Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
8 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
folkeskolegensynsfest
Peter
11 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
11 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
4 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
12 år siden
Gode dage forud
David Hansen...
7 måneder, 9 dage siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
Tændt...... mega tændt.
Danze
7 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
4 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
8 måneder, 29 dage siden
Det kan godt være, at det er koldt udenfor - men sikke dog et fantastisk vejr alligevel! Smukt er det da med al den fine sne og ingen vind overhovedet!
Jeg har som altid været meget ude - lange gåture og et par løbeture er det også blevet til i ny og næ. Jeg nyder stadig min "ferie", og at jeg kan få ordnet en masse praktiske ting og samtidig har tid til fordybelse.
Det er som om der er en masse ting der falder på plads inde i mit hoved på disse lange gåture - og nye tanker og ideer opstår. Det kan bare være svært at fastholde alle disse tanker, og få dem formuleret til noget forståeligt..... Det ville være smart, hvis man kunne sætte et usbstik i øret og overføre alle tankerne - hold da op sikke historier jeg kunne skrive!
Jeg har kigget mig lidt omkring her på Fyldepennen - læst historier og digte skrevet af begavede mennesker, som indgyder mig respekt - det er på det nærmeste ærefrygtindgydende for mig, at erfare hvordan andre får sig formuleret. Selv har jeg også skrevet forskellige digte, som jeg selv har en forståelse for, selvom de virker ret så surrealistiske. Jeg er bange for at ligge dem ind. For det første fordi det kræver, at man starter med at kommentere andres input - og allerede der føler jeg mig inkompetent, for hvad ved jeg om det? Og er der noget facit for hvad der er godt og skidt? Føler mig ydmyg over at skulle vurdere andres skriverier, fordi mine erfaringer udi i dette er lig nul, og mine egne færdigheder ikke strækker særlig langt..... For det andet er jeg bange for andres kritik over min nok lidt underlige og syrede måde at skrive digte på - men tænker alligevel på om der måske skulle findes nogle, som faktisk forstår bare lidt af det - det er nemlig aldrig sket før. De få mennesker som har læst mine digte og set de billeder jeg har malet har lavet et mærkelig ansigtsudtryk og blevet helt tomme i øjnene..... Så trangen til at vise noget frem er ikke så stor.....
Nå, men nok om det - det er med dette som så meget andet her i livet: Man skal være klar til det.....
Jeg er netop blevet færdig med at læse Jonas Jonassons "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" - det er virkelig underholdende læsning lige efter min smag! Hans skrive stil og emne minder meget om Bjarne Reuters måde at skrive historier på, hvilket også virker tiltrækkende på mig. Nu påtænker jeg at gå igang med den anmelderroste bog af Erik Valeur "Det syvende barn" - den lyder spændende.

Igår havde jeg besøg af 2 veninder - det var dejligt at ses igen, da det var ved at være alt for lang tid siden vi sidst var sammen, og de er begge så inspirerende at snakke med, så jeg får lidt foder til hjernen!

På lørdag står den på hygge med mine søstre - det bliver dejligt at være sammen igen, selvom vi da også holdt jul sammen. Selvom det er ved at være på afstand, så tænker jeg stadig på omstændighederne omkring fars død, og billedet af ham, som jeg fandt ham liggende der i sin lejlighed - det dukker jævnligt op.... Det er så uhyggeligt, og jeg tror aldrig det billed forsvinder helt. Jeg trøster mig ved lægernes udsagn om, at det var en blodprop og at han ikke har lidt.... Men jeg har stadig brug for at snakke om det -det er vigtigt for mig. De bøger jeg tog med fra hans lejlighed, står stadig i en kasse - det kræver for meget af mig, at kigge på det endnu, så det må vente.
Jeg ved faktisk ikke om jeg savner ham..... Både og vil jeg sige. Han var jo blevet træt af livet - det lagde han ikke skjul på, og han savnede mor så meget, selvom det er 8 år siden hun døde - han kom sig aldrig over det. Så egentlig har han jo bare fået fred.....

Jeg tager op til psykoterapeuten på mandag - for at får renset ud og ryddet op.

Det var ordene for denne gang.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forstå forgå forløbe.... er publiceret 17/01-2013 19:42 af Martsviolen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.