18 år siden

Josva-syge

Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
9 år siden
Fin lille weekend
David Hansen...
3 måneder, 5 dage siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 8 måneder siden
Dawn Under
Ruth Christe...
7 år siden
Slush ice til en hund
Regitze Møbi...
9 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
Tiden er går
Halina Abram...
6 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Ja, én gang skal jo være den første, og lige DET her har vi godt nok aldrig prøvet før, Peter og jeg..!

Vi sidder/ligger i hver sin ende af sofaen her i sommerhuset og hoster, nyser og pudser næse på skift – jeg tror, vi har fået Josva-syge :O)) Midt mellem os står der en flaske ”bitter-et-eller-andet” som vi smager lidt på, når hosten bliver for slem, og det dulmer da lidt…

Påsken er veloverstået. Først var vi her i det nordjyske et par dage bl.a. med en hyggelig påskefrokost sammen med Peters børn og hans mor. Resten af påsken var vi i Vejle, og havde besøg af bl.a. Josva og hans mor. Den sidste morgen, før de skulle hjem igen, vågnede Josva med 11-taller under næsen, og det er derfor jeg tror, Peter og jeg nu har fået Josva-syge..!
Det var nogle gode påskedage sammen med de fleste af mine børn og deres ”påhæng”, bl.a. var vi søndag en tur i den Geografiske Have i Kolding – et sted, jeg jo aldrig bliver træt af - hvor vi travede over de store plæner, sagde hej til gederne og smed små pinde og blade i bækken sammen med Josva, så det hele blev til små sejlskibe. I det store væksthus står kamelea’erne i fuldt flor og er bare så flotte. Her er der et lille springvand, som Josva og jeg absolut måtte lege lidt i også :O) Det er altså ikke så ringe at være mormor – så må man gerne lege..!

Jeg har ferie hele denne uge, og det har jeg virkelig nydt. Vi har sovet længe, jeg har været lidt i haven, når vejret har tilladt det, og vi har været på udflugt også. I går kørte vi hjemmefra over middag og stilede sydpå – ikke efter noget bestemt, men bare ud i det blå. Vi havnede i Jels og drak kaffen ved søen der – det var rigtig dejligt, og hvor er der dog en skøn natur i det område.

I dag har vi så sat næsen herop til sommerhuset. Peter har arbejdet på højtryk med udestuen, der jo gerne skal være færdig og klar til et helt bestemt tidspunkt :O) Vi bliver her også i morgen, så han kan arbejde videre – hvis hoste og lommetørklæder ellers tillader det – og lørdag morgen vender vi så hjem til Vejle igen.

Irene har meldt sin ankomst i den kommende weekend, så derfor er jeg nødt til at komme hjem igen. Hun vil gerne hjem og passes lidt af mor, for hun har nemlig – JOSVA-SYGE..!!

Kærlige host-nys-tanker (hmm skål..)
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Josva-syge er publiceret 20/04-2006 23:29 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.