Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
9 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Tag et lyn.
Regitze Møbi...
9 år siden
Sommerferie i Danmark
Marie-Christ...
7 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
5 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
15 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
8 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Mine arme ryster stadig efter flytningen. LH og jeg stod ene stakler med det hele. Hun er bare fantastisk…uden hendes hjælp havde jeg aldrig klaret alt det.

Jeg fik flyttet det hele om fredagen, brugte aftenen på at sætte på plads og lørdagen til at gøre det hyggeligt og rart. Det blev det! I går tog Emil og jeg så sammen HJEM.

Han syntes det var rigtig spændende. Mange af hans legeting havde han ikke set længe men kunne huske dem. Det var nærmest rørende at se ham gå rundt og smile. Efter en times tid blev han mere stille og virkede forvirret. Jeg sørgede hele tiden for at virke rolig og fattet…jeg tror det hjalp ham lidt.

Jeg måtte sidde ved hans seng i næsten to timer før han opgav og faldt i søvn. Han vågnede i nat og kom som ind til mig – som han altid plejer. I morges virkede han på ny forvirret. ”Hvad lavede vi stadig HER?” tænkte han sikkert.
Da jeg afleverede ham i vuggen tidligere, græd han som pisket. De lovede mig at ringe hvis der blev noget og var godt klar over at han måske kunne være lidt mere pyldret i disse dage. De er fantastiske dernede og jeg er helt tryg ved at han er der.

Jeg er tilbage på skolen. Er ok inden i…men ser frem til at Emil falder til. Jeg må væbne mig med lidt ekstra tålmodighed i disse dage og bare sørge for at min lille søn er tryg.

Jeg? Da jeg tog fra L med Emil i går, fik jeg bare så ondt i maven. Men det gik over. Da jeg så stod med tandbørsten i munden og kiggede mig selv i spejlet i aftes, kunne jeg så helt mærke det: Nu er det slut! Selvom jeg længe har været afklaret med mit brud til L, så er virkeligheden først lige gået i gang. Det er nu jeg kommer til at mærke at vi ikke længere skal have noget med hinanden at gøre, foruden fællesskabet om vores søn.

Det er svært for mig at forholde mig til meget andet end hvordan Emil har det…og hvordan vi får det i det nye hjem. Jo der er meget frygt og mange bange anelser. Alligevel kan jeg godt se at det KAN lade sig gøre. Det SKAL lade sig gøre.

Forår og sommer vil hjælpe. Vi behøver ikke være så meget inde og kan lindre den trænge følelse ved at lege udendørs. Jeg tror vi har…tja…30 kvm i alt. Men hvorfor skulle det blive uudholdeligt fordi det er småt? Det er mine nøkker! Emil vil klare den og dermed vil jeg også.

Nå. Hjemmesiderne skal laves i dag!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Første nat er publiceret 23/03-2009 09:29 af Bastian.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.