13 år siden

Længe siden

Dagen i dag
Salomon
9 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
10 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
6 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
7 år siden
No name girl
8 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Danmarksmesterskab i Ribe
Peter
8 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
9 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
3 måneder, 11 dage siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
Det er længe siden jeg har skrevet noget herinde. Når Kenny sletter mine dagbogsindlæg, så mister jeg virkelig lysten til at skrive her. Måske følger jeg ikke retningslinierne helt nøjagtigt, men for fanden... For mig går teksten ind under dagbogen, så længe den er personlig. Og det er det, jeg skriver her.

Jeg sidder en smule frustreret med Hegels retsfilosofi godt foret med en forforståelse af projektet, men uden rigtig at kunne finde ud af, hvad jeg skal gøre med den bunke tomme begreber Hegel selv benytter sig af. Hegel, du mangler at tilpasse dine begreber. De er tit og ofte uforståelige, næsten som ukendte variabler.
Når det så er sagt holder jeg af Hegel. Fænomenologien og det æstetisk underliggende. Filosofien er ikke kold hos Hegel. Han er en kluntet kunstner, en kiasmens mester, hvilket ofte går ham svær at tage seriøst. Men han giver mening, han vil et sted hen.
Jeg har brugt den sidste time på fem sider. Nu må jeg virkelig til at komme videre.

For at understrege teksten her som et stykke dagbog fra min indre ydre virkelighed må jeg sige: Jeg har været forkælet i to dage nu. Alligevel cykler jeg de seks kilometer til skole i regnvejr. Jeg har lige lappet min cykel, og selvom den taber luft, fordi ventilen er utæt, bliver jeg da forfanden nødt til at bruge den. Jeg pumper den bare lige ind jeg kører, så holder den uden problemer.
I aften skal jeg være alene hjemme, lidt trist, fordi jeg allerede savner min kæreste, men måske kan jeg finde på noget interessant at lave, finde en stille lille sysel, se en af de mange film , jeg endnu ikke har fået set, eller læse Knausgaard færdig, jeg er i gang med bind et og har ikke tænkt mig at bruge penge på de resterende 5... God læse-lyst, ja man må jo ikke glemme at læse!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Længe siden er publiceret 10/03-2011 11:26 af Thomas Glud (gambi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.