11 år siden

Nogle gange må man bare stoppe op og sige øv.

Bornholm 3
Michala Esch...
15 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
15 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Sommerlandet
Hanna Fink (...
9 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
11 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
10 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
9 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
7 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
6 år siden
Egentlig var jeg overbevist om, at jeg havde lært det - at kende min begrænsning - men der tog jeg fejl......
Mandag aften var jeg blevet inviteret over til naboen til en gang aftensmad, hvilket jeg gladeligt takkede ja til, da naboen altid er hyggeligt selskab, og et godt måltid mad var også på sin plads.
Han startede med at give en øl, da jeg kom derover - og jeg tænkte, at det kunne jeg nok godt tåle, så drak jeg sådan en. Men det greb om sig - rødvin til maden og kaffe og en hel del tilhørende cognac til dessert + nogle gode samtaleemner fik mig til at glemme både tid og antallet af genstande. Og pludselig kunne jeg godt mærke, at jeg var blevet lidt fuld, så jeg takkede af og gik hjem i seng - uvidende om den slemme tilstand alkoholen ville bringe mig i den næste dag......
Jeg skulle have sagt stop til de sidste 4-5 genstande, for jeg ved jo så udemærket godt, at jeg ikke kan tåle det....... Men jeg lod mig rive med af den gode stemning, og drak bare det som naboen skænkede op, uden at tænke på følgerne.

Jeg lå brak hele dagen igår og det meste af natten - det er en ubeskrivelig ubehagelig tilstand, hvor jeg føler mig mere død end levende. Koldsved, rysteture, hovedpine, kvalme og trang til at kaste op, hver gang jeg får tvunget lidt vand i mig. Besvimelsessymtomerne var der også hele tiden, og til sidst var jeg bare helt dehydreret. Sove kunne jeg ikke - bare det at være i migselv var lidt af en kamp.
Hvordan kunne det gå så galt?!
Jeg er ikke vant til at drikke mere end 1 - 2 genstande på én gang, og min krop vil bare ikke være med til mere..... At det så blev til noget mere, og at det var forskellige slags alkohol har bekræftet mig i, at jeg virkelig ikke kan tåle det i de mængder.
Min krop reagerer bare så voldsomt dagen efter - aldrig mens det står på. Det er jo også en forgiftning jeg udsætter migselv for her.
Det er ved at være en hel del år siden, jeg sidst udsatte migselv for sådan en tur, og jeg håber aldrig jeg gør det igen. På et eller andet tidspunkt må jeg vel lære det......

Dagen i går var ganske enkelt som et ondt mareridt. I dag har jeg haft det rimeligt. Har fået noget vand og noget mad i mig, og er ved at være nogenlunde stabil igen.

Men mine gøremål er blevet udsat p.g.a denne nedtur, så der er noget der skal indhentes nu. Jeg satser på at komme ud på en løbetur i morgen, nu hvor jeg ikke har været i stand til at bevæge mig mere end nødvendigt i 1½ døgn.

Jeg forsøger at tilgive migselv, selvom det er svært.......

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nogle gange må man bare stoppe op og sige øv. er publiceret 09/01-2013 20:35 af Martsviolen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.