19. december og opvask.

Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
2 måneder, 3 dage siden
Besvær med at finde rundt...
Bella Donals...
8 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
11 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Tændt...... mega tændt.
Danze
6 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
9 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
11 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
i bad med Noa
Peter
8 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
6 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
1 måned, 29 dage siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
Mens aftensmaden står i ovnen og passer sig selv, kan jeg få tid til at åbne lågen ind til den 19. december. Jeg lukkede op til en kold og våd dag, hvor det bare er bedst at blive indendørs - så det var lige, hvad jeg gjorde. Jeg har været ufatteligt doven i dag og kun fået ordnet det mest nødvendige. På listen står: nr.1 koge risengrød til Nisse Jul, nr. 2 gymnastik, nr 3. fys. behandling hos Anders. Disse tre punkter fik jeg heldigvis overstået, inden dovenskabet kom over mig. Koge risengrød til Nisse Jul og servere det med strøet kanel og en smørkugle på, er en nødvendig onde, som jeg snart kan se ende på - men hvad gør man ikke for husfredens skyld - i dag havde han dog fortjent det - den lille nisse.

Tit og ofte snakker Carlo og jeg om en opvaskemaskine, som vi bare ikke har plads til i køkkenet. Jeg har foreslået ham, at vi kan have den stående i baggangen, men det vil han ikke rigtig gå med til. Til daglig kan det vel også godt gå an at vaske op i hånden, men når vi har gæster, er det rigtigt træls med en stor opvask til følge. Sådan opvask blev der naturligvis også i går, når vi var 9 personer til eftermiddagskaffe og aftensmad. I aftes fik jeg skyllet opvasken af og stablet og så ville jeg gøre resten i dag MEN nok en gang havde Nisse Jul taget opvasken.
Jeg går med en genial ide om at tilbyde Nisse Jul fast bopæl her hele året, når han er så flink til at nuppe de store opvask. Så behøver vi ikke opvaskemaskinen og Carlo bliver fri for at høre min evige prædiken om, hvor god og effektiv en opvaskemaskine er og hvor meget vi vil spare i vand og ej at glemme - al den tid vi får forærende. Hm.... tænke, tænke. Nisse Jul hele året - det vil så sige, at jeg hver eneste dag skal stå tidligt op for at koge risengrød og hver dag skal jeg gå og være bange for at blive drillet og bekymret for, hvad han kan finde på. Nej, min nerver ville blive tyndslidte og jeg ville ikke føle, at jeg fik min frihed i eget hus. Fordele og ulemper ved at have Nisse Jul boende hele året - sumsummerum - det går op for mig, at jeg gerne vasker op i hånden. Ja, ved nærmere eftertanke så jeg nyder det faktisk og det tager jo næsten ingen tid og hænderne bliver så bløde af opvaskemidlet og .... Ja, sådan skal det være og schyy.... ikke en lyd til Nisse Jul, så lad ham blot kun komme i december måned som hidtil.

Nu holder jeg juleferie fra fys. og skal først derind igen den 2. januar. I dag var også sidste dag, hvor jeg blev behandlet af Anders. Han kommer tilbage til februar og jeg tilbød ham, at kunne han bruge mig som "prøveklud" til den tid, så ville jeg meget gerne være behjælpelig. Han er en meget dygtig og effektiv fysioterapeutstuderende, der har gjort meget for mine stramme muskler. Desuden er han både sød og rar.

Jeg var på apoteket efter medicin og når jeg nu var der, købte jeg lige en skridttæller, som gerne skulle motivere mig til at gå noget mere. I Helse anbefales at gå 10.000 skridt om dagen - så jeg har noget at leve op til - men en rask gåtur hver dag - ville gøre meget ved sagen. Jeg er meget spændt på at komme i gang og fra i morgen går det løs. Jeg skal nok skrive her, hvor meget jeg kommer op på i løbet af dagene. Er I spændte, er jeg endnu mere spændt på resultatet.

Til sidst er der blot at sige Glædelig 19. decemberdag til alle. Desuden vil jeg også gerne sende et glad julesmil og et drys julestemning ud til jer og lave en kampagne- noget i retning af - Ud med opvaskemaskiner.

Hyggehejsa fra opvaskeren Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 19. december og opvask. er publiceret 19/12-2005 18:24 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.