejsa fra mor, svigermor og bedste Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 18. december og børnene kommer hjem. er publiceret 18/12-2005 13:36 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.