13 år siden

Puffy-eyed Pokémon

savføre
Peter
11 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
12 år siden
19-03-17
Hannah White...
8 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
5 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
12 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
10 år siden
Gulv alene
Peter
10 måneder, 8 dage siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
13 år siden
Det er ikke let
Baru
2 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
13 år siden
Første dag.
Neola
4 år siden
Anden bog started
JesperSB
4 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
12 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
12 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
9 år siden
Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Godnat morgen
Hannah White...
9 år siden
Vågnede med gobleøjne, puffy og røde. Øv, ligner en puffy-eyed Pokémon uden superkræfter. Verden ser ond og uoverskuelig ud. Jeg ved ikke hvor jeg starte og hvor jeg skal slutte.
.........
Ok, sidder pt på Globen og er på Twitter, læser Nick Cave og er generelt i et bad ass humør. V har lige skrevet at hun skal i uniparken til fredagsbar og se nogle venner optræde, måske man skulle overveje at tage med, hvis hun vil ha en med. Kunne godt bruge nogle nye og friske inputs. Se lidt af Århus. Håber Gople øjnene er forsvundet til den tid.

Fuck, var lige en tur helt nede i kulkælderen at vende i går ergo Gople-øjne. Helt dernede hvor der er klamt fugtigt og muggen-mørkt. Fik et mærkeligt-fesent afslag fra det job der. I det mindste kan jeg stole på min gut-feeling. Den er trods alt et ret godt barometer. Men jeg havde nok trods alt levet lidt i håbet om at mavekulen tog fejl, aber nein. Og på trods af mit indre barometer, på trods af at jeg på en måde havde afskrevet det, så var der alligevel et lille håb som havde holdt mig kørende, og som gjorde at jeg kollapsede lidt som Twin Towers, da jeg havde læst mailen. Men da jeg er midlertidigt udstationeret i en håbløs lille provinsforstad, måtte jeg lige holde lidt sammen på murbrokkerne og stramme op på ruinhoben med intermistiske klamphugløsninger, mens jeg kom igennem kernefamilien DK's rutiner.

I dag rejste jeg mig så fra Ground Zero og har strammet stellet ind i en ny vinterjakke selvom solen skinner fra en næsten skyfri himmel. En skrøbelig-blød facade indeholdende en nedsmeltet fejlkonstruktion. S ringede, ville høre hvordan det var gået. Hun var stadig helt sikker på at jeg havde fået det. Hun var helt vred på mine vegne – og syntes de er nogle douchebags. Well, THEY ARE! Jeg har alla Super Tarvli', Fuckta og Aldrig opfundet et hade-alias til dem.... gnæk, gnæk, vil ikke afsløre det her....meeen det er ret sejt... hæ hæ. Snakkede længe med hende og nu har vi gang i et par ok fede fællesprojekter i næste uge... måske alt bliver til det bedste i sidste ende.
........
Arrgg, sidder ved siden af nogle Århusianere.... den ene bliver ved med at sige "Walla Sten, det var ikk mig der gjorde det". (det lyder faktisk ret cool, den nakker jeg til mit personlige ordforråd.... det skal siges med sådan lidt indvandreraccent.... den går godt i alle situationer, hvor man virkelig skal bevise sin uskyld)
........
Argggg.... Nick Cave's bog: Da æselet så engelen passer perfekt til humøret: rå, sort, knudret, deprimerende men alligevel fantasifuld (indsæt lille sørgmodig smiley). Den er lidt bøvlet i oversættelsen af og til men man, han er ord-motherfucker af kaliber..... love it. Jeg har allerede læst hans The Death of Bunny Monroe.... den var genial men top-deprimerende, ikke meget håb at finde i menneskets natur dér. Men Nick Cave, han er en wicked dude.
........
Walla-dude er erstattet af to asian-chicks med for korte skørter, for meget make-up, for højt ringende Iphones..... og et for psykopat-irriterende grin, der lyder lige så infernalsk og insisterende som polyfoniske ringetoner. Jeg ligner Edvard Munchs stumme skrig og har 'shut-up-sluts' bøjet i neon hængende over mit hoved.
..........
Nå, nu spiller de 'Papa don't preach'..... så væk med surhed, vrede og menneskeforagt og goddag til fredagshumør in spe... nu kommer Scully, favorit detektiv-veninde snart.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Puffy-eyed Pokémon er publiceret 09/09-2011 15:56 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.