Brændende efter at denne eksamenstilstand snart må gå over kaster jeg mig kortsindigt over dette dagbogsindlæg som et element, der kan give mig en smule afveksling. Jeg er på kop nummer tre i dag, og mens jeg genlæser Arnhart og skriver citater og noter ned, tænker jeg på sommerferien.
Jeg skal til England med min kæreste og hendes lillebror, vi gav ham rejsen til London i konfirmationsgave, fordi han aldrig har været ude at flyve. Jeg tror han glæder sig mindst lige så meget som mig. Det bliver nok en anderledes tur, end de andre gang jeg har været i London, kun mig og kæresten. Sidste gang havde jeg lokket hende med på ti dages meditations-retreat, hvor vi bagefter spenderede et par dage i London ved at drive fra kaffe-stop til kaffe-stop glidende ind imellem bogforretninger og Londonesere. Første gang vi var afsted var en kærlighedstur i 2010. Vi kender byen rimelig godt efterhånden, men er bestemt ikke vant til at skulle finde på noget at lave derovre. Denne gang har vi med sikkerhed skrevet os op til at tage en tur i London Eye, måske voksmuseet og hvem ved, nok lidt færre boghandlere. Jeg er dog sikker på at gnisten i lillebrors øje bliver det hele værd.

I skrivende stund er min eneste deadline i dag en kaffeaftale med min bror. Der er to år imellem os, men jeg har lagt mærke til, at de to år er mere eller mindre fiktive eller sproglige. Jeg mener, man kan vælge at skrive lillebror. Men i virkeligheden betyder de to år der er imellem os intet. Vi er to forskellige mennesker, der på samme tid har meget og lidt tilfælles.