11 år siden

Et turbulent år

Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
11 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
10 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
5 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
9 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
6 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
6 år siden
Kaos?
Per Z
9 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
8 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
7 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
10 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
8 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 år siden
At skue hunden på hårene
CamillaJe
11 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
25 dage siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Juletid
Gittepigen
11 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
5 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Israel
Salomon
9 år siden
brænde
Peter
8 år siden
Nu skriver vi allerede den 3. december.
Året går mod hæld og julen nærmer sig med hastige skridt. De første nisser og diskret julepynt har fundet vej til vore stuer, stearinlysene er tændt, der er forkølede næser og radioen bobler over af julemusik. Sneen faldt den første december og lagde sig som en dæmper på den larm og støj af trafik, jeg ellers elsker så højt.
Landskabet er hvidt og børnene har nydt et par dage i sneen med slæde og snemænd.

Jeg er stadig forelsket. Meget forelsket. Har gennemgået mange faser i den forbindelse, men jeg føler simpelt hen så stærkt, at alene mens jeg skriver dette, bryder tårerne frem.
Ikke siden jeg var ganske ung har jeg haft det på den måde med nogen. Han fylder og er overalt i mine tanker. Hele tiden.
Intensiteten stiger og falder alt efter hvor ofte vi ser hinanden, men jeg kan godt mærke at indenfor de sidste par uger, er forelskelsen gået ind i en ny fase.
Jeg er ikke totalt euforisk mere, men får stadig kriller i maven over at høre hans stemme i telefonen. Vi taler og skriver sammen dagligt.

Den tvivl jeg på et tidspunkt havde omkring hans interesse og engagement i min retning, er fejet af banen.
Efter han så mit barndomshjem, skete der noget med ham og det har han også sagt. Det satte tanker i gang.
Jeg har siden ikke været i tvivl. Han har skrevet meget og de ting, han har skrevet har smeltet sig ind i mit hjerte.
Det vi har sammen er helt unikt og fantastisk dejligt. Det sagde han også igår aftes i telefonen.
I går havde vi en meget speciel samtale, der handlede lidt om fremtiden og forventninger. Det område har vi ikke berørt hidtil.
Vi er enige om at bare nyde hinanden og det vi har sammen.
Vores snakke er fantastiske.
Jeg kan få ham næsten til at tude med de ting, jeg siger og skriver til ham.
Han har savnet dette i de 18 år han har levet sammen med sine børns mor.
Jeg har savnet begæret og at blive begæret af en mand, jeg selv begærer.
Det er meget intenst og uden at nævne for mange ting, man ikke må nævne her, så formår han at tænde en ild i mig, som ingen hidtil har gjort nu.
Føler mig nøgen.
Når jeg stiger ind i hans bil, føler jeg mig som en ung og enormt usikker teenager. Håret sidder (næsten) perfekt, makeuppen ligeså og tøjet stiligt og jeg dufter frisk og forførende af parfume. Umættelig!
Når jeg træder ud af hans bil, føler jeg mig som en rigtig kvinde.Mit hår er uglet og tøjet i uorden. Jeg lugter som en rigtig kvinde og lugter af mand. Min makeup er tværet ud og jeg danser let hen over vandpytter og brosten i mine høje støvler.
Føler mig høj og meget lykkelig. Mættet!
Kun en titaniumring med guldkant indikerer at jeg juridisk set, stadig er en gift kvinde.
Sådan føler jeg det ikke længere.

Teenagetidens afsavn af en elsket var hård. Nu bliver tomrummet fyldt ud af mine børn, der skal hentes fra børnehave og SFH.
Der skal laves mad, hygges og puttes.
Hverdagene går og tiden går.

Min far har været død i over 4 måneder nu.
Der er tikket store beløb ind på kontoen og store beløb er forduftet hurtigt til gæld og materielle goder.
Huset er sat til salg.
Mit barndomshjem siden 1981 er blevet vurderet, energimærket og er nu en vare, der kan forhandles om.
En ny familie vil overtage det på et tidspunkt og sætte deres præg herpå.

Det har været en lang og hård, men meget sund process, at tømme et dødsbo!
Hele min søsters og min barndom er der blevet rippet op i. Alt er blevet gemt af mine forældre.
Det rum jeg ofte har drømt om, er nu tomt og som det eneste fremstår det originalt med hessian på væggene og gulvtæppe fra 70'erne.
De øvrige rum mere appetitlige og nutidige, hvis man ser bort fra badeværelser og køkken.
Det er et dejligt hus. Kan blive fantastisk, når de rette overtager det og får sat i stand.
Jeg har selv skrevet historie der nu.
Vil aldrig se på køkkenbordet med de samme øjne mere! ;.)
Min fars seng har heller ikke stået tom.
Mit barndomshjem er en elskovsrede for han og jeg. Ham jeg er forelsket i.
Men også den tid passerer snart.

Har lyst til at tale med ham hele tiden og sådan har han det også.
Vi har flere aftaler, som inkluderer en dag i næste uge i vores elskovsrede, hans fødselsdag sidst i december og nytårsaften.
I det nye år skal vi nyde en hel weekend sammen i et sommerhus et sted og til foråret, har han inviteret mig til Berlin!
Jeg føler mig som den heldigste kvinde i verden.

Følelsesmæssigt er jeg i kaos også pga skilsmissen.
Min mand er ikke flyttet endnu og gør det ikke før, han finder en bolig. Han vil købe.
Han har mødt en kvinde, han ses med og det glæder mig usigeligt!
Vi er blevet enige om en ordning mht børnene, hvilket betyder at jeg bliver boende med dem. På et tidspunkt må vi dog flytte i en billigere bolig,da denne er i den dyre ende og trods boligsikring og friplads i institutionerne, er der ikke meget at gøre med, når alt er betalt.

Er vi så kærester? Vi har nævnt ordet, men kan ikke komme på en betegnelse for det vi har sammen.
Vi taler og taler og skriver og skriver og ja....hygger når vi er sammen fysisk.
3 gange - 4 faktisk har han taget turen herop i forbindelse med sit job og vi har tilbragt et par timer sammen i hans bil. Bare for at kysse og kramme.
Dejligt!!

Jeg har fortalt ham at jeg er forelsket i ham og han synes det er fantastisk.
Han har heller ikke haft det sådan med nogen i mange år, men hvad han præcis føler og tænker er noget i samme retning eller tæt på, for han, som han selv skriver, er ikke god til at give udtryk for den slags.
Jeg mærker det på anden vis og det glæder mig virkelig.
Vi nyder det og er enige om at fortsætte med det. Heldigvis....!! :-)

Han siger at vi har mødt hinanden på et tidspunkt, hvor mine parader var nede pga de to livskriser jeg stod lige midt i på samme tid.
Så måske var jeg slet ikke blevet forelsket i ham, hvis vi havde mødt hinanden på et andet tidspunkt.
Han er bare så dejlig og fyldt med humor. Har stor fysisk tiltrækningskraft på mig.
Og omvendt!

Kunne blive ved med at skrive og skrive og der er meget mere, jeg ikke har skrevet. Det er så godt det hele og må ikke blive for kompliceret. Det er ingen af os parate til.
Hans eks er også næsten lige flyttet, selvom de ikke har været kærester siden januar.
Det må være skæbnen, der har ført os sammen.

Glædelig december derude! :-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et turbulent år er publiceret 03/12-2012 10:25 af str-ponzz.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.